Vestre Landsrets kendelse af 01. oktober 2012 i sag BS-2108/2012-VLR

Print

Relaterede love

Retsplejeloven

Resumé

Byrettens kendelse stadfæstes, således at kærendes anmodning om, at sagen afvises eller henvises til fortsat behandling ved Retten i Lyngby, ikke tages til følge
C005 - Retsbog civile kæremål

Vestre Landsret holdt den 1. oktober 2012 kl. 9.00 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommere fungerede landsdommerne Karen Foldager, Chr. Bache og Trine Poulsen (kst.).

V.L. B – 2108 – 12

Kærende, tidligere sagsøgte

mod

Indkærede, tidligere sagsøger

Fremlagte bilag:

kærereplik

kæreduplik

tillæg til kæreduplik.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Denne sag drejer sig om Kærende, tidligere sagsøgtes eventuelle forpligtelse til at lade sig udløse af det sameje, han har med Indkærede, tidligere sagsøger om en ejerlejlighed, der anven-des erhvervsmæssigt, og som er beliggende i Århus, som følge af misligholdelse af sam-ejeaftalen, og om opløsning af samejet ved en overdragelse af Kærende, tidligere sagsøgtes ejeran-del af ejerlejligheden til Indkærede, tidligere sagsøger i henhold til nærmere angivne vil-kår i samejekontrakten.

Tvisten drejer sig således om et kontraktsforhold, og sagen kan derfor ifølge retsplejelo-vens § 242, stk. 1, anlægges på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sa-gen, er opfyldt eller skal opfyldes.

- 2 -

Opfyldelsesstedet for de to samejeres forpligtelser ifølge kontrakten må efter en samlet bedømmelse af kontrakten være i Aarhus, hvor ejendommen er beliggende. Der er herefter værneting for sagen ved Retten i Århus, jf. retsplejelovens § 242, stk. 1, hvorfor kærendes påstand om, at sagen henvises til Retten i Lyngby ikke kan tages til følge.

Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, om der tillige er værneting for sagen ved Retten i Århus efter retsplejelovens § 241.

Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

Karen Foldager