14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

BBR-loven § 4

Lov om bygnings- og boligregistrering paragraf 4

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af bbr-loven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 797 af 06. August 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§4 Offentlige myndigheder samt ejere af registrerede bygninger, enheder m.v. skal efter regler, der fastsættes af skatteministeren, meddele oplysninger til brug for registrets drift.

•••

Stk. 2 Offentlige og private virksomheder m.fl. kan efter regler, der fastsættes af skatteministeren, meddele oplysninger til brug for registrets drift.

•••

Stk. 3 Skatteministeren kan fastsætte regler om eventuelt vederlag for oplysninger meddelt efter stk. 2.

•••

Stk. 4 Virksomheder, der leverer elektricitet, fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie, skal efter regler, der fastsættes af skatteministeren, meddele oplysninger om den enkelte slutbrugers energiforbrug og installationer til brug for registrets drift.

•••

Stk. 5 Skatteministeren kan fastsætte regler om Energinet.dk's meddelelse af oplysninger om den enkelte slutbrugers energiforbrug og installationer til brug for registrets drift.

•••
profile photo
Profilside