14 dages gratis
Prøveabonnement
Årsregnskabsloven § 164
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af årsregnskabsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 838 af 08. August 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§164 Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16 og 18-134, § 137, stk. 2 og 3, og § 158 samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Det samme gælder, hvis en virksomhed, som har valgt at anvende internationale regnskabsstandarder i henhold til § 137, stk. 1, overtræder forskrifter i standarderne eller § 137, stk. 3.
Stk. 2 Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes medlemmerne af virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan, jf. § 8, med bøde, hvis de har undladt at lade årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab revidere, uden at betingelserne herfor i § 135, stk. 1, 3. pkt., er opfyldt, eller hvis de har ladet årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab forsyne med en erklæring fra en person, som ikke opfylder betingelserne for afgivelse af erklæringer i § 135 a. Med samme straf straffes en person, som har afgivet en erklæring til en årsrapport uden at opfylde betingelserne herfor i § 135 a.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4 I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Delårsrapportbekendtgørelsen Bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven IFRS-bekendtgørelsen Indsendelsesbekendtgørelsen
Stk. 5 Erhvervsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for overtrædelse af forskrifter i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1. Delårsrapportbekendtgørelsen
Stk. 6 Den, der ikke efterlever et påbud fra kontrolmyndigheden jf. § 161 a, stk. 6, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til denne, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 7 Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note