Autorisationsbekendtgørelsen § 25

Denne konsoliderede version af autorisationsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Bekendtgørelse nr. 1520 af 15. december 2022

§ 25

Produktion af en fødevare eller et landbrugsprodukt med et navn på en registreret beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), en registreret beskyttet geografisk betegnelse (BGB) eller en registreret garanteret traditionel specialitet (GTS), må kun foretages af primærproducenter, der er registreret efter § 3, stk. 1, eller fødevarevirksomheder i led efter primærproduktion, der er autoriseret eller registreret efter § 7, stk. 1 eller 2.

Stk. 2 Aktiviteter efter stk. 1 skal registreres efter § 3, stk. 1, eller § 7, stk. 2.