14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74l

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. paragraf 74l

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af arbejdsløshedsforsikringsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. February 2021. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§74l Efterlønnens størrelse
Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75

•••

Stk. 2 Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.

•••

Stk. 3 For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.

•••

Stk. 4 Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.

•••

Stk. 5 Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.

•••

Stk. 6 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.

•••

Stk. 7 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.

•••

Stk. 8 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.

•••

Stk. 9 Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt.

•••

Stk. 10 For et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de indberetningsperioder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12.

•••

Stk. 11 Beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74.

•••

Stk. 12 For beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 180 løntimer.

•••

Stk. 13 Har et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, ikke indtægt, der kan benyttes til beregning af efterlønnens størrelse, og ikke inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74, fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 eller 70.

•••

Stk. 14 Et medlem, der har været berettiget til seniorjob i mere end 5 år efter lov om seniorjob, får beregnet efterløn efter stk. 3 med udgangspunkt i den senest udbetalte dagpengesats, medmindre der i seniorjobperioden er beskæftigelse, der kan danne grundlag for en ny beregning, jf. stk. 10-12.

•••

Stk. 15 Det er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

•••

Stk. 16 Beløbene i stk. 1-3 reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

•••

Stk. 17 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-14.

•••
profile photo
Profilside