14 dages gratis
Prøveabonnement
Årsregnskabsloven § 102
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af årsregnskabsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 838 af 08. August 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§102
Generelle bestemmelser
En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse, noter og en ledelsesberetning.
Stk. 2 Når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk. 1 og 5.
Stk. 3 §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 77-77 b og 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 og 103-108 finder anvendelse, jf. dog § 137.
Stk. 4 Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, og §§ 45-64, 66-70, 73 og 77-77 b i strid med reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101, har reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 forrang.
Stk. 5 Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 77-77 b og 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 i strid med reglerne i §§ 103-108, har reglerne i §§ 103-108 forrang.
Stk. 6 Hvor reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 indeholder forskelle i kravene til mellemstore og store virksomheder, skal en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, uanset virksomhedens egen størrelse følge reglerne for store virksomheder.
Stk. 7 Statslige aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal følge reglerne for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, hvor disse regler afviger fra denne lovs regler for statslige aktieselskaber.
Stk. 8 Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note