14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Arkivloven § 27

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af arkivloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1201 af 28. September 2016. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§27 Den afleverende myndighed kan efter drøftelse med det modtagende arkiv fastsætte en længere tilgængelighedsfrist på højst 60 år for dokumenter omfattet af  §§ 22, 24 og 25, hvor dette er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

  • 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,

  • 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige organisationer,

  • 3) beskyttelse af vidner, sigtede eller andre i sager om strafferetslig eller disciplinær forfølgning,

  • 4) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelse af det offentliges forretningsvirksomhed,

  • 5) enkeltpersoners eller private selskabers interesser i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende eller

  • 6) private eller offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

•••

Stk. 2 Længere frist end 60 år kan, for så vidt angår statslige arkivalier, fastsættes af vedkommende minister efter forhandling med kulturministeren.

•••

Stk. 3 Længere frist end 60 år kan, for så vidt angår kommunale og regionale arkivalier, fastsættes af vedkommende kommunalbestyrelse eller regionsråd efter forhandling med kulturministeren.

•••

Stk. 4 Hvor særlige grunde, herunder ressourcemæssige forhold, taler herfor, kan fristforlængelse ske for arkivenheder eller grupper af arkivenheder.

•••
profile photo
Profilside