14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Almenlejeloven § 71

Lov om leje af almene boliger paragraf 71

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af almenlejeloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 928 af 04. September 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§71 Dør lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet.

•••

Stk. 2 Dør lejeren uden at efterlade sig en ægtefælle, har en anden person, der i en periode på mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet har haft fælles husstand med lejeren, ret til at fortsætte lejeforholdet. Udlejeren kan i særlige tilfælde tillade, at den i 1. pkt. nævnte anden person fortsætter lejeforholdet, selv om husstandsfællesskabet har varet under 2 år.

•••

Stk. 3 I øvrigt kan i tilfælde af lejerens død såvel udlejeren som dødsboet opsige lejeforholdet med sædvanligt varsel, selv om lejeforholdet måtte være indgået for en bestemt længere tid.

•••

Stk. 4 Er det lejede en plejebolig, herunder en ustøttet almen plejebolig, og dør lejeren uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles husstand med som anført i stk. 2, kan opsigelsen uanset stk. 3 ske med 1 måneds varsel. Indbo m.v. efter den afdøde beboer kan opmagasineres under iagttagelse af dødsboskiftelovens § 8.

•••

Stk. 5 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis lejeren af en bolig på grund af alder eller sygdom flytter i ældrebolig, beskyttet bolig, på plejehjem eller lignende.

•••
profile photo
Profilside