Anerkendelsesloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af anerkendelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.

Lov nr. 1871 af 29. december 2015,
som ændret ved lov nr. 884 af 16. juni 2020

Kapitel 3 1 Principper for erhvervsudøvelse
§ 3

Personer, der er statsborgere i et medlemsland, har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark og udøve det på samme vilkår, som gælder for personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis personerne opfylder betingelserne i anerkendelsesdirektivet, jf. dog § 10.

Stk. 2 En person, der som tjenesteyder midlertidigt og lejlighedsvis leverer tjenesteydelser i Danmark, er underlagt de faglige, fagretlige og administrative adfærdsregler, der er direkte knyttet til erhvervet.