Vestre Landsrets domsresumé af 17. november 2023 i sag SS-2776/2022-VLR

Print

Relaterede love

Retsplejeloven
Straffeloven
Udlændingeloven
Lov om knive og blankvåben m.v.

Relaterede retsområder

Strafferet

Resumé

Stadfæstelse af byrettens dom, dog med den ændring, at statskassen for hver af de tiltalte skal betale halvdelen af sagens omkostninger for byretten, i en sag om overtrædelse afstraffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b – forsøg på manddrab ved brug af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted mm.

Dokumenter i sagen

SS-2776/2022-VLR

Tidligere instans

SS-1026/2022-ALB

Frifindelse for våbenbesiddelse og frifindelse for udvisning

S-2776-22

Tiltalte 2 og Tiltalte 1 var i byretten fundet skyldige i frihedsberøvelse af Forurettede 1. Tiltalte 2 var herudover bl.a. fundet skyldig i røveri over for Forurettede 1 i forbindelse med frihedsberøvelsen, og Tiltalte 1 var bl.a. fundet skyldig i på et andet tidspunkt at have besiddet skydevåben i forening med ukendte medgerningsmænd ved at have filmet disses håndtering af 2 skydevåben. Tiltalte 2, der var tyrkisk statsborger, blev i byretten straffet med fængsel i 1 år og 6 måneder og udvist med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte 1 blev straffet med fængsel i 3 år.

Tiltalte 2, der ankede til frifindelse vedrørende røveriet og udvisningen, blev af et enigt nævningeting også i landsretten fundet skyldig i røveriet. Et enigt nævningeting stadfæstede straffen, men tildelte alene Tiltalte 2 en advarsel om udvisning.

Tiltalte 1, der ankede til frifindelse vedrørende våbenbesiddelse, blev af et enigt nævningeting frifundet herfor, idet han ikke havde haft rådighed over skydevåbnene og heller ikke havde medvirket til de ukendte medgerningsmænds besiddelse heraf. Straffen blev herefter nedsat til fængsel i 1 år.