Arbejdsløshedsforsikringsloven Kapitel 11 a

Stk. 2 Efterlønsalderen er dog

• 1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954,

• 2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954,

• 3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955,

• 4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955,

• 5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,

• 6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,

• 7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og

• 8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 For personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Stk. 2 Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 3 Medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 4 Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den 1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag siden den 1. juli 1999, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 5 Et medlem, der er omfattet af stk. 4, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Stk. 6 Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 32 år.

Stk. 7 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Stk. 8 Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1 og 2, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.

Stk. 9 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.

Stk. 10 Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter barnets lov modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social service eller barnets lov modtager plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Stk. 11 Et medlem, der modtager dagpenge, jf. § 62, stk. 3, anses ikke for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gælder for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.

Stk. 12 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk. 5.

Stk. 2 Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3 Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 48, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Stk. 2 Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

Stk. 3 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4 Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.

Stk. 5 Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen. Bekendtgørelse om dagpengeperioden

Stk. 2 Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1 og 8, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede eller 104 timer om måneden for deltidsforsikrede.

Stk. 4 Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen.

Stk. 5 Fradraget efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 j.

Stk. 6 En efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6. pkt., medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024. Det er en betingelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For arbejde, som er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterlønnen omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, i regionsdrevet lægevagt og præhospital ambulancetjeneste, i praksissektoren og inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen gælder arbejde inden for både psykiatrien og somatikken. Fritagelsen omfatter også arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som udføres af ansatte hos private leverandører.

Stk. 7 Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af indkomst- og beskæftigelseskravet, jf. § 53, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.

Stk. 2 Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse. Arbejdstiden i virksomheden skal nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og virksomhedens skattepligtige indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden.

Stk. 3 En virksomhed efter stk. 2 kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. I særlige tilfælde kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat.

Stk. 4 Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.

Stk. 5 Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 80,17 timer pr. måned. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med mindst 52 timer pr. måned. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår, skattepligtige indkomst og eventuel ægtefælledeltagelse.

Stk. 6 Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. måned eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 7 Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 80.755 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 80.755 og 161.511 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 80.755 kr. (2007-niveau). Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 8 Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.

Stk. 9 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn, og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang. Der fastsættes endvidere regler om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Stk. 2 Arbejde i virksomheden fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse arbejdsløshedskassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår og indtægt.

Stk. 3 Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 4 Overstiger indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang.

Stk. 5 Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om udførelse af en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, og om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et kalenderår. Der fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf og definition af merarbejde.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.

Stk. 2 Reglerne i stk. 3-13 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 3 Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet, umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 3. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.

Stk. 4 Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skatteindberetningsloven § 9 og § 11, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Skatteforvaltningen, som stiller oplysningerne til rådighed for arbejdsløshedskasserne vedrørende deres egne medlemmer.

Stk. 5 Ved indberetning af depotet, jf. stk. 4, 3. pkt., af aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. foretage en bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af den del med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf bruttoficeres ikke. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6 For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det beregnede årlige pensionsbeløb, jf. dog stk. 10 og 12. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 7 Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 6 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 64 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 11 og 12.

Stk. 8 Et medlem, som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 6. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 6 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der er omfattet af stk. 10.

Stk. 9 Ved indbetaling på en pensionsordning, som er omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.

Stk. 10 For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, foretages der fradrag for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede årlige pensionsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 11 For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, medfører løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk. 10 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 12.

Stk. 12 Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, og som tidligst overgår til efterløn, 2 år efter at efterlønsbeviset har virkning, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 11. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer. Ved opfyldelsen af løntimekravet finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 13 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12.

Stk. 14 Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.

Stk. 2 Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser

Stk. 2 Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Stk. 3 For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Stk. 4 Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.

Stk. 5 Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.

Stk. 6 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.

Stk. 7 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.

Stk. 8 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.

Stk. 9 Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt.

Stk. 10 For et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de indberetningsperioder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12.

Stk. 11 Beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74.

Stk. 12 For beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 180 løntimer.

Stk. 13 Har et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, ikke indtægt, der kan benyttes til beregning af efterlønnens størrelse, og ikke inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74, fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 eller 70.

Stk. 14 Et medlem, der har været berettiget til seniorjob i mere end 5 år efter lov om seniorjob, får beregnet efterløn efter stk. 3 med udgangspunkt i den senest udbetalte dagpengesats, medmindre der i seniorjobperioden er beskæftigelse, der kan danne grundlag for en ny beregning, jf. stk. 10-12.

Stk. 15 Det er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 16 Beløbene i stk. 1-3 reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 17 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-14.

Stk. 2 Et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.

Stk. 3 Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.

Stk. 4 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.

Stk. 5 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.

Stk. 6 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.

Stk. 7 Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt.

Stk. 8 Optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, har haft mindst 481 løntimer. Ved opfyldelsen af løntimekravet i 1. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.

Stk. 9 Det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Stk. 10 Et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, indtil det tidspunkt, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden.

Stk. 11 For medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75. For deltidsforsikrede medlemmer og fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog § 75. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 12 Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. stk. 10, har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget, i 3 år efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til optjening af skattefri præmie.

Stk. 13 Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For hver måned, der er udbetalt tidlig pension efter lov om social pension, fradrages der 160,33 timer i de 5.772 timer, som er nævnt i 1. pkt. Timer med dagpenge, som medlemmet modtager, jf. § 62, stk. 3, fradrages ikke i de 5.772 timer som er nævnt i 1. pkt. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske og den beregnede arbejdstid.

Stk. 14 Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet.

Stk. 15 Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.

Stk. 16 For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-14. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, og med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 17 Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 16, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 16. Bidraget udbetales af Beskæftigelsesministeriet.

Stk. 18 Reglerne i stk. 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde på Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o.

Stk. 19 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-13 og om udbetaling af præmien. Bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser

Stk. 2 Ved ophør på tro og love efter § 74 c, stk. 1, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, kan der ikke udbetales efterløn i indtil 2 måneder efter overgangen til efterløn. Er virksomheden ikke registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen inden for 6 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, kan medlemmet ikke få udbetalt efterløn, før virksomheden er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3 Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 4 Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.

Stk. 5 Efterløn kan ikke udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af et medlems pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Efterløn kan udbetales på ny, når medlemmet har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Stk. 6 Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af efterlønnen, der ikke er udbetalt, jf. stk. 5, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af efterløn var opfyldt i perioden.

Stk. 7 Et medlem har ikke ret til at få udbetalt efterløn for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Stk. 8 Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for et medlem, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager efterløn. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget efterløn.

Stk. 9 Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 7, træffe afgørelse om tilbagebetaling af efterløn, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet, for den periode, som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af efterløn for samme periode.

Stk. 10 Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

Stk. 11 Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

• 1) den pågældende er varetægtsfængslet,

• 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

• 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 12 Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 13 Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 11, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Stk. 14 Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.

Stk. 15 Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 11, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 12, samtidig modtager efterløn, skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underrettes om unddragelsen.

Stk. 16 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 14 og 15, til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 17 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

Stk. 18 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fravigelse af medlemmets pligt til at indsende oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt.

Stk. 19 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse fra opfølgning under særlige omstændigheder.

Stk. 2 Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 3 Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 4 Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér.

Stk. 5 Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5. Bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser

Stk. 2 Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, og som har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1, nr. 2, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet efter fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a.

Stk. 3 Et medlem, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 2, 1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder.

Stk. 4 Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.

Stk. 5 Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.

Stk. 6 Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.

Stk. 7 Et medlem kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1, hvis medlemmet har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter

• 1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

• 2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

• 3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag eller

• 4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Stk. 8 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse