Vestre Landsrets kendelse af 18. september 2012 i sag SS-1904/2012-VLR

Print

Relaterede love

Retsplejeloven

Resumé

Byrettens afvisning af forsvarers anmodning om udlevering af lydfil fra et lydoptaget retsmøde stadfæstet
S003 - varetægtsfængsling, kæremål

Vestre Landsret holdt den 18. september 2012 kl. 16.00 møde på tingstedet i Aalborg.

Som dommere fungerede landsdommerne Bjerg Hansen, Henrik Bjørnager Nielsen og   Kirsten Schmidt (kst.).

V.L. S – 1904-12 og V.L.S-1977-12

Anklagemyndigheden

mod

Sigtede 1

født den 1. november 1988

Fremlagte bilag:

udskrift af retsbogen for Retten i Sønderborg med bilag

kæreskrift af 31. august 2012 fra advokat Hans Boserup (S-1904-12 )

kæreskrift af 10. september 2012 fra advokat Hans Boserup (S-1977-12 )

kæreindlæg af 11., 12. og 13. september 2012 fra advokat Hans Boserup (S-1977-12)

brev af 17. september 2012 fra Syd- og Sønderjyllands Politi

byrettens breve af 5. og 12. september 2012.

Den 27. august 2012 har Retten i Sønderborg afsagt kendelse om fortsat varetægtsfængs-ling af Sigtede 1 i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. I forbindelse med rets-mødet afsagde byretten kendelse om dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4. Disse kendelser er påkæret af advokat Hans Boserup.

Den 30. august 2012 har byretten afsagt kendelse, om at forsvarerens anmodning om udle-vering af lydfil af lydoptaget retsmøde den 27. august 2012 ikke tages til følge. Kendelsen er kæret af forsvareren, advokat Hans Boserup, med påstand om, at lydfilen udleveres til ham, subsidiært at han kan høre lydfilen hos retten.   

Landsretten afsagde følgende

- 2 -

K e n d e l s e:

Retsmødet om forlængelse af fristen for varetægtsfængsling fandt sted ved anvendelse af telekommunikation med billede, jf. retsplejelovens § 748 b. Der blev ikke i forbindelse med retsmødet afgivet forklaring, jf. herved retsplejelovens kapitel 64. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at forsvarerens anmodning om udlevering af lydfil af lydoptaget retsmøde den 27. august 2012 ikke er taget til følge. Den omstændig-hed, at dommeren ved sin mundtlige gengivelse af begrundelsen for kendelsen ikke måtte have anvendt samme ordvalg som i den skriftlige begrundelse, kan ikke føre til andet resul-tat. Landsretten stadfæster herefter kendelsen af 30. august 2012.

Af de grunde, der er anført i byrettens kendelser af 27. august 2012, tiltrædes det, at rets-mødet er holdt for lukkede døre, og at Sigtede 1, fortsat skal være varetægts-fængslet indtil den 21. september 2012.   

T h i   b e s t e m m e s:

Byrettens kendelser stadfæstes.

Sagerne sluttet.

Bjerg Hansen