Almenboligloven § 151a

Denne konsoliderede version af almenboligloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om almene boliger m.v.

Lov nr. 374 af 22. maj 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 11. november 2024

§ 151a

Ud over de byggerier, der er nævnt i § 151, omfatter fonden:

  • 1) Renovering, jf. dog stk. 2, af boligbyggerier, hvortil der efter denne lov, tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap eller den tidligere kollegiestøttelovgivning ydes eller er ydet offentlig støtte til etableringen. Det er en betingelse, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med driften af det pågældende byggeri.

  • 2) Renovering, jf. dog stk. 2, af almene boligorganisationers boligbyggerier, hvortil der efter den tidligere byggestøttelovgivning ydes eller er ydet offentlig støtte til opførelsen, eller som er tilvejebragt uden offentlig støtte.

  • 3) Renovering, jf. dog stk. 2, af de friplejeboligbyggerier, som er nævnt i § 151, stk. 1, nr. 7 og 8.

  • 4) Udbedring af renoveringer, jf. nr. 1-3, der er udført med støtte fra fonden efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2 Fonden omfatter ikke mindre renoveringer efter nr. 1-3.

Stk. 3 Renovering af almene familieboliger, som er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og som er solgt efter kapitel 5 a, er fortsat omfattet af fonden. Det er en betingelse, at renoveringen er påbegyndt inden købsaftalens indgåelse.