Anmeldelsesbekendtgørelsen Kapitel 12

Denne konsoliderede version af anmeldelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 1244 af 29. august 2022,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 385 af 05. april 2023, bekendtgørelse nr. 1286 af 09. november 2023 og bekendtgørelse nr. 1530 af 07. december 2023

Kapitel 12 Klageadgang og straf
§ 77

Erhvervsstyrelsens afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 78

Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes misbrug af adgangen til at foretage registrering, indberetning og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk for selskaber m.v. og misbrug af den digitale signatur, jf. §§ 2, 4, 5, 6, 8 og 9, med bøde.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.