Årsregnskabsloven Kapitel 23

Denne konsoliderede version af årsregnskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 448 af 07. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14. november 2022,
som ændret ved lov nr. 568 af 10. maj 2022, lov nr. 700 af 24. maj 2022, lov nr. 735 af 13. juni 2023 og lov nr. 1535 af 12. december 2023

Kapitel 23 1 Klageadgang
§ 163

Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, regnskabsstandarder i henhold til §§ 136 og 137 samt Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Afgørelser truffet efter § 150, stk. 3, og § 162 a, stk. 1 og 2, samt afslag på anmodning om forlængelse af frister kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3 Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 153 a, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4 Afgørelser truffet i medfør af § 161 a, stk. 5 og 6, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 232, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.