14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Almenboligloven § 96f

Lov om almene boliger m.v. paragraf 96f

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af almenboligloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1203 af 03. August 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§96f Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud, lån eller garanti for lån eller for lejetab til almene boligafdelinger, der har væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, som anført i § 96 a, stk. 1.

•••

Stk. 2 For lån efter stk. 1 fastsætter kommunalbestyrelsen lånenes forrentnings- og afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse af rente- og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt. Lån kan ydes enten til Landsbyggefonden til videre udlån til almene boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne. Kommunale lån til Landsbyggefonden afdrages før Landsbyggefondens lån.

•••

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkårene for tilskud.

•••

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan betinge støtte af, at Landsbyggefonden, boligorganisationen og en eventuel administrationsorganisation medvirker til løsning af den pågældende boligafdelings økonomiske problemer, herunder at boligorganisationen anvender midler, der i henhold til § 87 er til dens rådighed.

•••
profile photo
Profilside