Akkrediteringsloven § 26

Denne konsoliderede version af akkrediteringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Lov nr. 601 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021,
som ændret ved lov nr. 492 af 15. maj 2023

Akkreditering af andre uddannelsesinstitutioner m.v.
§ 26

Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser på kulturministerens område. Kulturministeren fastsætter nærmere regler på Kulturministeriets område for akkreditering og prækvalifikation samt kriterier for institutionsakkreditering og for uddannelsesakkreditering med fokus på kvalitet og relevans.

Stk. 2 Akkrediteringsrådet kan akkreditere uddannelser eller uddannelsesinstitutioner under andre ministre. Vedkommende minister indgår aftale herom med uddannelses- og forskningsministeren, som herefter orienterer Akkrediteringsrådet. Vedkommende minister kan fastsætte regler for akkreditering.