K E N D E L S E
afsagt den 26. november 2021 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Thomas Klyver, Eva Staal og Jon Esben Hvam)
i V.L. S – 1970 – 21, V.L. S – 1974 – 21 og V.L. S – 2211 – 21
Anklagemyndigheden
mod
Kærende A/S , tidligere Virksomhed A/S
(advokat Michael Clemmensen, Odense)
og
Anklagemyndigheden
mod
Kærende 1, tidligere Sigtede
(advokat Karsten Hjort Larsen, Struer)
og
Anklagemyndigheden
mod
Kærende 2, tidligere Vidne 1
(advokat Keld Frederiksen, Vinderup)
Retten i Holstebro har den 6. september 2021 afsagt kendelse om, at retten godkender, at politiet har beslaglagt personbil med Reg. nr. 1, og at politiet må op-retholde beslaglæggelsen (sag nr. 7-1756/2021).
Kendelsen er kæret af Kærende A/S , tidligere Virksomhed A/S, Kærende 1, tidligere Sigtede og Kærende 2, tidligere Vidne 1.
- 2 -
Kærende A/S , tidligere Virksomhed A/S har nedlagt påstand om, at beslaglæggelsen af den af Kærende A/S , tidligere Virksomhed A/S tilhørende personbil, Audi AS Coupe Reg. nr. 2, ophæves, således at bilen udle-veres til leasingselskabet. Leasingselskabet har endvidere nedlagt påstand om, at anklage-myndigheden skal anerkende, at beslaglæggelse og konfiskation af bilen ikke kan ske uden samtidig fuld erstatning til Kærende A/S , tidligere Virksomhed A/S af personbilens værdi på beslaglæggel-sestidspunktet.
Kærende 1, tidligere Sigtede har nedlagt påstand om, at beslaglæggelsen ophæves, og at bilen udle-veres til rette ejer.
Kærende 2, tidligere Vidne 1 har nedlagt påstand om, at beslaglæggelsen ophæves, og at bilen udleveres til ham.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Kæremålene har været forhandlet mundtligt.
Supplerende oplysninger
Det er oplyst, at straffesagen mod Kærende 1, tidligere Sigtede er berammet til hovedforhandling den 12. januar 2022 efter indlevering af anklageskriftet af 30. juni 2021.
Det fremgår af leasingkontrakten af 23. marts 2021, at leasingperioden var 12 måneder, og at den samlede betaling i leasingperioden var 75.983,75 kr. med en månedlig leasingydelse på 2.998,75 kr. og en ekstraordinær leasingydelse på 39.998,75 kr. Herudover skulle lea-singtager, Kærende 2, tidligere Vidne 1, betale bl.a. ejerafgift, forsikring og brændstof. Kærende 2, tidligere Vidne 1, der er født Dato 2000, havde ifølge årsopgørelserne for 2019 og 2020 en personlig indkomst på henholdsvis 217.288 kr. og 63.924 kr. Der er fremlagt løn-sedler vedrørende hans løn i dele af perioden december 2020-februar 2021.
Den 21. maj 2021 sendte leasingselskabet en mail til Kærende 2, tidligere Vidne 1 om ophævelse af leasingaftalen. Af mailen fremgår bl.a. følgende:
”Som oplyst har vi dd fået besked på at bilen er beslaglagt i forbindelse med vanvids kørsel.
- 3 -
Du har oplyst at du har lånt bilen ud, på tros af dette må man ikke jf leasingaftalen, hvilket vi også tidligere har oplyst i forbindelse med skaden på den anden bil, samt ved indgåelse af aftalen.
Da kontrakten er misligholdt, hæves aftalen og skal indfries inden 10 dage.
Kontrakten kan indfries med kr. 170.678 + moms i alt kr. 213 347,50 ”
Forklaringer
Der er afgivet supplerende forklaring af Kærende 1, tidligere Sigtede og Kærende 2, tidligere Vidne 1.
Kærende 1, tidligere Sigtede har supplerende forklaret, at han tidligere har arbejdet i tømrer- og en-treprenørbranchen. Han blev aflønnet som ufaglært. Det var Person, der gav ham nøglerne til bilen. Han ved ikke, hvorfra Person havde nøglerne. Kærende 2, tidligere Vidne 1 vidste ikke, at han fik nøg-lerne. Kærende 2, tidligere Vidne 1 havde ikke givet ham lov til at køre i bilen. Person kørte i en af de andre biler, der var på vejen, da han blev standset af politiet. Han kendte også førerne af de to andre biler. Han kørte ikke med en hastighed på over 100 km/t. Han ved ikke, hvorfor Person ikke selv kørte bilen hjem for Kærende 2, tidligere Vidne 1. Det var meningen, at han skulle hjælpe Person med at køre bilen hjem for Kærende 2, tidligere Vidne 1. Han havde ikke tidligere kørt i en Audi.
Kærende 2, tidligere Vidne 1 har supplerende forklaret, at han nu arbejder som selvstændig tøm-rer. Han tjener ikke rigtig noget. Han bor hjemme hos sine forældre. Da han arbejdede hos en entreprenør som ufaglært, tjente han 160 kr. i timen. Det var på grund af coronaen be-grænset, hvad han tjente som DJ i 2020. I år tjente han godt i starten af året som tømrer, men så blev han selvstændig. Han havde ikke forestillet sig, at Person ville udlevere bilen til andre. Da han ankom til stedet, skældte han ud og sagde til Kærende 1, tidligere Sigtede, at der ikke var nogen, der havde bedt ham køre bilen. Han har ikke mulighed for at betale erstatning til leasing-selskabet.
Retsgrundlaget
Der henvises i det hele til gengivelsen af retsgrundlaget i Østre Landsrets kendelse af 2. juli 2021 trykt i UFR 2021.4456.
- 4 -
Landsrettens begrundelse og resultat
Beslaglæggelse med henblik på konfiskation er et foreløbigt retsmiddel, og som anført af byretten skal den endelige afgørelse om konfiskation træffes under den efterfølgende straf-fesag. Landsretten kan ikke under behandlingen af kæremålene tage stilling til leasingsel-skabets anerkendelsespåstand.
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at Kærende 1, tidligere Sigtede med rimelig grund er mistænkt for at have kørt med en hastighed på mere end 100 km/t på en stræk-ning, hvor den tilladte hastighed ikke må overstige 50 km/t, ligesom det tiltrædes, at der ikke er oplysninger om omstændigheder, der giver anledning til at anfægte målingens rig-tighed. Mistanken angår kørsel med en hastighed, der overstiger den tilladte med mere end 100 %, og konfiskationsreglen i færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., vil derfor finde an-vendelse, hvis Kærende 1, tidligere Sigtede findes skyldig.
Færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., blev indføjet i færdselsloven ved lov nr. 534 af 27. marts 2021 og finder anvendelse på forhold, der er begået den 31. marts 2021 eller senere og for leasingaftaler indgået efter den 16. december 2020, hvor lovforslaget blev fremsat. Bestemmelsen er begrundet i hensynet til at forebygge de mest alvorlige færdselslovsover-trædelser. Bestemmelsen er i forhold til leasingselskaber udtryk for en generel regulering af selskabernes fremtidige råden over køretøjer i forbindelse med udøvelse af erhvervs-virksomhed. For de omfattede leasingaftalers vedkommende har selskaberne inden aftale-indgåelsen haft mulighed for at tage højde for den forøgede tabsrisiko, som indførelsen af bestemmelsen indebærer. I forbindelse med det lovforberedende arbejde blev grundlovens § 73 og Danmarks internationale forpligtelser vurderet, og lovforslaget blev justeret i lyset af EU-Domstolens afgørelse af 14. januar 2021 (sag C-393/19).
Med disse bemærkninger er landsretten enig med byretten i, at der ikke er grundlag for at antage, at færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., er udformet i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser eller grundlovens § 73.
Spørgsmålet er herefter, om der er grund til at antage, at køretøjet bør konfiskeres, jf. be-tingelsen i retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 2, og det afhænger af, om der er grund til at antage, at en eventuel konfiskation af køretøjet må anses for uforholdsmæssigt indgriben-de, navnlig henset til leasingselskabets mulighed for at kunne vide, at bilen ville blive an-
- 5 -
vendt til vanvidskørsel, og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt.
Efter Kærende 1's, tidligere Sigtede forklaring for landsretten og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, er der ikke grundlag for at anse køretøjet for brugsstjålet på kørselstidspunktet, således at eventuel konfiskation af den grund vil være uforholdsmæssigt indgribende.
Leasingselskabet er ejer af køretøjet, og leasingaftalen er ophævet som følge af mislighol-delse. Der er herefter ikke grund til at antage, at en eventuel konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende over for Kærende 2, tidligere Vidne 1.
Leasingselskabet leasede den 23. marts 2021 køretøjet, der er en Audi A5 Coupe, til Kærende 2, tidligere Vidne 1 på 21 år. Efter oplysningerne om hans indtægter i perioden op til indgå-elsen af leasingaftalen måtte selskabet inden aftaleindgåelsen påregne, at der ville være en betydelig risiko for, at han ikke ville kunne betale et erstatningskrav i tilfælde af mislig-holdelse. Der er ikke efterfølgende sket ændringer i hans betalingsevne, som selskabet ikke med rimelighed kunne forudse inden aftaleindgåelsen. Der er efter det oplyste endvidere ikke grundlag for at antage, at Kærende 2, tidligere Vidne 1 ikke vil være i stand til at være på arbejdsmarkedet i mange år og dermed over tid tjene penge til at betale leasingselskabets erstatningskrav helt eller delvist, eventuelt sammen med Kærende 1, tidligere Sigtede, der efter sa-gens oplysninger også er en ung arbejdsdygtig mand.
Der er herefter ikke grundlag for at antage, at en eventuel konfiskation må anses for ufor-holdsmæssigt indgribende over for leasingselskabet.
Landsretten tiltræder på denne baggrund, at betingelserne for at opretholde beslaglæggel-sen af køretøjet er opfyldt. Herefter stadfæster landsretten byrettens kendelse.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Thomas Klyver Eva Staal Jon Esben Hvam