Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. § 13

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksensuddannelse) m.v.

Lov nr. 508 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024

§ 13

Spørgsmål om overtrædelse af § 11 kan indbringes for nævnet af børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren eller af private personer, virksomheder m.fl.

Stk. 2 Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 1, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller tilsidesætte indgåede vilkår.

Stk. 3 Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 2, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis pålæg ikke overholdes.

Stk. 4 Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at § 11, stk. 3, er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren tager stilling til, om bortfald af tilskud har virkning fra tilskudsårets begyndelse.

Stk. 5 Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse.

Stk. 6 Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.