14 dages gratis
Prøveabonnement
Arveloven § 18
Arvelov paragraf 18
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af arveloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1347 af 15. June 2021. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§18 Efterlader den førstafdøde ægtefælle sig særlivsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med samtykke fra dem.
Stk. 2 Er en særlivsarving umyndig ifølge værgemålslovens § 1, stk. 1, eller er der beskikket skifteværge for en særlivsarving, kan skifteretten tillade boets udlevering til uskiftet bo, hvis værgen eller skifteværgen samtykker deri og udleveringen er forsvarlig under hensyn til livsarvingernes interesser og den længstlevende ægtefælles forhold. Det samme gælder, hvis en særlivsarving er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, hvis værgemålet angår dette anliggende. Er særlivsarvingen under samværgemål, kræves tillige samtykke fra særlivsarvingen.
Stk. 3 Udleveres boet til uskiftet bo med den afdødes mindreårige særlivsarvinger, overtager den længstlevende ægtefælle den afdødes forsørgelsespligt over for dem.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note