D O M
afsagt den 29. august 2023 af Vestre Landsrets 6. afdeling (d ommerne Linda Hangaard, Jens Hartig Danielsen og Mads Legaard Toustrup (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 0626 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1984
(advokat Tyge Trier, Frederiksberg)
Retten i Kolding har den 28. februar 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (1-10032/2022).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte frakendes dansk ind-fødsret og udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Supplerende oplysninger
Der er for landsretten fremlagt fotorapport af 15. december 2021 og et fotografi af tiltaltes børn.
- 2 -
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 3, Vidne 2, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 7.
Tiltalte har supplerende forklaret, at hun med fire præciseringer kan vedstå sin forklaring for byretten. Før deres afrejse fra Danmark havde hendes daværende mand, Person 1, ikke fortalt hende om Islamisk Stat, idet han kun havde fortalte hende, at de skulle rejse til en stat, der var baseret på Islam. Hun har ikke haft kontakt med sin nuværende mand Person 3, siden han blev fængslet. Det var ikke hende, men Person 5, der i sin besked af 25. oktober 2015 om tiltaltes graviditet, he nviste til ”endnu en mujahid” . Hendes søn Vidne 5 blev skudt i marts 2019.
Tiltalte har endvidere forklaret supplerende, at inden hun blev gift, valgte hun selv at bære tørklæde, og da hun blev gift med Person 1, levede hun fortsat, som hun havde gjort hidtil, det vil sige, at hun passede sine fem daglige bønner og overholdt ramadanen. Hun synes, at den måde hun praktiserede og i dag praktiserer islam på, ikke adskiller sig fra den måde, som andre muslimer i Danmark praktiserer islam. Det kan godt være, at hun i sin brors øjne lever mere religiøst, end han gør. Før afrejsen var hun tilknyttet den bosniske forening i By 10, der har sin egen moske. Hun skiftede ikke selv moske, men det gjorde hendes mand Person 1. Hun har aldrig været i sin mands moske. Person 1 havde nogle problemer med den bosniske kulturforening og havde forbud mod at komme dér. Hun forstod aldrig, hvor-for Person 1 havde problemer med foreningen og ikke kunne bede i foreningens moske.
Før de rejste fra Danmark, vidste hun, at der var borgerkrig i Syrien, men hun vidste ikke, hvilke byer de skulle rejse til. For at rejse med stillede hun som betingelse, at det skulle være til et sted, hvor der ikke var krig. Hun vidste ikke, om området de skulle rejse til, var omfattet af krigen i Syrien.
Person 1 fortalte aldrig, hvad han eventuelt skulle arbejde med i Syrien, og han fortalte ikke, at de skulle tilslutte sig Islamisk Stat.
- 3 -
Foreholdt afhøringsrapport af 1. marts 2022, side 4, andet sidste afsnit, hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret, at hun blev ved med at sige til ham, at der var krig dernede, og han skulle være en del af det, og pludselig var han væk, og at Person 1 forklarede hende, at det fungerede jo også for enker, har hun forklaret, at sådan er det, når der er krig, så deltager alle. Det var hendes bekymring, at Person 1 ville blive tvunget til at deltage i krigen. Da de tog af sted fra Danmark, vidste hun ikke, at hun skulle ende som enke.
Hun gjorde ikke noget for at undersøge, om det han fortalte hende, var rigtigt, eller om deres rejse kunne føre til Islamisk Stat, fordi hun til det sidste håbede, at Person 1 ville ombe-stemme sig og alligevel ikke rejse. Da de stod for at rejse til Syrien, overvejede hun ikke at undersøge nærmere, om de var på vej til Islamisk Stat. Person 1 sagde til hende, at de skulle til et sted, der var baseret på islam, og hvor der ikke var krig. Hun havde derfor ikke grund til at undersøge nærmere, hvor de skulle rejse hen.
Foreholdt sin forklaring for byretten, dommens side 4, første afsnit, hvoraf fremgår, at hun forklarede, at for hende virkede det ikke rigtigt, at der pludseligt i Syrien skulle være op-stået et land, som var muslimsk, har hun forklaret, at hun ikke fandt anledning til at under-søge, om de var på vej til Islamisk Stat.
Hun undersøgte heller ikke medierne for oplysninger om Islamisk Stat.
Foreholdt politirapport af 5. april 2022, Islamisk Stat i medierne 2014-2015, hvoraf frem-går, at der i den nævnte periode var massiv nyhedsdækning af Islamisk Stat og Syrien, har hun forklaret, at hun ikke aktivt undersøgte noget om Islamisk Stat.
Da Person 1 sagde til hende, at han ville rejse med børnene, overvejede hun ikke at gå til sin familie eller myndighederne, fordi hun til det sidste håbede, at han ville ændre mening. Hun havde set tilfælde, hvor én forældre alene tog sine børn med til Syrien. Hun valgte at tage med Person 1 for i det mindste at kunne tage sig af børnene og være der, hvis Person 1 sene-re skulle ombestemme sig.
Hun kan ikke præcist huske, hvornår de indrejste til Syrien, men det var omkring den 21. februar 2015. De overskred den tyrkiske grænse til Syrien ved at løbe over nogle marker ind i Syrien. Det var først på det tidspunkt, at det gik op for hende, at de indrejste ulovligt til Syrien. Hun forstod, at der var et eller andet, der ikke var, som Person 1 havde lovet. I Sy-
- 4 -
rien blev de modtaget af nogle mænd med masker og våben. Hun var i chok, fordi det var ikke, hvad Person 1 havde lovet hende. Hun var ikke bevidst om, at det var Islamisk Stat, der modtog dem.
Foreholdt WhatsApp beskeder af 10. marts 2015, hvor hun skrev til kvinden Person 5 og spurgte, om Person 5's mand tager til jihad og anbefalede, at han, der ønskede at skifte ”Enhed 2” , undersøgte ”Enhed 4” , har hun forklaret, at en ”Enhed 2” , var en mili -tærenhed, som den enkelte mand blev placeret i, og som familien også hørte under. Enhe-den ”Enhed 4” havd e hun kendskab til gennem de kvinder, som hun havde mødt i den by, som hun befandt sig i på det pågældende tidspunkt. Hendes mand, Person 1, var i en rus-sisktalende enhed, som hun havde svært ved at kommunikere med, og det var et problem, fordi enheden tog sig af de kvinder og børn, der hørte til mændene i enheden. Hun vidste ikke, hvad den enkelte mand i enheden lavede, idet ikke alle mænd kæmpede. Person 5 havde fortalt til hende, at Person 5's mand gerne ville være en hellig kriger.
To måneder efter, at de var ankommet til Syrien, gik det op for hende, at Person 1 deltog i krigen. Han havde været væk, og da han kom tilbage, fortalte han hende, at han skulle være med til at forsvare et område.
Foreholdt politirapport af 29. december 2021, side 1, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at Person 5 den 25. oktober 2015 skrev til tiltalte i anledning af tiltaltes graviditet, ”Om Allah vil, endnu en mujahid” , har hun forklaret, at ”mujahid” kan betyde en hellig kriger, men kan også betyde noget andet.
Når kvinder skrev til hende, at deres mænd havde opnået martyrdøden, kunne det betyde, at de var døde i krigen, men det kunne også betyde, at de havde lidt druknedøden eller var omkommet ved et jordskælv. Hun ved ikke, hvordan hun i den aktuelle situation opfattede, at de pågældende mænd døde.
Foreholdt politirapport af 14. december 2021, side 1, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at hun i en WhatsApp-besked den 9. maj 2017 skrev ”Må Allah hjælpe brødr ene til at få sejren. Ameeeen” , har hun forklaret, at det er lang tid side n, at hun skrev beskeden, men det kan være, at hun med ”brødrene” mente Islamisk Stat. Det var på det tidspunkt, at hun vidste, at Person 1 var sendt af sted for at kæmpe. Hun håbede på sejre, fordi der dermed kom fred.
- 5 -
Da hun i en besked skrev, at Person 1 var død i kamp mod de vantro, betød det, at han havde fået martyrdøden i krig.
Foreholdt politirapport af 14. december 2021, side 5, første og andet afsnit, hvoraf fremgår, at hun den 13. maj 2017, til Person 7 i forbindelse med sin mand Person 1's død skrev ”Jeg er så l ykkelig for ham og stolt af ham” og ”Ahh almægtige Allah, han fik den bedste død man kan få på denne dunya. Det er kun mujahidin som ønsker at komme tilbage til dunya så de kan blive ved med at miste liv i Allahs navn” , har hun forklaret, at ”m ujah idin” i denne kontekst betyder en hellig kriger. Ordene ”komme tilbage til dunya” betyder at komme tilbage til jorden, og det er noget fra islam. Det er ikke noget, som hun har fra en IS-sang.
Foreholdt samme rapports side 5, fjerde afsnit, hvoraf fremgår, at hun den 13. maj 2017 til Person 7 skrev ”Ohh almægtige Allah, kuffar er sååå tæt på Raqqa. Jeg håber at Allah destruerer dem og giver os sejren, amen” , har hun forklaret, at ”kuffar” betyder de vantro, og at hun med ”os” nok har tænkt på de menne sker, som hun var sammen med i Raqqa.
Fra marts 2017 og frem undersøgte hun mulighederne for at komme ud af IS ved menne-skesmuglere og gav over for sin far udtryk for, at hun gerne ville hjem. Hun talte ikke selv med menneskesmuglere, men hørte om dem gennem nogle kvinder, som hun stolede på. Hun hørte, at menneskesmuglerne ikke ville tage mere end to børn med.
Foreholdt politirapport af 26. oktober 2021, side 1, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at tiltalte i en Viber-besked den 30. marts 2018 til sin far skre v ”Den g ang jeg havde besluttet mig at komme her, det var på grund af Allah og ikke på grund af Person 1. Hvis/når han nu ikke er her, så bliver jeg stadig hvor jeg er og arbejder på vores fælles plan og vores intention om at opfostre børnene i islam sådan som vi to havde forestillet os det skal være, også selv om jeg nu er alene tilbage” , har hun forklaret, at hendes far slet ikke havde en forståelse for, at situationen var umulig. Hun skrev beskeden til ham på en IS-internetcafe, og IS holdt øje med hende. Hun fortryder, idet hun burde have været mere ærlig og oprigtig.
Foreholdt politirapport af 26. oktober 2021, hvoraf fremgår, at tiltalte i en Viber-besked den 16. maj 2018 skrev, ”Jeg beder Allah om at åbne sejrens veje for os. Jeg sværger ved Allah, jeg ønsker at disse mine 6 sønner bliver lige som deres far var. Ægte lover. Løver” ,
- 6 -
har hun forklaret, at Person 1 endte med at blive en kriger, men det var ikke det, hun mente, at hendes sønner skulle blive.
Foreholdt politirapport af 26. oktober 2021, hvoraf fremgår, at tiltalte i en Viber-besked den 17. september 2018 skrev, ”på billederne insha Allah når de sorte farver kommer til at blafre” , har hun forklaret, at hun kan godt fo rstå, hvis hendes korrespondance med sin far kan opfattes som om, at hun støttede Islamisk Stat.
Foreholdt politirapport af 26. oktober 2021, hvoraf fremgår, at tiltalte i en Viber-besked den 14. oktober 2018 skrev ”Altså jeg wallahi har ingen intention o m at komme ud. For nyligt var der nogen som flygtede. Omkring 109. 100” , ha r hun forklaret, at hun tror, det drejer sig om nogen, der flygtede, men blev befriet af IS.
Foreholdt fotorapport af 7. december 2021, side 2, har hun forklaret, at fotografiet er taget i 2018, og viser hendes nye mand med hendes børn. Hun sendte fotografiet til sin far, for at han kunne se børnene og for at vise, at de havde det godt. Hun mødte sin nye mand i By 6.
Foreholdt fotorapport af 5. december 2021, side 2, har hun forklaret, at fotografiet er taget i afslutningen af ramadanen og viser, at drengene har fået nyt tøj og gaver, Når drengene poserer med nogle geværer, er det bare børn, der leger.
Da hun forstod, at det Person 1 havde lovet hende, ikke passede, ønskede hun, at komme til-bage til Danmark. I slutningen af 2017 var der en lille mulighed for at komme ud, men den blev lukket, da kvinder med børn blev fanget, da de forsøgte at rejse ud.
Når fronten rykkede mod de byer, hvor hun boede, flyttede hun sammen med børnene syd-på. Da hun sad i Raqqa, vidste hun, at det var umuligt for hende at komme væk. Islamisk Stat tillod ikke, at nogen overgav sig, og kurderne skelnede ikke mellem mænd, kvinder og børn.
Foreholdt politirapport af 9. november 2021, side 2, tredje afsnit, hvoraf fremgår, at hun til sin søn Vidne 5 den 17. april 2021 skrev, ”O g hvis Allah tillader at vi tager til bih, så kan du altid komme og besøge os og så kan du igen tage til DK. Og jeg vil også kunne fra Bosnien komme af og til på besøg i DK” , har h un forklaret, at hun skrev sådan, fordi hun
- 7 -
havde læst, at Danmark kun ville modtage børnene og ikke hende. Hun håbede, at hun gennem Bosnien kunne holde familien samlet, sådan at den senere kunne komme samlet til Danmark. Da hun skrev, var der ikke udsigt til, at hun kunne komme til Danmark. Hun var meget presset og frustreret og var bange for, at Danmark kom til lejren og tog hendes børn fra hende. Hun skrev nogle ting, herunder at Danmark er et sted uden moral, som hun har fortrudt. Det var ikke hendes syn på Danmark, hvor hun har boet i over 20 år og har funge-ret godt.
Hendes beskeder til Vidne 5, hvor hun påmindede ham om, at han er muslim, var hen-des forsøg på at opdrage ham.
Foreholdt den video, der omtales i politirapport af 2. december 2021, som hun sendte til Vidne 5, har hun forklaret, at den viser nogle børn fra al Hol-lejren ved afslutningen af ramadanen. Hun sendte videoen til Vidne 5, for at han skulle se, at nogle af hans sø-skende havde det godt. Hun ved ikke, hvem der har optaget videoen. Hun forstod ikke tek-sten på den sang, der afspilles i forbindelse med videoen.
Foreholdt politirapport af 9. november 2021 med udskrift af teksten på den sang der afsyn-ges på den video, som hun sendte til sin søn Vidne 5, har hun forklaret, at en ”nasheed” er en islamisk sang. Når sangens tekst lyder ”En hær af løver som frygte r ingen fjender, og på jorden er de frygtet af de rystende/skrækslagne befolkninger” , bruges ordet ”løver” i en anden betydning, end den betydning hun tillagde ordet i sin k orrespondance. Når hun brugte ordet ”løver” , var det ikke i betydningen ”en kriger” , men blot som en hen-visning til styrke. Hun forstod ikke teksten på sangen og kunne ikke slette den. Hun tænkte slet ikke på sangen, da hun sendte videoen, og det var ikke på grund af sangen, at hun sendte videoen.
Hun tog oprindeligt en uddannelse, hvor der var mænd og kvinder, og hun var i praktik i daginstitutioner, hvor både mænd og kvinder arbejdede. Det har aldrig været et problem for hende at arbejde sammen med både mænd og kvinder. Hun havde ikke problemer med at være sammen med personer, der drak alkohol, men hun drak ikke selv. Før hun rejste til Syrien, levede hun som alle andre i Danmark bortset fra hendes religiøse liv. Hendes børn gik i helt almindelige skoler og daginstitutioner i By 10.
- 8 -
Person 1 prøvede i begyndelsen i en god tone at overbevise hende om, at de skulle tage af sted. Da han ikke kunne overbevise hende, truede han med, at han ville tage børnene med uden hende. Til at begynde med fungerede deres ægteskab godt. Person 1 gik på arbejde, og hun tog en uddannelse. Da Person 1 fik det dårligt, prøvede hun at fastholde et glansbillede.
Medens hun boede i By 10 kendte hun ikke rigtigt til mediet Information, og BT var sådan et medie, man ikke rigtig kunne stole på. I 2015 havde hun mange små børn, og hun havde derfor ikke så meget tid til at følge med i, hvad der foregik på nettet. Hun så nyhederne en gang imellem.
Det var nok engang i begyndelse af maj 2015, at det gik op for hende, at de var under IS og ikke havde mulighed for at komme væk. Person 1 havde været væk fra familien, og hun spurgte ham, da han vendte hjem, om ikke de kunne få deres pas tilbage. Han svarede hen-de, at nu var de dér, og at de ikke skulle væk derfra. Hun havde ikke mulighed for sammen med børnene at rejse væk. Hun græd rigtig meget, og sagde til ham, at det ikke var det, hun havde ønsket.
Hun vil nok tro, at det var den 9. maj 2017, at en kvinde ringede til hende og fortalte, at hendes mand havde fortalt, at Person 1 var død. Person 1 havde på det tidspunkt været væk i halvanden måned. Hun fik at vide, at hun ikke længere var under den militærenhed, som Person 1 havde kæmpet under, og at hun nu var under Enkehuset. Efter nogle dage kom nogle personer fra Enkehuset forbi og anbefalede, at hun forlod Raqqa. De tilbød, at hun ville kunne bo sammen med andre enker og deres børn, men at hendes to ældste drenge ville blive placeret i et drengehjem, da det ikke ville være hensigtsmæssigt, at drengene ville kunne se kvinderne uden tørklæde. Hun takkede nej til tilbuddet, idet hun vidste, at dren-gene i drengehjemmet ville blive trænet til at være krigere i IS. Repræsentanterne fra En-kehuset blev meget utilfredse og sagde til hende, at de så ikke kunne hjælpe hende. Hun skaffede derfor selv transport til og en lejlighed i By 4.
Det var nok i januar 2018, at hun mødte Person 3. Hun blev gift med ham den Dato 1 2018 i By 6 i det, der fungerede som rådhus. Før de blev gift, havde de mødtes og lært hinanden at kende. Person 3 var ambulancefører ved et stort hospital i By 6 og ikke en del af IS. Inden de blev gift, sagde Person 3, at landet ikke var et sted for kvinder og børn.
- 9 -
Den 5. marts 2019 blev hun registreret i al Hol-lejren. Efter hendes opfattelse var det et tilbud om, at kvinder og børn kunne blive evakuereret til nogle lejre. Der var ingen tvang. Aftalen var, at lejrene var en mellemstation, og at kvinderne og børnene skulle videre til deres hjemlande.
Foreholdt sin forklaring i forbindelse med grundlovsforhøret, byrettens retsbog af 7. okto-ber 2021, side 4, femte afsnit, og side 10, tredje afsnit, hvoraf fremgår, at hun forklarede, at ”Hun blev anholdt i By 1 af de kurdiske styrker” , og at ”hun blev taget til fange af de kurdiske styrker” , har hun forklaret, at de fik et tilbud, og h un fik at vide, at der var tale om en evakuering. Der var ikke tale om, at nogen tvang dem. Lejrene var imidlertid indhegnet og bevogtet af soldater, hvorfor hun betragtede selve opholdet i lejrene som en anholdelse.
Hun kommunikerede med sin far via telefon og internet, herunder WhatsApp og Viber. Hun var nødt til at bruge den tone, der blev brugt dernede, for at det ikke kunne tolkes som om, at hun var illoyal. IS overvågede kommunikationen. På internetcafeerne for kvinder, var der ansat kvinder, som var meget opmærksomme på, hvad der blev skrevet. Der var også en del historier om, at kvinder havde fået kontrolleret deres telefoner. Når nogle skrev til hende i en bestemt tone, var hun også nødt til at svare i samme tone.
Politiet har efterforsket om fotografierne af to af hendes drenge med geværer, der fremgår af fotorapport af 5. december 2021, side 2, viser rigtige geværer, og har i øvrigt undersøgt, om hun havde noget at gøre med uniformer, våben og rekrutteringer, og har konkluderet, at hun alene var hjemmegående husmor.
Hun var ikke gift fra 9. maj 2017 til Dato 1 2018.
Hun har et dejligt forhold til Vidne 5, der ugentligt kommer på besøg med et par af sine søskende.
Om sine personlige forhold har hun forklaret, at hun har fuld forældremyndighed over alle børnene.
Hendes moster døde i juni 2023, og hun har ikke set sin onkel, som bor i Bosnien, siden 2011, hvor de var sammen til hendes anden onkels begravelse. Hendes onkel bor nær Sara-jevo, og de har ikke et nært forhold. Han har mødt de fire ældste børn, men hverken hun
- 10 -
eller børnene har aktuelt et forhold til onklen. Det er kun de fire ældste børn, der har været i Bosnien..
Hun kom til Danmark i 1993, og hun har siden da været på ferie i Bosnien tre gange med sine forældre. Ferierne varede to til tre uger. Efter hun blev gift med Person 1, har hun sam-men med ham været på ferie i Bosnien fire gange, senest i 2011. Ferierne var også af to til tre ugers varighed. Hun fik dansk statsborgerskab i 2003, og hun har brugt sit danske pas, når hun rejste.
Person 1 ejede en byggegrund i Bosnien, men den overtog hendes forældre, da Person 1 døde. Det var med henblik på, at de skulle sælge byggegrunden. Når hun og Person 1 var på ferie i Bosnien, tog de ikke ned til byggegrunden. Hendes forældre ejer et hus i Bosnien.
Inden hun og børnene blev hentet hjem fra Syrien, sagde regeringen offentligt, at kun de kvinder, der alene havde et dansk statsborgerskab, ville blive hentet hjem til Danmark. Hun blev hentet hjem, og hun tænkte derfor, at dette måtte være fordi, at hun kun havde dansk statsborgerskab. Der var kvinder i lejren i Syrien, der havde dobbelt statsborgerskab. De blev ikke hentet hjem til Danmark, men fik i stedet frataget deres statsborgerskab admini-strativt.
Hun har aktuelt samvær med sine børn én gang om ugen. Mens hun var underlagt besøgs- og brevkontrol, så hun børnene i to grupper. Hun havde en times samvær med hver gruppe. Nu ser hun børnene i tre grupper, og samværet med hver gruppe varer halvanden time. Hendes forældre kører børnene til og fra samværet. Samværet fungerer rigtig godt, og bør-nene er glade for at være sammen med hende. Under samværet bliver der læst og leget, og børnene fortæller, hvad de har lavet i løbet af ugen.
Som mor forsøger hun at være så meget, som hun kan for børnene under de omstændighe-der, der nu engang er. Hun taler rigtig meget med de store børn om skolen, og hun forsøger at give dem input til deres skolegang. Hun opfordrer blandt andet de store børn til at se en masse dokumentarer, hvilket f.eks. kunne være den aktuelle do kumentar ”Presset ung -dom” . Hun forsøger at støtte sine børn, så godt hun kan. Hun giver de st ore børn lidt lektier for, som de skal lave til næste samvær. Hun forsøger at gøre det lidt spændende, så det ikke er en pligt, men en aktivitet, de har sammen. Under samværene taler hun og børnene mest
- 11 -
dansk sammen, fordi børnenes hverdag foregår på dansk. Da bedsteforældrene også er med ved samværene, taler de dog også lidt bosnisk.
Vidne 5 er 17 år gammel og går i 2.g på HTX. Han trives og får høje karakterer. Han er Handicappet , men han er alligevel med, så meget han kan, også efter skoletid. Vidne 5 kan helt sikkert gennemføre gymnasiet, og han skal også videre på universite-tet. Vidne 5 er snart voksen, og han har sine egne meninger, hvilket hun har fuld for-ståelse for og støtter ham i.
Person 9 er 16 år gammel og går i 10. klasse. Hun har brug for at styrke det faglige, da hun er gået glip af nogle års skolegang. Herefter skal hun videre i gymnasiet. Hun har ikke så meget tid med Person 9, men hun har foreslået, at Person 9 får professionel hjælp til at bear-bejde sin eventuelle traumer, men også til at hjælpe i forhold til den aktuelle situation om-kring tiltaltes varetægtsfængsling. Hun har to telefonsamtaler af 10 minutters varighed om ugen med Person 9, hvor de kan tale om, hvad der sker i Person 9's liv. Hun fik tilladelse til telefonsamtalerne, fordi Person 9 har det svært. Person 9 virker glad og skal på lejrtur til Berlin i slutningen af september, hvilket hun glæder sig til.
Person 10 er 14 år gammel og går i 8. klasse. Han går til fodbold to gange om ugen, og han er dygtig til at tegne, hvilket hun opfordrer ham til at vedligeholde.
Person 11 er 12 år gammel og går i 6. klasse. Han går også til fodbold to gange om ugen. Han er lidt mere stille af natur, så han skal prikkes til, før han åbner lidt mere op. Dette kan bedst gøres, når man er alene med ham. Han har lidt talevanskeligheder, hvilket han får hjælp til. Han er meget knyttet til hende, og det har han altid har været. Det skyldes blandt andet, at hans sprog kom meget sent, og hun var den eneste, der forstod ham.
Person 13 er 11 år gammel og går i 4. klasse. Han går til håndbold to gange om ugen, og han er meget dygtig i skolen. Han er den mest følsomme og skrøbelige. Han var tæt knyttet til hende, da de var i Syrien. så det var hårdt for ham, da de blev hentet til Danmark. Det er blevet bedre, efter der er kommet en fast rutine, hvor børnene besøger hende hver uge. Der kommer forhåbentlig også snart en afslutning på den aktuelle situation. Han tisser en gang imellem i sengen om natten, hvilket sker, når han er stresset, eller han har fået en dårlig nyhed. Hun har fået at vide af hans skolelærere, at han har et højt fagligt niveau i skolen.
- 12 -
Person 12 er 11 år gammel og går også i 4. klasse. Hun går ligeledes til håndbold to gange om ugen. Hun er en glad, smilende og udadvendt pige. Hun elsker at danse og være sammen med sine veninder. Hun er også følsom og skrøbelig, og hun kan påvirkes og blive ked af situationen. Det bruger hun som mor også tid på. Hun giver hende kys og kram og fortæller hende, at de forhåbentligt snart skal være sammen igen.
Person 2 er 5 år gammel og går i børnehave. Han har haft en svær start i børnehaven, hvor han græd rigtig meget. Han havde mange uheld, hvor han tissede i bukserne på grund af stress. Nu er han glad for at komme afsted om morgenen, og han nyder at være i børnehaven. Han har legeaftaler med kammerater fra børnehaven, men også med sine kusiner. Han savner sin mor meget. Hun har altid været hos ham, så det var en stor omvæltning for ham, da han pludselig skulle være adskilt fra hende.
Person 14 er 4 år gammel og går også i børnehave. Hun er en rigtig glad pige, der altid er i godt humør. Alle i børnehaven er glade for hende. Hun er meget fysisk aktiv. Hun havde også en svær start i børnehaven, da hun ikke følte sig tryg med de mange børn omkring sig. Hun vil nærmest ikke slippe sin mor, når de har samvær, og adskillelsen betyder meget for hen-de. Hverken Person 14 eller Person 2 har nogensinde set deres far.
Hun har været der hele livet for alle børnene, og hun har altid været deres primære om-sorgsperson. Børnene har et helt almindeligt børneliv i Danmark med fritidsaktiviteter og venner. De har et familieliv med hendes brødre og deres børn og med hendes forældre. Hun har lært sine børn, at man skal respektere hinanden og give plads til hinanden. Der skal være plads til alle. Børnene kan være sammen med både drenge og piger, og de delta-ger i alt, hvad der er i det danske samfund. Alle børnene går til svømning, selv pigerne, hvilket hun ikke har noget problem med. For hende handler det ikke kun om religion. Reli-gion er vigtig for hende, men hun pådutter ikke sine børn sin religion. Hun kræver ikke af pigerne, at de skal bære tørklæde, hvis de ikke har lyst til det.
Hendes forældre er fantastiske bedsteforældre, der gør virkelig meget for, at hendes børn skal have det godt. De har et håb om, at det inden længe er hende, der igen kan være mor for børnene. De er gode til at sige til børnene, at de ikke kan erstatte hende som mor, og det mener hun heller ikke, at de kan. De er også fra en ældre generation, så de kan ikke hjælpe børnene med deres følelser. Hun ved heller ikke, hvor længe de kan blive ved, da nogle af
- 13 -
hendes børn stadig er små. Hendes forældre bruger alle deres kræfter og deres energi. Hen-des forældre kan ikke have børnene alene, hvis hun udvises til Bosnien.
Det er ikke forsvarligt at flytte børnene til Bosnien. Hun har ikke boet der siden 1993, så det vil også være en stor omvæltning for hende. Børnene er integrerede i Danmark og har det godt her.
I al Hol-lejren kunne de gå frit rundt inde i selve lejren, som var som en slags åbent fæng-sel. Der var hegn hele vejen rundt om lejren, og der var vagter. Der var også gravet en dyb grøft på den anden side af hegnet, og lejren lå midt i ørkenen, så der var ingen steder, man kunne flygte hen. Der var ikke en skole til børnene. Det var lange hårde dage, og der var ingen strøm og dårlige sanitære forhold. Børnene skulle hjælpe med de daglige gøremål, men hun forsøgte også at lære børnene det basale i en slags hjemmeskole. Der kom folk udefra med varer, man kunne købe. Man måtte vente mange timer i kø for at handle, og nogle gange fik man ikke noget. Hvis de skulle på sygehuset, blev de eskorteret af vagter til og fra.
Da hun ankom til Enner Mark i 2021, havde hun samme forhold som alle de andre på ste-det. Alle indsatte er låst inde i 23 timer i døgnet. Nu er hun imidlertid blevet gangkvinde, og hun kan frit bevæge sig rundt på alle fire afdelinger fra kl. 8 til kl. 20. Hun udfører for-skelligt arbejde, og personalet har tillid til hende. Hun gør rent på de fire gange, hun gør klar til madservering, hun bestiller den mad, de skal bruge, og hun gør værelser klar, når nogen flytter ud. Vagterne siger, at de ikke ved, hvem der skal overtage hendes opgaver, når hun er væk. Hun er den på etagen, der har mest frihed, fordi vagterne har tillid til hen-de.
Hun har faste samtaler med Medarbejder Person 21 en gang om ugen i 3-4 timer. Person 21 er tilknyttet kirken, hvor hun synger til gudstjenesten.
PET har besøgt hende for en måned siden. Medarbejderne var tilknyttet en afdeling, som skulle hjælpe med at forebygge, at hun vender tilbage til kriminalitet, når hun løslades. Hun skal også hjælpes tilbage til samfundet.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at Person 1 skiftede moske frem og tilbage. Når han blev uvenner med nogen, skiftede han moske. Før Person 1 rejste, brugte han en moske i By 10
- 14 -
. Han ved ikke, om Person 1 har set videoer fra Islamisk Stat, men før Person 1 med sin familie rejste, var der en masse om Islamisk Stat i medierne. Han mener, at Person 1 pressede tiltalte til at rejse afsted. I den tid, der gik fra, at han sidst hørte fra tiltalte, da tiltalte med sin fami-lie var i Tyrkiet, havde han en mistanke om, at tiltalte kunne være i Syrien. Tiltalte fortalte ikke, hvor hun var. Det var hårdt at modtage beskederne fra tiltalte. Beskederne fra tiltalte, hvor hun skrev, at hun håbede på sejr, og at hendes sønner skulle blive løver som deres far, ved han ikke, hvad han skal tro om. Han gør alt, hvad han kan, for at hans børnebørn ikke skal ende sådan. Han ved virkelig ikke, hvilke grupper tiltalte og hendes familie har været tilknyttet. Han hørte første gang fra tiltalte, da Person 1 døde. Tiltalte sagde, at hun var bange, at hun ikke havde noget pas, og at hun ønskede at komme tilbage til Danmark. Han kan ikke huske, om tiltalte sagde det i forbindelse med en telefonsamtale eller skrev det som en besked. Kontakten med tiltalte var mere beskeder end samtaler.
Tiltaltes børn er hos ham og hans kone. Børnene har det godt og går i skole og er i dagin-stitutioner. De savner deres mor, som de har brug for at være sammen med.
Da Vidne 5 skulle bo hos dem, flyttede vidnet sammen med sin kone til en anden lej-lighed med elevator. Vidne 5 har boet hos dem, siden han blev evakueret. De andre børn boede først et halvt år et andet sted, hvorefter de flyttede ind hos ham og hans kone, hvor de nu har boet i cirka to år. Når børnene besøger tiltalte i arresten, laver hun lektier sammen med dem. Han og hans kone kan ikke være far og mor for børnene, idet de ikke taler dansk og ikke kan give dem den kærlighed, som en mor kan give. Han har sagt til børnene, at alt hvad der er sket, skal de glemme, og han har på fornemmelsen, at de er ved at glemme. Når tiltalte bliver løsladt, vil han være der for at hjælpe og støtte hende. Han er ved at undersøge mulighederne for at finde en større lejlighed til tiltalte og vil gerne bo i en mindre lejlighed i nærheden af hende. Det vil være en katastrofe for børnene, hvis de skal flytte til Bosnien.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at han tænker, at Person 1 anså ham som en vantro, blandt andet fordi han ikke bad så meget som Person 1. Der var nogle uoverensstemmelser mellem Person 1 og dem, der gik i den gamle moske, hvorfor Person 1 skiftede moske. Person 1 henviste hele tiden til islam som den rigtige vej, og han tror, at det var i frustration, da vid-nets far sagde til Person 1, at Person 1 selv måtte rejse ned til Islamisk Stat. Der var meget propa-ganda på nettet om Islamisk Stat. Da tiltalte efter rejsen til Tyrkiet ikke kom tilbage til Danmark, havde de en formodning om, at hun sammen med sin familie var rejst til Isla-
- 15 -
misk Stat. Han var bange for, at det kunne betyde, at vidnet og hans familie ville blive stigmatiseret, herunder at hans tre børn ville blive moppet. Når han talte med tiltalte, og spurgte hende, om hun kom hjem til Danmark, svarede hun henholdende, som for eksem-pel ”engang” . Han ved ikke, om det skyldtes, at hun var underkastet en kontrol. Han tror, at tiltalte også før al Hol-lejren, nok da Person 1 døde, gerne ville hjem. Han hørte det fra sin far.
Han har en stor rolle i forhold til tiltaltes børn, som det går rigtig godt for i skolen. De har alle fritidsinteresser. Børnene, herunder navnlig de mindste, savner deres mor. Hvis tiltalte kunne få weekend-orlov og flytte hjem til dem, ville det gavne børnene i ekstrem grad. Når tiltalte mødes med børnene, er det tydeligt, at hun ved at fremhæve betydningen af deres skolearbejde præger dem i den rigtige retning. Børnene kan efter hans opfattelse ikke flyt-tes til Bosnien. De er velintegrerede i Danmark og kan kun tale bosnisk som hverdags-sprog.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at da de i forlængelse af tiltaltes ferie i Tyrkiet ikke hørte noget fra hende, håbede de på snart at høre fra hende, og de gjorde sig ikke nogen tanker om, hvor tiltalte og hendes familie kunne være. Efter at der var etableret kontakt til tiltalte, havde tiltalte mest kontakt med sin far. Hun ved ikke, hvorfor der på et tidspunkt var tale om, at tiltalte skulle til Bosnien. Hun tror, at tiltalte helst ville til Danmark, da det er her, hendes familie er. Tiltalte var bange for, hvordan hun skulle komme til Danmark. Tiltaltes børn klarer sig godt. Hun kan ikke huske, hvornår tiltalte sagde, at hun gerne ville til Danmark, men tiltalte sagde det, i forbindelse med Person 1's død. Tiltalte sagde det til sin far, som fortalte til vidnet, at tiltalte havde sagt, at hun gerne ville hjem. Da det gik fint, havde hun telefonsamtaler med tiltalte og tiltaltes børn. Hun ved ikke noget om beskeder-ne, som tiltalte skrev til sin far, hvor hun skrev, at hun ikke ville hjem.
Person 1 var nervøs og urolig. Hun ved ikke, om tiltalte, da hun boede i By 10, kunne arbejde sammen med mænd eller være sammen med nogen, der drak alkohol.
Børnene har i dag brug for deres mor. Vidnet kan ikke give børnene det, som en mor kan give. De mindste børn taler hele tiden om deres mor. Når tiltalte bliver løsladt, vil hun sammen med sin mand støtte tiltalte. De er skrevet op til en større lejlighed.
- 16 -
Vidne 4 har supplerende forklaret, at hun ikke kan huske, hvor ofte hendes søn og til-talte, i den periode, hvor de ikke længere var i Tyrkiet, skrev til hende. Hun vidste ikke, hvor de kunne være. Hun tror, at hun på et tidspunkt spurgte tiltalte, om hun ville vende tilbage til Danmark, og at tiltalte svarede, hvordan hun skulle kunne det med sine mange børn.
Foreholdt sin forklaring for byretten, byrettens dom side 34, andet sidste afsnit, hvoraf fremgår, at hun forklarede, at tiltalte ikke fortalte hende, at hun ville hjem, har hun forkla-ret, at det har hun ikke forklaret for byretten. Hun hørte både fra tiltalte og tiltaltes far, at tiltalte gerne ville hjem.
Hun ved ikke, om hendes søn havde en depression. Tiltalte er uskyldig, fordi Person 1 tvang hende til at tage med.
Hun besøger en gang imellem tiltaltes børn, og de besøger også hende.
Vidne 5 har supplerende forklaret, at da han gik i skole under IS, var det et al-mindeligt hverdagsliv. Ud over de almindelige fag havde han arabisk og koranundervis-ning. Efter to til tre år kunne han tale arabisk. Han kan i dag forstå arabisk, men er virkelig dårlig til at tale det og kan ikke skrive det. Han tror, at han ikke tænkte over, hvad hans far lavede, og han tror heller ikke, at de andre børn tænkte over, hvad deres fædre lavede.
I Syrien flyttede han tit, og han har svært ved at huske på hvilke tidspunkter, og hvor de flyttede fra og til. Efter Raqqa var de blandt andet i nogle landsbyer. Efter alt hvad han ved om Person 3, så kørte han ambulance.
Medens han var i Syrien, nævnte hans mor flere gange, før de kom til al Hol-lejren, at hun gerne ville have, at familien tog hjem til Danmark.
Efter han kom tilbage til Danmark, tror han, at der ikke gik lang tid, inden han igen fik kontakt med sin mor. Kontakten med hans mor var oftest tekstbeskeder og virkelig meget sjældent telefonisk. Han kan godt huske, at han skrev med sin mor, men kan ikke huske korrespondancen nærmere. Han var frustreret over, at hans mor ikke ville til Danmark, men til Bosnien, blandt andet fordi hans muligheder i hans tilstand ikke er så gode i Bosni-en. Han kan ikke huske, hvordan han opfattede tiltaltes beskeder om hans frisure og kasket.
- 17 -
Det går fint for ham i gymnasiet. Hans bedsteforældre passer på hans søskende, men både han og hans søskende mangler deres mor. Han har hver uge samvær med sin mor i Enner mark Fængsel i 1 ½ time.
I hans tilstand, hvor han ofte skal på hospitalet, er det ikke en mulighed for ham at flytte til Bosnien. Hans søskende er netop faldet til i skole og daginstitutioner, og det vil være hårdt for dem, hvis de skal flytte til Bosnien.
Socialrådgiver Vidne 6, har supplerende forklaret, at hun som socialrådgiver i fa-milieafdelingen har været tilknyttet familien frem til juli 2023. Hendes arbejde har bestået i opfølgningsmøder i forhold til netværksanbringelsen. Hun har også udført tilsyn for at føl-ge op på, hvordan børnene har det. I den forbindelse har hun haft dialog med bedsteforæl-drene samt møder med skole og daginstitution. Derudover har hun haft telefonsamtaler med tiltaltes far og i hvert fald fire møder med tiltalte.
Hendes notat af 14. juli 2023 blev skrevet som erstatning for en supplerende vidneforkla-ring, da hun har skiftet afdeling pr. 1. august 2023. Det er fortsat hendes opfattelse, at til-talte spiller en afgørende rolle som primær omsorgsperson for børnene. Tiltaltes forældre-rolle er afgørende for, at børnene trives på nuværende tidspunkt. Tiltalte har den følelses-mæssige kontakt med børnene. Det var f.eks. tiltalte, der fandt ud af, at Person 9 havde tan-kemylder, hvilket tiltalte fik videreformidlet til familieafdelingen. Hun oplever, at Person 9 åbner mere op, fordi hendes mor støtter op om hende.
Specialpsykologerne fra Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) blev hyret ind for at give rådgivning og sparring til familieafdelingen i sagen. VISO har lavet udredninger af Person 14 og Person 2.
Børnene er alle gået fra modtageklasser til almindelige skoleklasser. De klarer sig godt, og derfor har skolen vurderet, at de er klar til at gå i almindelige klasser.
De har fra kommunens side i juli 2023 vurderet, at børnene ikke har et behandlingsbehov, men at børnene har mere behov for samvær med deres mor. Det er afgørende for børnenes
- 18 -
udvikling, at de oplever stabilitet i hverdagen, herunder at samværet med deres mor forbli-ver stabilt.
Foreholdt udtalelse fra Kommune 2 af 14. juli 2023 vedrørende tiltaltes otte børn, side 9, tredje afsnit, hvoraf det fremgår, at ”Familieafdelinge n vurderer, at Tiltaltes forældrerol-le i børnenes liv pt. er afgørende for deres trivsel. Børnene har en stærk tilknytning til Tiltalte. Børnene har behov for mere samvær med Tiltalte, da nuværende samværsomfang ikke er tilstrækkelig, men det er pt. ikke muligt, grundet Tiltaltes varetægtsfæng sling” , har hun forklaret, at hun står ved det anførte ud fra hendes kendskab til tiltalte og børnene frem til juli 2023. Vurderingen gælder alle otte børn, der er i god trivsel og udvikling, fordi der er skabt stabilitet, ro og sikkerhed i børnenes hverdag, og fordi de har stabilt og kontinuer-ligt samvær med deres mor. Der er tale om grundlæggende værdier i børnenes hverdag, og det at børnene har fået lov til at forblive sammen, er fundamentet for deres gode trivsel. Det er afgørende for dem alle, at de har en mor, der er følelsesmæssigt til stede i samværet. Hun har ikke været til stede ved samvær mellem tiltalte og børnene. Den skriftlige udtalel-se er baseret på samarbejdet med tiltalte, opfølgningen med bedsteforældrene samt udred-ningerne fra VISO. Udredningerne vedrører Person 14 og Person 2, men beskriver også børnene generelt.
Tiltalte har en stærkere tilknytning til børnene og er følelsesmæssigt tættere på børnene end bedsteforældrene, som kan have svært ved de følelsesmæssige samtaler. Det kan f.eks. være samtaler, der relaterer sig til krig eller traumer, fordi bedsteforældrene selv har noget med i bagagen og ikke kan møde børnene på samme måde som deres mor. Det har kom-munen også oplevet i forbindelse med samværene, hvor børnene går til deres mor, hvis der er noget, der er følelsesmæssigt svært.
Kommunen har været opmærksom på, at bedsteforældrene har en alder, hvor nogle ting kan være svært. Det er en stor opgave at have otte børn boende. Der er en masse logistik, der skal gå op, hvilket de fra kommunens side har støttet op om, så bedsteforældrene ikke brænder ud. Børnene har fritidsaktiviteter mange forskellige steder, og det er især Vidne 1 der står for transporten, fordi Vidne 2 har sproglige udfordringer.
Der skal laves en endelig vurdering, for så vidt angår børnenes fremtidige forhold, når til-talte løslades. Bedsteforældrene har nævnt en løsning, hvor tiltalte bor med børnene i en stor lejlighed, og bedsteforældrene bor tæt på i en mindre lejlighed. Hun tænker, at de i
- 19 -
kommunen aktuelt overvejer, hvad der skal ske, hvis tiltalte udvises af Danmark. Hun er ikke længere en del af arbejdet med familien. Der har frem til juli 2023 ikke været arbejdet konkret med scenarier for, hvad der skal ske, når tiltalte løslades eller udvises af Danmark.
Kommunen har brugt tid og ressourcer på at skabe ro om børnene, siden de kom til Dan-mark. Det vil efter hendes vurdering ikke være forsvarligt, hvis der skal ske endnu en stor omvæltning for børnene, herunder at flytte dem til Bosnien. Hun mener også, at det samme er anført i udredningerne fra VISO, og hun mener, at specialpsykologerne fra VISO bedre kan svare på, hvorfor børnene har brug for stabilitet. Set fra hendes perspektiv er det for at sikre deres gode trivsel på trods af det, de har med i bagagen.
Hun har ikke set tegn på radikalisering hos børnene. Kommunen har været opmærksomme på tegn, der kunne give bekymring om radikalisering, og der har også været et massivt samarbejde med skole og børnehave herom.
Cand.psych.aut Vidne 7 har forklaret, at hun arbejder i Dignity og samtidig er VISO-specialist. VISO er Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, hvor kom-muner kan henvende sig om børn med særlige udfordringer. Hun har arbejdet som psyko-log i snart ni år, og i de sidste seks år har hun arbejde i Dignity med fokus på børn og unge med særlige behov.
Hun startede arbejdet med tiltaltes børn i januar 2023. Der har været en udredningsperiode i løbet af foråret, som blev afsluttet i maj 2023. De skal nu i gang med et rådgivningsfor-løb. Hun og en kollega har i tæt samarbejde udarbejdet to udredningsrapporter på hen-holdsvis Person 14 og Person 2. Hun og kollegaen står på hver deres rapport, men de kender hin-andens sager indgående, da de har arbejdet tæt sammen. Hun står dog primært på mål for udredningsrapporten om Person 2.
Det fremgår af rapporten, hvor mange gange de har talt med de forskellige personer i sa-gen. De startede arbejdet med et afklarende møde, hvor de blev enige om nogle opmærk-somhedspunkter. De har foretaget samværsobservationer med både tiltalte og bedsteforæl-drene, observationer i børnehaven, ligesom de har haft samtaler med alle involverede, her-under kommunens medarbejdere.
- 20 -
Foreholdt at det fremgår af udredningsrapporten vedrørende Person 2, at hun har haft samtaler med tiltalte, har hun forklaret, at det ikke var i forbindelse med disse samtaler, at hun over-vågede samværet. Ved samværene fulgtes hun og kollegaen med bedsteforældrene. Det var vist i april 2023. Hun har kun mødt bedsteforældrene, men ikke den øvrige familie. Der er efter beskrivelserne et tæt forhold i familien. Det har betydning for Person 2, at han har jævn-aldrende i den umiddelbare omgangskreds, han kan spejle sig i. Foreholdt udredningsrap-porten om Person 2, side 23, andet afsnit, hvoraf det blandt andet fremgår, at ”Den trygge hverdag hos bedsteforældrene, sammen med sine søskende, og med adgang til en tryg ud-videt familie er også med til at forebygge udvikling af et mere kompliceret og alvorligt symptombillede. Dette tyder på at Person 2 har de rigtige forudsætninger for en positiv og alderssvarende u dvikling” , har hun forklaret, at den udvidede familie er Person 2's tanter og onkler, som også er medvirkende til, at Person 2 er, hvor han er i dag.
De fik opdraget af Kommune 2 på baggrund af bekymringer fra børnehaven omkring Person 2's adfærd, herunder at han ikke brugte sit sprog. Person 2's atypiske adfærd kunne være på grund af traumer. De skulle undersøge, om han var traumatiseret og i hvilket omfang. Hendes konklusion er, at Person 2 reagerer alderssvarende på, at han har været udsat for nogle voldsomme oplevelser og omvæltninger. Han er en dreng med øget sårbarhed overfor om-væltninger og nye traumatiserende oplevelser. Han reagerer ved at gå tilbage i sin udvik-ling. Han har brug for så meget struktur og forudsigelighed som muligt. Han har brug for at finde sig til rette i den hverdag, han har nu. Han har også brug for så meget samvær med sin mor som muligt, da mor har en særlig forståelse og indsigt i hans reaktionsmønstre og historik. Tiltalte er god til at aflæse og tolke Person 2. Tiltalte har været hos ham under hele hans opvækst og er Person 2's livsvidne. De skal i efteråret begynde at rådgive tiltalte om, hvordan hun kan sætte ord på de oplevelser, som hun og børnene har haft og de omvælt-ninger, de har været igennem.
Hun har i udredningens konklusion fremhævet Person 2's ressourcer, som ikke er kommet ud af ingenting. Person 2 reagerer og responderer alderssvarerende på sine omgivelser og er nu-anceret i sit følelsesliv. Han kan identificere sine følelser og behov og kommunikere dem til de personer, han føler sig tryg ved. Det er noget, han har lært i sin opvækst. Det bliver man ikke bare i stand til af sig selv.
Foreholdt udredningsrapporten om Person 2, side 23, 3. afsnit, hvor det fremg år, at ”Grundet den turbulente start på livet, og de beskrivelser og observationer som i nærværende rapport
- 21 -
præsenteres af Person 2, ses også at Person 2 fortsat er sårbar overfor store og pludselige foran-dringer i hverdagen. Dette kommer til udtryk bl.a. ved hans forsinkede brug af sine sprog-lige færdigheder, som ses i andre sammenhæng, i børnehaven” , har hun forklaret, at den værste krisereaktion havde lagt sig, da hun blev involveret, men at der stadig var udfor-dringer og bekymringer. Der er risiko for, at endnu en stor omvæltning vil sætte Person 2's udvikling i stå eller sætte ham tilbage. Sådan reagerer hans nervesystem. Person 2's evne til at knytte sig til voksne, som han har opnået på trods af betingelserne under opvæksten, risike-rer han at miste. Person 2's evne til at knytte sig til andre mennesker kommer af en oplevelse af, at nogen vil ham det godt. Hun er bekymret for Person 2, hvis han igen skal skifte livskon-tekst til et nyt land. Han har efter sin ankomst til Danmark fået et stort netværk, og det er her, han har lært, at han grundlæggende kan have tillid til andre mennesker.
Det vil også være bekymrende, hvis tiltalte udvises til Bosnien, og Person 2 bliver boende i Danmark. Hun er bekymret for, at det vil have samme effekt, som hvis Person 2 udrejser med sin mor. For Person 2 kan det opleves som om, at mor bliver revet fra ham igen, hvilket kan have betydning for Person 2's relationelle og emotionelle udvikling.
Ved udredningernes begyndelse var der større bekymring for Person 14 end for Person 2. Hendes kollega kunne se, at Person 14 ikke var i tæt kontakt med sine grænser og behov. Hun har fået refereret af sin kollega, at Person 14 har flere angstsymptomer. Person 14 har ressourcer, men de ligger primært i de tæt knyttede relationer. Person 14 er mere på vagt, hvis hun ikke er sammen med sin mor eller sine bedsteforældre.
Foreholdt udredningsrapporten om Person 2, side 24, 6. afsnit, hvor det fremgår, at ”Det anbe -fales at Person 2 har adgang til samvær med mor på hans præmisser – herunder i form af overnatning eller heldagsbesøg. Dette er vigtigt for at fastholde og understøtte mors rolle som primær omsorgsperson og tryghedskilde, en rolle som hun igen skal overtage efter løsladelse. Dette kan med fordel ske sammen med lillesøster som han er meget tæt på og hvor deres relation understøtter udviklingen hos dem begge. Det fælles samvær med mor og de to søskende er lærende da mor ses tilpasse og justere sin rolle efter børnenes indivi-duelle behov, ressourcer og udfordringer, og da børnene lærer af denne fleksibilitet de ser hos mor” , har hun forkla ret, at hun og kollegaen i samværsobservationerne så, at tiltalte formåede at fordele opmærksomhed og omsorg, men også opdragelse, mens bedsteforæl-drene ikke opnår det på samme måde. Tiltalte har større kendskab til børnenes grænser og
- 22 -
behov. Tiltalte har ressourcer, som bedsteforældrene ikke har, og de fik et nyt billede af børnene, efter de havde observeret samværet med tiltalte.
De har aktuelt modtaget en ny henvendelse fra Kommune 2 vedrørende Person 9, som også kan have brug for et forløb. Hun er derfor i gang med et rådgivningsforløb omkring Person 9. Hun har mødt Person 9 tre gange og tiltalte to gange. Hun fik opgaven, da hun kendte familien, og da familien har tillid til hende. Det er hendes indtryk, at der er en god forbindelse mellem tiltalte og Person 9. Hun har ikke set Person 9 og mor sammen. Det er hendes indtryk, at tiltalte er den, der kender Person 9 bedst. Hun kan ikke svare på, om Person 9 kan flytte med tiltalte til Bosnien, hvis hun udvises af Danmark. Hun vil være bekym-ret for, at det vil påvirke Person 9's udvikling.
Det vil helt sikkert påvirke Person 14's og Person 2's udvikling negativt, hvis de ikke længere har direkte adgang til deres mor. Foreholdt udtalelse fra Kommune 2 af 14. juli 2023 ved-rørende tiltaltes otte børn, side 9, tredje afsnit, hvoraf der fremgår, at ”Familieafdelingen vurderer, at Tiltaltes forældrerolle i børnenes liv pt. er afgørende for deres trivsel. Børnene har en stærk tilknytning til Tiltalte. Børnene har behov for mere samvær med Tiltalte, da nuværende samværsomfang ikke er tilstrækkelig, men det er pt. ikke muligt, grundet Tiltaltes varetægtsfængsling” , har hun forklaret, at det også vil være he ndes anbefaling, at de børn, hun har arbejdet med, har en større og mere fri adgang til tiltalte. Det er afgørende for børnene i forhold til deres videre identitetsudvikling og traumebearbejdning. Ud fra hvad hun ser, og ud fra tiltaltes beskrivelse af børnene og deres historik, er det hendes op-fattelse, at tiltalte er en god mor.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldspørgsmålet:
Der er om skyldspørgsmålet afsagt
K e n d e l s e:
Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring for landsretten, lægger landsretten til grund, at tiltalte i slutningen af februar 2015 sammen med sin ægtefælle og deres mindre-
- 23 -
årige børn indrejste til Syrien, og at hun den 7. oktober 2021 fra al Roj-lejren ankom til Danmark.
Tiltalte har for landsretten vedstået blandt andet, at hun for byretten erkendte, at hun i hele perioden var husmor, og at hun var under pres og gerne ville ud af det, men at hun i juri-disk forstand accepterede og affandt sig med situationen og forholdene, da der ikke var en mulighed for, at hun og børnene kunne komme væk derfra. Hun erkendte endvidere, at hun herved har handlet i strid med straffeloven i overensstemmelse med det, hun er tiltalt for.
Endvidere har tiltalte forklaret, at hun den Dato 1 2018, medens hun opholdt sig i et om-råde kontrolleret af IS, blev gift med en mand, der dér arbejdede som ambulancefører.
Det fremgår af retserklæring af 22. april 20 22 om Islamisk Stat udarbejdet af PET’s Center for Terroranalyse blandt andet, at Islamisk Stat (IS) er en militant islamistisk organisation, der primært er aktiv i Syrien og Irak. IS blev opført på FN’s sanktionsliste første gang den 18. oktober 2004 unde r navnet Jama’at al -Tawhid wa’al Jihad. FN fordømte i resolution nr. 2178 af 24. september 2014 samt i resolution nr. 2170 af 15. a ugust 2014 IS og IS’ alvorli -ge overgreb og krænkelser af menneskere ttighederne. Den 29. juni 2014 erklærede IS’s daværende t alsmand oprettelsen af en stat og et såkaldt kalifat med IS’s daværende leder som kalif. Samtidig opfordrede han verdens muslimer ti l at aflægge troskabsløfte til IS’ leder og tilslutte sig kalifatet. IS formåede at tiltrække et stort antal personer til de områder i Syrien og Irak som var under IS´ kontrol, herunder mange personer fra Vesten. I septem-ber 2014 blev en international militær koalition med Danmark som medlem oprettet til bekæmpelse af IS. I resolution nr. 2249 af 20. november 2016 fastslog FN’ s sikkerhedsråd desuden, at IS udgør en global og hidtil uset trussel mod international fred og sikkerhed, samt at IS har evne til og intention om at udføre yderligere terrorangreb.
Af politirapport af 5. april 2022 om Islamisk Stat i medierne 2014-2015 fremgår blandt andet, at en søgning for perioden 1. august 2014 til 15. februar 2015 i åbne kilder i form af nyhedssiderne Dagbladet Information (information.dk) og Berlingske Media (BT.dk) viste, at Islamisk Stat og nyheder omkring Syrien blev dækket massivt i den pågældende periode.
I en WhatsApp-besked af 15. marts 2016 til en kvinde, tiltalte havde mødt i IS, henviste tiltalte til en nyhed, hun havde læst i en dansk avis, hvoraf det fremgik, at kvindens mor ikke kunne forstå, hvorfor kvinden var taget til Islamisk Stat.
- 24 -
Af WhatsApp-besked af 13. maj 2017 fremgår, at tiltalte af ”brødrene” havde fået fortalt, at hendes mand kæmpede som en løve, og da de valgte at trække sig tilbage, havde hendes mand nægtet det og skudt på de vantro. Tiltalte har forklaret, at "brødrene" i denne sam-menhæng er Islamisk Stat.
I en Viber-besked af 30. marts 2018 til tiltaltes far, som tiltalte skrev efter hendes mand Person 1's død, skrev tiltalte, ”De n gang jeg havde besluttet mig at komme her, det var på grund af Allah og ikke på grund af Person 1. Hvis/når han nu ikke er her, så bliver jeg stadig hvor jeg er og arbejder på vores fælles plan og vores intention om at opfostre børnene i islam sådan som vi to havde forestillet os det skal være, også selv om jeg nu er alene tilbage” .
På denne baggrund finder landsretten, at det er bevist, at tiltalte ved sin indrejse til Syrien og under sit ophold i områder kontrolleret af IS vidste, at IS var en terrororganisation, der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d. Landsretten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring om, at hun, da hun indrejste til Syrien og var i områder kontrolleret af IS, ikke havde noget klart billede af, hvad IS stod for.
Med samme begrundelse finder landsretten, at det er bevist, at tiltalte under sit ophold i områder kontrolleret af IS virkede som husmor og opfostrede sine børn dér, medens hun i en periode var gift med en mand, der i en militærenhed kæmpede for IS, og i en anden pe-riode var gift med en mand, der arbejdede som ambulancefører i IS, og at hun dermed var med til at fremme IS’ virksomhed som anført i tiltalen.
Tiltalte er derfor skyldig i tiltalen i forhold 1.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens skyldkendelse i forhold 1 stadfæstes.
Straffastsættelse
Straffen fastsættes efter de i byrettens dom anførte bestemmelser.
- 25 -
Tiltalte blev den 5. marts 2019 registreret i al Hol-lejren og blev herefter tilbageholdt af de kurdiske myndigheder, indtil hun den 7. oktober 2021 ankom til Danmark. De kurdiske myndigheders tilbageholdelse af tiltalte skete ikke på grundlag af en anmodning fra de danske myndigheder, og tilbageholdelsen havde ikke karakter af et strafprocessuelt indgreb i forbindelse med den foreliggende sag.
Landsretten finder derfor, at der hverken i henhold straffelovens § 86, stk. 5, eller princip-pet i bestemmelsen, skal ske afkortning af straffen. Det forhold, at tiltalte den 5. juli 2021 ved Retten i Koldings kendelse blev varetægtsfængslet in absentia, medens hun opholdt sig i al Roj-lejren, kan ikke føre til et andet resultat.
Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at straffen er fastsat som sket.
Tiltalte straffes derfor med fængsel i fire år.
Frakendelse af indfødsret
Det fremgår af forarbejderne til den dagældende § 8 B, stk. 1, (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 138, Almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.5) blandt andet, at i tilfælde, hvor en person dømmes for ”mere alvorlige forhold” , bør den pågældende som udgangspunkt frakendes dansk indfødsret, og at der ved ”mere alvorlige forhold” som ud -gangspunkt forstås forhold, der straffes med fængsel i 2 år eller derover. Endvidere frem-går det, at det i overensstemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er forudsat, at domstolene ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk indfødsret, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side en fra-kendelses betydning for den pågældende. Ved vurderingen af hvilken betydning en fraken-delse af dansk indfødsret har for en person, skal der navnlig lægges vægt på personens til-knytning her til landet og til udlandet, herunder det land den pågældende tillige er statsbor-ger i. Der kan i den forbindelse blandt andet lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Der kan endvidere lægges vægt på en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Også sprogkundskaber kan
- 26 -
have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det land, den pågældende tillige er statsborger i.
Tiltalte er idømt fængsel i 4 år for overtrædelse af navnlig straffelovens § 114 e, 1. pkt., og 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, der findes i straffelovens kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfat-ningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.
Tiltalte er født i Bosnien og har både statsborgerskab i Bosnien og i Danmark. Hun kom i 1993 som niårig til Danmark sammen med sine forældre og tre søskende. Hun gennemførte folkeskolen i Danmark og er uddannet som pædagog, men har ikke været tilknyttet ar-bejdsmarkedet. I 2004 blev hun gift med en bosnisk mand. Hun indrejste i 2015 sammen med sin mand og deres seks børn til Syrien, hvor hun i fire år opholdt sig i områder kon-trolleret af IS. Sammen med sin mand fik hun dér yderligere to børn. Hendes mand døde i 2017, medens han i en militærenhed kæmpede for IS. I 2018, medens hun opholdt sig i Islamisk Stat, giftede hun sig med en mand, der arbejdede i IS, og fik sammen med ham et barn. Hendes forældre, der er henholdsvis 62 år og 63 år, og to af hendes brødre og deres familier bor i Danmark. Hun har forklaret, at hun i Bosnien har en onkel, som hun sidst så i Bosnien i 2011. Hun taler flydende bosnisk og dansk.
Ved afvejningen af forholdets grovhed over for betydningen for tiltalte af en frakendelse af indfødsretten, lægger landsretten særligt vægt på alvoren og karakteren af den begåede kriminalitet. Tiltalte forlod sammen med sin daværende ægtefælle Danmark og tog på det tidspunkt deres seks børn med til et område, der var kontrolleret af IS, hvor hun herefter sammen med sine børn opholdt sig i fire år, inden hun i to år var anbragt i kurdisk kontrol-lerede lejre. Landsretten finder på denne baggrund efter en samlet afvejning, og under hen-syn til udfaldet af spørgsmålet om udvisning, at hensynet til tiltaltes familieliv og privatliv i Danmark ikke taler afgørende imod frakendelse af dansk indfødsret.
Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er frakendt sin danske indfødsret.
- 27 -
Udvisning
Tiltalte, der er frakendt dansk indfødsret, skal i henhold til udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2, udvises af Danmark, medmindre dette med sik-kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det fremgår af EU-Domstolens fortolkning af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten), at bestemmelsen er til hinder for lovgivning i en medlemsstat, hvorefter en tredjelandsstatsborger, som er blevet dømt for et strafbart for-hold, skal udvises fra denne medlemsstats område til et tredjeland, selv om den pågælden-de faktisk tager sig af et mindreårigt barn, som er statsborger i denne medlemsstat, såfremt udvisningen af den pågældende indebærer, at barnet bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i sine rettigheder som unionsborger. Endvidere fremgår det, at en medlemsstat i ekstraordinære tilfælde kan ved-tage en udvisningsforanstaltning, forudsat at den er begrundet i denne tredjelandsstatsbor-gers personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trus-sel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i denne medlemsstat, og at den er grundet på en hensyntagen til de forskellige involverede interesser, jf. EU-Domstolens dom af 13. september 2016, sag C-304/14, CS, præmis 50.
Vedrørende vurderingen af, om barnet bliver nødsaget til at forlade Unionens område ved en afgørelse om udvisning af en tredjelandsstatsborger, fremgår det af EU-Domstolens praksis, at det skal bedømmes, om der består et afhængighedsforhold mellem forælderen, der er tredjelandsstatsborger, og barnet, der er unionsborger. Vurderingen af forholdet mel-lem forælderen og barnet skal baseres på en hensyntagen til det pågældende barns tarv, samtlige omstændigheder i sagen, herunder navnlig barnets alder, fysiske og følelsesmæs-sige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er uni-onsborger, som den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt, jf. EU-Domstolens dom af 5. maj 2022, de forenede sager C-451/19 og C-532/19, Subdelegación, præmis 66-67.
Ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning lægger landsretten ud over det, der allerede er anført i forbindelse med spørgsmålet om frakendelse af indfødsret, vægt på, at tiltaltes i alt otte børn nu er henholdsvis 4, 5, 11, 11, 12, 14, 16 og 17 år. Børnene på fire og fem år går i børnehave, fem af børnene går i almindelig skole og den ældste på 17 år går i gymnasiet.
- 28 -
Syv af børnene har både bosnisk og dansk indfødsret, medens barnet på fire år, som tiltalte fik med sin anden mand, kun har dansk indfødsret.
Socialrådgiver Vidne 6 har med henvisning til Kommune 2's udtalelse af 14. juli 2023 om tiltaltes otte børn, forklaret, at det er familieafdelingens vurdering, at de otte børn på nuværende tidspunkt er i god trivsel og udvikling, fordi der er skabt stabilitet, ro og sikkerhed i børnenes hverdag, og fordi de har stabilt og kontinuerligt samvær med deres mor. Hun har endvidere forklaret, at disse grundlæggende værdier i børnenes hverdag, og det at børnene har fået lov til at forblive sammen, er fundamentet for deres gode trivsel, og at det ikke vil være forsvarligt at flytte børnene til Bosnien. Der er ikke set tegn på radika-lisering af børnene.
Af Socialstyrelsens udredningsrapporter af 31. maj 2023 vedrørende tiltaltes yngste børn Person 14 og Person 2 fremgår, at det for begge børn er afgørende, at der ikke sker flere store og omvæltende skift i deres hverdag og livskontekst, hvis deres positive udvikling skal kunne fortsætte. Endvidere fremgår det, at det er vigtigt at fastholde og understøtte moderens rol-le som primær omsorgsperson.
Cand.psych.aut. Vidne 7 har med henvisning til Socialstyrelsens udredningsrapporter af 31. maj 2023 vedrørende Person 2 og Person 14 forklaret, at det helt sikkert vil påvirke deres udvikling negativt, hvis de ikke har direkte adgang til deres mor.
På dette grundlag finder landsretten efter en samlet vurdering, at tiltalte i henhold til artikel 20 i EUF-traktaten har en ret til ophold i Danmark afledt af hensynet til hendes børn, der alle har dansk indfødsret.
Tiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning og tildeles i stedet en advarsel om ud-visning, jf. udlændingelovens § 24 b.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
- 29 -
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte tildeles en advarsel om udvisning.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Linda Hangaard Jens Hartig Danielsen Mads Legaard Toustrup
(kst.)