Aftaleloven § 33

Denne konsoliderede version af aftaleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område

Lov nr. 242 af 08. maj 1917,
jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 02. marts 2016,
som ændret ved lov nr. 2158 af 27. november 2021

§ 33

Selv om en viljeserklæring ellers måtte anses for gyldig, kan den, til hvem erklæringen er afgivet, dog ikke påberåbe sig den, når det på grund af omstændigheder, som forelå, da erklæringen kom til hans kundskab, og hvorom han må antages at have været vidende, ville stride imod almindelig hæderlighed, om han gjorde den gældende.