14 dages gratis
Prøveabonnement
Almenboligloven § 110
Lov om almene boliger m.v. paragraf 110
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af almenboligloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1203 af 03. August 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§110 Almene ældreboliger skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. § 109, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Hver ældrebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan dog i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken.
Stk. 3 Fra hver bolig skal der kunne tilkaldes hurtig bistand på ethvert tidspunkt af døgnet.
Stk. 4 Boligens adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede. I ældreboliger, der tilvejebringes ved indretning af eksisterende beboelsesejendomme, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, hvor ejendommens indretning gør det nødvendigt, tillade, at der ikke installeres elevator.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note