Apotekerloven § 57

Denne konsoliderede version af apotekerloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om apoteksvirksomhed

Lov nr. 279 af 06. juni 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023,
som ændret ved lov nr. 1778 af 28. december 2023

§ 57

Der henvises til § 49, stk. 2, i den tidligere lov om lægemidler, som blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 1207 af 12. december 2005, jf. den nuværende lægemiddellovs § 106, stk. 2. Henvisningen burde være blevet slettet ved en af de talrige lovændringer efterfølgende. Indenrigs- og sundhedsministeren tillægger registreringsretten til de lægemidler, der er optaget i Lægemiddelstyrelsens specialitetsregister i henhold til § 49, stk. 2, i lov om lægemidler, og som ifølge registreringen fremstilles på sygehusapotek, til sygehusapotekernes ejere eller en organisation, der repræsenterer disse.

Stk. 2 Lægemidler kan kun søges godkendt til fremstilling på sygehusapotek af de ejere og den organisation, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte særlige regler for de lægemidler, der ifølge den af Lægemiddelstyrelsen meddelte markedsføringstilladelse fremstilles på sygehusapoteker.