14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Afskrivningsloven § 14

Lov om skattemæssige afskrivninger paragraf 14

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af afskrivningsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. February 2021. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§14 Bygninger og installationer
Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.

•••

Stk. 2 Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til

  • 1) kontor,

  • 2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, reguleret marked, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,

  • 3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,

  • 4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,

  • 5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller

  • 6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.

•••

Stk. 3 Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.

•••
profile photo
Profilside