Anmeldelsesbekendtgørelsen § 39

Denne konsoliderede version af anmeldelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 1244 af 29. august 2022,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 385 af 05. april 2023, bekendtgørelse nr. 1286 af 09. november 2023 og bekendtgørelse nr. 1530 af 07. december 2023

Oprettelse af filial af udenlandsk virksomhed
§ 39

Anmeldelse af oprettelse af en filial af en udenlandsk virksomhed med begrænset ansvar, skal mindst angive følgende:

  • 1) Den udenlandske virksomheds navn, retlige form, hjemsted, stiftelses- og vedtægtsdato, formål, tegningsregel, regnskabsår, selskabsregister og registreringsnummer.

  • 2) Navn på den eller de tegningsberettigede personer for den udenlandske virksomhed.

  • 3) Filialens branche og eventuelle bibranche.

  • 4) Filialens navn, adresse, formål og tegningsregel.

  • 5) Filialbestyrere, jf. § 17.

Stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:

  • 1) Officielt bevis, der højst må være 3 måneder gammelt, for at den udenlandske virksomhed er lovligt bestående i hjemlandet.

  • 2) Den udenlandske virksomheds stiftelsesdokument og vedtægter, hvis selskabet har hjemsted uden for EU- og EØS-landene.

  • 3) Filialbestyrernes fuldmagt.

  • 4) En erklæring afgivet af den udenlandske virksomhed om, at den forpligter sig til i alle af virksomheden her i landet opstående retsforhold at underkaste sig dansk ret og danske domstoles afgørelse.