Anerkendelsesloven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af anerkendelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.

Lov nr. 1871 af 29. december 2015,
som ændret ved lov nr. 884 af 16. juni 2020

Kapitel 2 1 Definitioner
§ 2

I denne lov forstås ved:

  • 1) Anerkendelsesdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132.

  • 2) Proportionalitetstestdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv.

  • 3) Medlemslande: Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater, lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og andre lande, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.

  • 4) Lovreguleret erhverv: En eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed under et, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf.

  • 5) Erhvervsmæssige kvalifikationer: Kvalifikationer, som er attesteret ved et uddannelsesbevis, et kursusbevis og/eller erhvervserfaring.

  • 6) Kompetente myndigheder: Alle myndigheder eller organer, der er særligt bemyndigede til at udstede og modtage uddannelsesbeviser og andre dokumenter eller oplysninger og til at modtage ansøgninger og træffe afgørelser om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.

  • 7) Europæisk erhvervspas: Et elektronisk certifikat enten som bevis for, at erhvervsudøveren opfylder alle nødvendige betingelser med henblik på midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjenesteydelser i et værtsland, eller for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på etablering i et værtsland.

  • 8) IMI: Det elektroniske informationssystem for det indre marked, jf. Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«).

  • 9) Praktikophold: En periode med praktik, der gennemføres under opsyn, forudsat at det er en betingelse for adgang til et lovreguleret erhverv, og som kan finde sted enten under eller efter afslutningen af en uddannelse, der fører til et eksamensbevis.

  • 10) Fælles uddannelsesrammer: Fælles  minimumsviden,  -færdigheder og -kompetencer med henblik på udøvelse af et bestemt erhverv.

  • 11) Fælles uddannelsestest: En standardiseret egnethedsprøve, som er tilgængelig i alle deltagende medlemslande og forbeholdt indehaverne af en bestemt erhvervsmæssig kvalifikation.