Vestre Landsrets kendelse af 03. november 2010 i sag BS-2259/2010-VLR

Print

Relaterede love

Retsplejeloven

Resumé

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt dommer er inhabil og skal vige sit sæde
C005 - Retsbog civile kæremål

Vestre Landsret holdt den 3. november 2010 kl. 12.30 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommere fungerede landsdommerne Erik P. Bentzen, Karen Foldager og Jakob Dals-gaard-Hansen (kst.).

Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten.

V.L. B – 2259 – 10

1.Kærende 1, tidligere Sagsøger 1

2.Kærende 2, tidligere Sagsøger 2

mod

1.Indkærede I/S, tidligere Sagsøgte I/S

2.Indkærede 1, tidligere Sagsøgte 1

3.Indkærede 2, tidligere Sagsøgte 2

Fremlagte bilag:

kæreskrift

brev af 12. oktober 2010 fra Retten i Herning

udskrift af retsbogen for Retten i Herning (BS 7-686/2010).

Ved kendelse af 23. september 2010 har byretten bestemt, at Dommer 1 ikke viger sit sæde.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Ingen af de inhabilitetsgrunde, som fremgår af retsplejelovens § 60, foreligger i denne sag. Spørgsmålet om Dommer 1's habilitet skal afgøres efter reglen i retsplejelovens § 61.   

Indkærede I/S, tidligere Sagsøgte I/S, Indkærede 1, tidligere Sagsøgte 1 og Indkærede 2, tidligere Sagsøgte 2 er re-præsenteret ved Advokat 1, der er advokat og partner i

- 2 -

Advokatfirma A/S. Dommer 1 har været ansat i Advokatfirma A/S i årene 2002 – 2007, og hendes samlever, der har været ansat advokat i advokatfirmaet siden 2000, er stadig ansat i firmaet.

Den omstændighed, at Dommer 1 tidligere har været ansat i Advokatfirma A/S, kan ikke i sig selv medføre, at hun er inhabil efter retsplejelovens § 61 i sager, hvor en part er repræsenteret ved en anden advokat fra advokatfirmaet end hen-des samlever. Da Dommer 1's samlever endvidere er ansat hos Advokatfirma A/S og således ikke er partner i firmaet, og da der i øvrigt ikke fore-ligger oplysninger om, at der er tale om et klientforhold til Indkærede I/S, tidligere Sagsøgte I/S, Indkærede 1, tidligere Sagsøgte 1 og Indkærede 2, tidligere Sagsøgte 2 af stor økonomisk betydning for ad-vokatfirmaet, tiltræder landsretten, at Dommer 1 ikke er inhabil, og at hun derfor ikke skal vige sit sæde.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Kæremålets omkostninger ophæves.

Sagen sluttet.

Erik P. Bentzen