14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Andelsboligloven § 4

Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber paragraf 4

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af andelsboligloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1281 af 28. August 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§4 Erhverves en andelsboligforenings ejendom af en ny ejer, har andelshaverne ret til fortsat brugsret som lejere.

•••

Stk. 2 Ved et frivilligt salg af foreningens ejendom kan bestemmelsen i stk. 1, kun fraviges, hvis den enkelte andelshaver i forbindelse med salget samtykker heri.

•••

Stk. 3 Den, der erhverver en andelsboligforenings ejendom på tvangsauktion eller fra en andelsboligforenings konkursbo, kan alene fastsætte lejen for den, som på overtagelsestidspunktet var andelshaver, efter bestemmelserne i stk. 4-7.

•••

Stk. 4 Lejen for en tidligere andelshaver i en ejendom omfattet af stk. 3 kan fastsættes efter lejelovgivningens regler, hvortil kan lægges et tillæg. Tillægget kan højst svare til forskellen mellem en leje beregnet efter lejelovgivningens regler og den boligafgift, der gennemsnitligt har været opkrævet i en 4-årig periode forud for en erhvervelse efter stk. 3, hvor det lejede har haft status som andelsbolig.

•••

Stk. 5 Er lejen fastsat med et tillæg efter stk. 4, kan udlejeren med 3 måneders skriftligt varsel til lejeren bestemme, at lejen i stedet fastsættes efter lejelovgivningens regler. Udlejerens beslutning efter 1. pkt. er bindende.

•••

Stk. 6 Bestemmelsen i stk. 4 gælder også for fastsættelse af lejen for en tidligere andelshaver, der, efter at ejendommen er erhvervet af en ny ejer, bytter med en lejer af en anden beboelseslejlighed i ejendommen efter lejelovens regler om bytteret.

•••

Stk. 7 Et tillæg efter stk. 4 kan opkræves for en periode på højst 6 år regnet fra tidspunktet for ejerskiftet.

•••

Stk. 8 Den, der erhverver en andelsboligforenings ejendom efter stk. 3, kan ikke kræve betaling af forudbetalt leje eller depositum af den, som på erhvervelsestidspunktet var andelshaver.

•••

Stk. 9 Uenighed om fastsættelse af leje og om betaling af forudbetalt leje og depositum afgøres af huslejenævnet, jf. reglerne i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

•••
profile photo
Profilside