Anbringelsesbekendtgørelsen § 13

Denne konsoliderede version af anbringelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler

Bekendtgørelse nr. 1525 af 28. oktober 2020

§ 13

Anbringelse kan ske i andele i alternative investeringsfonde omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv., herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 14. oktober 2019, når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark, og andele i alternative investeringsfonde, der har udpeget en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, og når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark.

Stk. 2 Der må i hvert af de underliggende aktiver omfattet af stk. 1 højst erhverves en ejerandel på 5 pct.