Aftaleloven § 3

Denne konsoliderede version af aftaleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område

Lov nr. 242 af 08. maj 1917,
jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 02. marts 2016,
som ændret ved lov nr. 2158 af 27. november 2021

§ 3

Gøres tilbud i brev eller telegram, uden at der fastsættes nogen frist for antagelse, må antagende svar være kommet frem til tilbudsgiveren inden udløbet af det tidsrum, som ved tilbudets afgivelse af ham kunne påregnes at ville medgå. Ved beregningen af dette tidsrum forudsættes, når ikke andet følger af omstændighederne, at tilbudet kommer frem i rette tid, samt at svaret afsendes uden ophold, efter at den, til hvem tilbudet er rettet, har haft rimelig betænkningstid, og at det ikke forsinkes undervejs. Er tilbudet gjort i telegram, skal antagelsen sendes telegrafisk, hvis den ikke på anden måde kommer lige så tidligt frem.

Stk. 2 Tilbud, som fremsættes mundtlig uden at give frist for antagelse, må antages straks.