Andelsboligloven § 2

Denne konsoliderede version af andelsboligloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

Lov nr. 239 af 08. juni 1979,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1281 af 28. august 2020,
som ændret ved lov nr. 344 af 22. marts 2022

§ 2

En andelsboligforening kan kun gyldigt erhverve en udlejningsejendom, når mindst 60 pct. af ejendommens lejere af beboelseslejligheder er medlemmer af foreningen ved erhvervelsen.

Stk. 2 En andelsboligforening kan ikke gyldigt indgå aftale om erhvervelse af en ejendom, der inden for de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab. En nystiftet andelsboligforening kan dog erhverve beboelseslejligheder i en bygnings uudnyttede tagetager eller i en eller flere nye etager, som er opdelt i ejerlejligheder i medfør af § 20, stk. 1, i lov om ejerlejligheder. To eller flere andelsboligforeninger, hvis ejendomme er opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, eller som har fælles friarealer, kan uanset forbuddet i 1. pkt. sammenlægges. Reglerne om tilbudspligt i kapitel 24 i lov om leje gælder ikke for ejendomme, der inden for de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab.

Stk. 3 Når en andelsboligforening søges stiftet ved erhvervelse af en udlejningsejendom skal tilbud om medlemskab af foreningen gives til enhver lejer af beboelseslejligheder. Retten til medlemskab skal gøres gældende inden andelsboligforeningen indgår aftale om køb af ejendommen. Generalforsamlingen afgør, om lejere af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, samt ejendomsfunktionærer kan blive optaget som medlemmer.

Stk. 4 Som medlem af en andelsboligforening kan kun optages den, der har eller i forbindelse med optagelsen som medlem overtager brugsretten til lokaler i foreningens ejendom. Medlemskabet kan kun vedrøre de lokaler, brugsretten omfatter.

Stk. 5 Den, der overdrager en ejendom til en andelsboligforening, kan ikke indtræde som medlem af foreningen eller betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller foreningens drift. En overdrager, der selv bruger lokaler i ejendommen, kan dog indtræde som medlem for så vidt angår disse lokaler eller betinge sig fortsat brugsret som lejer af lokalerne samt de nærmere vilkår herfor.

Stk. 6 Den, der finansierer en andelshavers indskud i en andelsboligforening, kan ikke betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller foreningens drift. Det samme gælder den, der har pant i en andel i andelsboligforeningen. Panthaveren kan ikke forlange kapitalen indfriet som følge af, at foreningen har vedtaget, at prisen ved overdragelse af en andel ikke må overstige et beløb, som er lavere end den pris, der er tilladt efter § 5, eller vedtaget, at foreningen gennemfører arbejder eller optager lån.

Stk. 7 Uanset bestemmelsen i stk. 4 kan en kommune med foreningens samtykke indtræde som andelshaver til andele vedrørende beboelseslejligheder, hvor lejeren ikke ønsker at indtræde som medlem. Udlejede lejligheder, der overtages af kommunen som andelshaver, skal ved ledighed søges overdraget til nye andelshavere. Kommunen kan ikke betinge sit medlemskab af indflydelse på ejendommens eller foreningens drift udover, hvad stemmeret for de af kommunen overtagne andele berettiger til. Kommunen kan heller ikke betinge sig særstilling i forhold til de andre medlemmer. De af kommunen tegnede andele medregnes ikke, når der i lovgivningen er stillet krav om, at et vist antal beboere skal være medlemmer af andelsboligforeningen.

Stk. 8 Bestemmelserne i stk. 1, 3 og 7, gælder ikke for andelsboligforeninger, der er omfattet af kapitel 11 b i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.