14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Andelsboligloven § 7f

Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber paragraf 7f

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af andelsboligloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1281 af 28. August 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§7f Kommunalbestyrelsen indtræder uanset eventuelle modstående vedtægtsbestemmelser som andelshaver med samme rettigheder og pligter som andre andelshavere, idet dog kommunalbestyrelsen er berettiget til at udleje andelsboligen til en lejer på betingelse af, at andelsboligforeningen ikke har vægtige grunde til at modsætte sig udlejning til den pågældende lejer. Endvidere kan kommunalbestyrelsen, når den erhverver en andelsbolig i henhold til aftale efter § 7 c eller i henhold til vilkår efter § 160 b i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., uanset modstående vedtægtsbestemmelser dog ikke forpligtes til at hæfte personligt og solidarisk for lån, som foreningen optager efter kommunalbestyrelsens erhvervelse af en andel, og som ligger ud over de lånegrænser, som gælder ved ydelse af lån til private andelsboligforeninger efter realkreditloven.

•••

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan ikke betinge sit medlemskab af andelsboligforeningen af indflydelse på ejendommens eller foreningens drift eller af særstilling i forhold til de andre medlemmer af andelsboligforeningen ud over det i stk. 1 nævnte.

•••

Stk. 3 Kommunalbestyrelsens andele medregnes ikke, når der i lovgivningen stilles krav om, at et vist antal beboere skal være medlemmer af andelsboligforeningen.

•••
profile photo
Profilside