14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Årsregnskabsloven § 107d

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af årsregnskabsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 838 af 08. August 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§107d En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse om virksomhedens mangfoldighedspolitik, når virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider mindst to af følgende størrelser:

  • 1) En balancesum på 156 mio. kr.

  • 2) En nettoomsætning på 313 mio. kr.

  • 3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

•••

Stk. 2 En virksomhed omfattet af stk. 1, som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 4 og 5 nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed tillige har aktier optaget til handel i en multilateral handelsfacilitet i et EU-/EØS-land.

•••

Stk. 3 Et statsligt aktieselskab skal uanset størrelsesgrænserne i stk. 1 supplere ledelsesberetningen med en redegørelse om mangfoldighed.

•••

Stk. 4 Redegørelsen skal omfatte en beskrivelse af virksomhedens mangfoldighedspolitik, der anvendes i forbindelse med sammensætningen af virksomhedens ledelse, for så vidt angår f.eks. alder, køn eller uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Redegørelsen skal indeholde oplysning om

  • 1) målene for mangfoldighedspolitikken,

  • 2) hvordan mangfoldighedspolitikken er blevet gennemført, og

  • 3) resultaterne af mangfoldighedspolitikken i rapporteringsperioden.

•••

Stk. 5 Har en virksomhed omfattet af stk. 1 eller 3 ikke en politik for mangfoldighed, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring af baggrunden herfor.

•••

Stk. 6 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at redegørelsen ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort, og om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden. Bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven

•••
profile photo
Profilside