Arbejdsmiljøloven § 79a

Denne konsoliderede version af arbejdsmiljøloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsmiljø

Lov nr. 681 af 23. december 1975,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,
som ændret ved lov nr. 2588 af 28. december 2021, lov nr. 566 af 10. maj 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 324 af 28. marts 2023 og lov nr. 1540 af 12. december 2023

§ 79a

Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2 § 76 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.

Stk. 4 Klage over afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. § 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.