Almenlejeloven § 1

Denne konsoliderede version af almenlejeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om leje af almene boliger

Lov nr. 968 af 17. december 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 04. september 2019,
som ændret ved lov nr. 498 af 01. maj 2019, lov nr. 359 af 04. april 2020, lov nr. 1832 af 08. december 2020, lov nr. 2078 af 21. december 2020, lov nr. 529 af 27. marts 2021, lov nr. 1167 af 08. juni 2021, lov nr. 2157 af 27. november 2021, lov nr. 344 af 22. marts 2022, lov nr. 888 af 21. juni 2022, lov nr. 890 af 21. juni 2022, lov nr. 482 af 12. maj 2023, lov nr. 681 af 06. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 1793 af 28. december 2023

§ 1

Loven gælder for leje af:

  • 1) Almene boliger, der tilhører en almen boligorganisation.

  • 2) Almene ældreboliger, der tilhører en kommune eller en region.

  • 3) Almene ældreboliger, der tilhører en selvejende institution.

  • 4) Ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v.

  • 5) Almene ungdomsboliger, der tilhører en selvejende institution.

  • 6) Almene boliger til særlig udsatte grupper, der er etableret efter kapitel 10 a i lov om almene boliger m.v.

Stk. 2 Loven gælder, selv om lejen skal betales med andet end penge, herunder ved arbejde.

Stk. 3 Loven gælder ikke ved fremleje af en almen bolig omfattet af stk. 1.

Stk. 4 Almene boliger kan være indrettet som enkeltværelser. Ved et enkeltværelse forstås i denne lov et eller flere beboelsesrum uden eget køkken, som alene lejeren og dennes husstand disponerer over.