Barselsloven § 45

Denne konsoliderede version af barselsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

Lov nr. 566 af 9. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 25. september 2024

§ 45

Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Udbetaling Danmarks udgifter til indbetaling efter § 44, stk. 3, afholdes af staten.

Stk. 2 Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Stk. 3 Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland. Bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2015 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under jobafklaring og barselsdagpenge

Stk. 4 Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.

Stk. 5 Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 6 Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.

Stk. 7 Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 8 De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 7 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.

Stk. 9 Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af den samlede indberetning af bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 10 Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag og renter, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 11 Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Stk. 12 Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Stk. 13 Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 14 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge og efter barselsloven Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v.

Stk. 15 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og om tilbagebetaling af bidrag. Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag