Aktivloven § 73g

Denne konsoliderede version af aktivloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om aktiv socialpolitik

Lov nr. 455 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 894 af 04. juli 2013, lov nr. 879 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 727 af 13. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 754 af 13. juni 2023, lov nr. 1538 af 12. december 2023 og lov nr. 1541 af 12. december 2023

§ 73g

Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra, i det omfang de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. Bekendtgørelse om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. efter § 73 g i lov om aktiv socialpolitik