Anmeldelsesbekendtgørelsen Kapitel 6

Denne konsoliderede version af anmeldelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 1244 af 29. august 2022,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 385 af 05. april 2023, bekendtgørelse nr. 1286 af 09. november 2023 og bekendtgørelse nr. 1530 af 07. december 2023

Kapitel 6 Kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er
Stiftelse
§ 53

Anmeldelse af en stiftelse skal for kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en mindst angive følgende:

  • 1) Navn og eventuelle binavne.

  • 2) Branche og eventuelle bibrancher.

  • 3) Hjemsted og hjemstedskommune.

  • 4) Stiftelses- og vedtægtsdato, formål og tegningsregel.

  • 5) Regnskabsår og første regnskabsperiode.

  • 6) Stiftere, ledelsesmedlemmer, ejere, forvaltere og depositarer, jf. § 17, jf. dog stk. 2.

  • 7) Revisor, jf. § 17, hvis kapitalforeningen eller AIF-SIKAV’en er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Stk. 2 Hvis stifter, forvalter eller depositar er et udenlandsk selskab, skal det oplyses, hvilket selskabsregister selskabet er registreret i samt registreringsnummer.

§ 54

Anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:

  • 1) Stiftelsesdokument, vedtægter, og eventuelle andre dokumenter oprettet i forbindelse med stiftelsen.

  • 2) En erklæring afgivet af forvalteren, jf. stk. 2, hvor det fremgår, at de anmeldte forhold er i overensstemmelse med bestemmelserne om kapitalforeninger eller AIF-SIKAV’er i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Stk. 2 Forvalterens erklæring skal være underskrevet i overensstemmelse med forvalterens tegningsregel.

Stk. 3 Hvis stifter, forvalter eller depositar er et udenlandsk selskab, skal der vedlægges dokumentation for registrering af selskabet i hjemlandet.

Ændringer i registrerede forhold
§ 55

Anmeldelse af ændring af vedtægter eller et andet registreret forhold skal vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). Ved enhver vedtægtsændring skal nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse vedlægges anmeldelsen.

Stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges en erklæring afgivet af forvalteren, hvor det fremgår, at de anmeldte forhold er i overensstemmelse med bestemmelserne om kapitalforeninger eller AIF-SIKAV’er i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Forvalterens erklæring skal være underskrevet i overensstemmelse med forvalterens tegningsregel.

Stk. 3 Ændres ejere, medlemmer af ledelsen forvaltere og depositarer eller revisor, finder § 17 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 Ændring af adresse for personer med et dansk CPR-nummer med folkeregisteradresse i Danmark skal ikke anmeldes.