Aftaleanmeldelsesbekendtgørelsen § 3

Denne konsoliderede version af aftaleanmeldelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven

Bekendtgørelse nr. 171 af 22. februar 2013

§ 3

Anmeldelsen eller forespørgslen skal vedlægges en ikkefortrolig udgave heraf og indeholde de oplysninger og dokumenter, der er angivet i skema K1, bilag 1 og 2.

Stk. 2 Konkurrencerådet kan efter anmodning fritage fra pligten til at indgive de oplysninger og dokumenter, som er angivet i skema K1, bilag 1 og 2, hvis rådet finder, at de ikke er nødvendige for undersøgelsen af sagen.

Stk. 3 Senest 8 hverdage fra modtagelsen bekræfter Konkurrencerådet, at anmeldelsen eller forespørgslen er modtaget.

Stk. 4 Konstaterer Konkurrencerådet, at oplysningerne i en anmeldelse, forespørgsel eller de vedlagte dokumenter er ufuldstændige, underretter rådet anmelderen skriftligt eller elektronisk herom og fastsætter en passende frist for supplering af oplysningerne.

Stk. 5 Anmelderen skal uopfordret og omgående give Konkurrencerådet meddelelse om væsentlige ændringer i de forhold, der er anført i anmeldelsen eller forespørgslen, og som anmelderen har eller bør have kendskab til.