D O M
afsagt den 22. februar 2023 af Vestre Landsrets 8. afdeling (dommerne Thomas Klyver,Annette Nørby og Elisabeth Andersen-Møller Tuxen (kst.)) i nævningesag
V.L. S–0260–22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
født Dato 1 1987
(advokat Mikkel Nielsen, Aarhus)
og
Tiltalte 3
født Dato 3 1998
(advokat Berit Ernst, Aarhus)
Retten i Herning har den 28. januar 2022 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-2920/2021).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale i forhold 7-9 samt skærpelse.
Anklagemyndigheden har endvidere påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om konfi-skation.
- 2 -
Tiltalte 1 har påstået frifindelse i forhold 1 og 4-7 og delvis frifindelse i for-hold 2 således, at han frifindes for de dele af tiltalen, der fremgår af forhold 2, litra h, i og til dels litra g, samt formildelse.
Tiltalte 3 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
De tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.
Anklagemyndigheden har på vegne af Tryg Forsikring A/S gentaget påstandene for byret-ten om erstatning i sagens forhold 3 og 4.
Tiltalte 1 har efter skyldkendelsen bestridt kravene størrelsesmæssigt.
Supplerende oplysninger
I forbindelse med sagens behandling ved landsretten er forhold 2 blevet inddelt i litra a-j, svarende til de punktvise opdelinger, der fremgår af tiltalen i forhold 2 i byrettens dom.
Der er også for landsretten afspillet videoovervågning og uddrag af aflyttede telefonsamta-ler.
Der er for landsretten vedrørende Tiltalte 1 fremlagt et statusnotat for mis-brugsbehandling af 25. november 2021 fra Enner Mark Fængsel samt diverse udtalelser fra bl.a. Kriminalforsorgen vedrørende skolestatus, deltagelse i forældregruppe og tiltaltes adfærd i arresten.
Det var den 19. september 2014, at Tiltalte 3 blev straffet med ungdomssankti-on for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 192 a. Han blev ved dommen desuden meddelt en advarsel om udvisning.
Tiltalte 3 er efter byrettens dom yderligere straffet ved Vestre Landsrets dom af 11. februar 2022 med fængsel i 80 dage og en bøde på 10.250 kr. samt meddelt en advarsel om udvisning for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 121 og lovgivnin-gen om euforiserende stoffer. Straffen, der til dels blev idømt i medfør af straffelovens §
- 3 -
89, blev i medfør af princippet i straffelovens § 61, stk. 1, fastsat som en fællesstraf med den betingede dom af 19. maj 2021.
Forklaringer
Tiltalte 1 og vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4, Vidne 6, Vidne 8, Tiltalte 2 og Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans
Tiltalte 3 har henholdt sig til den forklaring, han afgav for byretten, og har ikke afgivet supplerende forklaring for landsretten
Tiltalte 1 har supplerende til forhold 1 forklaret, at det var ham, Vidne 1, Forurettede 1, Person 13 og Vidne 12, der var til stede ved mødet i pizzeriaet. Person 13 ankom sammen med Forurettede 1. Han og Vidne 12 var allerede i pizzeriaet. Vidne 1 kom selv derhen. Han så den pistol, som Vidne 1 havde med. Første gang han så den, var mødet gået i gang. Der blev talt om nog-le ting, og Vidne 1 begyndte at hæve stemmen og fandt pistolen frem. Vidne 1 sad og ”legede” med pistolen. Forurettede 1 og Person 13 sad ved siden af hinanden ved et bord, og Vidne 1 sad ved bordet over for dem. Han stod selv lidt bagved Vidne 1 i lokalet. Han tog ikke del i samtalen. Det havde ikke noget med ham at gøre.
Han har ikke tidligere fortalt om pistolen. Han ville ikke stikke nogen. Efter han blev dømt, og da han hørte, at Vidne 1 selv havde nævnt pistolen, besluttede han sig for at fortælle sand-heden.
Vidne 1 pegede ikke på Forurettede 1 og Person 13 med pistolen, men de var ikke glade for, at Vidne 1 tog den frem. Vidne 1 var vred over, at Person 13 havde svinet Vidne 1 til over for Person 7. Vidne 1 sagde, at han ville bruge pistolen, hvis ikke der blev betalt flere penge. Forurettede 1 vidste godt, at tiltalte ikke havde noget med det at gøre.
Det var før mødet i pizzeriaet, han fik halvdelen af de 10.000 euro. Det var betaling for, at han havde givet Vidne 1's nummer til Vidne 12. Vidne 1 gjorde Forurettede 1 bange og fik udbetalt yderli-gere 170.000-200.000 kr. Da han hørte om det, sagde han til Vidne 1, at han ville have mere end halvdelen af de 10.000 euro, fordi Vidne 1 havde løjet om, hvad han havde fået ud af Forurettede 1. Han fik herefter 25.000 kr. mere for ”jobbet” . Dette skete før mødet i pizzeriaet.
- 4 -
Han fik ikke penge, der stammede fra Forurettede 1, efter mødet. Da han havde fået de 5.000 euro og de 25.000 kr., sagde Vidne 1 til ham, at sagen var lukket.
Det var Forurettede 1 og Person 13, der havde et mellemværende med Person 7. Forurettede 1 skyldte Person 7 penge og var blevet truet af nogle rockere. Han skulle hjælpe Forurettede 1, og formidlede derfor kontakten mellem Vidne 12 og Vidne 1.
Da han blev indkaldt til mødet, tænkte han, at der måske var nogle andre mellemværender, de også skulle hjælpe Forurettede 1 med. Han vidste ikke, at der skulle opkræves yderligere.
Til forhold 3-6 har han supplerende forklaret, at han var bekendt med, hvor Forurettede 1's lager
lå. De var venner, og han havde været på lageret mindst 200 gange. Det var et stort sted, og det lå tæt på, hvor han boede. Forurettede 1 har vist ham rundt på sin virksomhed, og han har været inde i lagerbygningen. Der var skillevægge ind til de andre firmaers lagre.
Det var dagen efter branden, han hørte om den første gang. Meget af det, han har forklaret i byretten, handlede om, at han ikke ville have problemer med nogle bestemte personer. Nu har han besluttet sig for at fortælle sandheden, da familien betyder mest for ham.
Han talte med Forurettede 1 et par dage efter branden. Forurettede 1 bad ham om at skaffe nogle kon-tonumre, som Forurettede 1 skulle bruge til at overføre penge til Tiltalte 2. Tiltalte 2 mente, at Person 13 skyldte penge, og dem skulle Forurettede 1 åbenbart betale, fordi Forurettede 1 var kompagnon med Person 13. Han blev selv blandet ind i det, fordi han skyldte Tiltalte 2 penge for noget tøj.
Han vidste ikke, at lagret skulle brændes ned. Der var ikke direkte blevet truet med det forinden, men han havde hørt noget med, at Forurettede 1 ”bare skulle vente og se” . Han forstod ikke, hvorfor Person 13 skulle betale Forurettede 1's gæld. Han skulle gøre Forurettede 1 bange, så der blev betalt. Så ville hans egen gæld for tøjet falde bort. Det var Tiltalte 2, der sørgede for, at Forurettede 1's firma brændte ned.
Han hørte om hærværket mod lageret, bilerne og ruderne dagen efter, det var sket. Det var altid først bagefter, han hørte om det. Han blev overrasket, da han hørte, at lagret var brændt ned. Det gik værre og værre for sig, og han blev ked af det på Forurettede 1's vegne. Han har sagt de ting til Forurettede 1, som han blev bedt om at sige. Han var ”stikirenddreng” for
- 5 -
Tiltalte 2. Tiltalte 2 har mange til at gøre ting for sig. Tiltalte 2 fortalte ikke nærmere om bran-den. Han skulle bare snakke med Forurettede 1 og sørge for, at Forurettede 1 betalte. Forurettede 1 ved godt inderst inde, at han ikke havde noget med afpresningen at gøre. Han fik ikke noget for at gøre Forurettede 1 bange. Han forklarede i byretten, som han gjorde, fordi han ikke ville stikke Tiltalte 2.
Tiltalte 2 har fortalt tiltalte, at han stod bag branden. Person 13 havde taget nogle penge fra et selskab, som Tiltalte 2 var involveret i. Forurettede 1 betalte Tiltalte 2 tre dage efter branden. Han mødtes med Tiltalte 2 derefter. Tiltalte 2 svinede Forurettede 1 og Person 13 til. Tiltalte 2 har ikke nævnt noget om, hvem der antændte branden. Han har heller ikke nævnt Tiltalte 3 i den sammenhæng. Det er ikke Tiltalte 3, der bliver kaldt Navn 7. Det er en, der hed-der Person 32, der kommer fra By 1. Person 32 er afghaner og nok 18-19 år.
Til forhold 7-9 har han supplerende forklaret, at han har kendt Forurettede 4 og Forurettede 3 hele sit liv.
De er ikke venner, men han ved, hvem de er. Han hørte, at Tiltalte 2 talte om dem med en mekaniker, der hedder Vidne 6. Mekanikeren var gode venner med Forurettede 3, der er Forurettede 4's storebror. Tiltalte 2 fortalte mekanikeren, at Forurettede 4 var blevet uvenner med en, der hedder Person 29 og bor i By 1. Det var noget med nogle penge, som Person 29 nu skyldte Tiltalte 2. Han ved ikke, om det var afpresning eller en gæld, der var blevet solgt videre.
Hans gæld til Tiltalte 2 var blevet lukket efter det med Forurettede 1. Han var derfor ikke blandet ind i det med Forurettede 3 og Forurettede 4. Han har måske sagt til mekanikeren, at hvis det var ham, ville han betale. Han ved, hvor farlige typer der er tale om.
Han mødtes af og til med Tiltalte 2 for at ryge og hænge ud. Den dag, hvor han overhørte samtalen om Forurettede 4 og Forurettede 3, havde Tiltalte 2 ringet til ham og spurgt, om han kiggede forbi værkstedet. De skulle bare hænge lidt ud.
Han hørte også, at der blev talt om branden i Forurettede 1's firma. Tiltalte 2 fik det til at lyde som om, det samme kunne ske for Forurettede 4. Han sagde bagefter til mekanikeren, at man skulle passe på de typer.
Tiltalte har yderligere forklaret, at Forurettede 1 aldrig har sagt til ham, at han selv har påsat branden. Det var løgn, da han forklarede det i byretten. Det var for at forsvare nogen, han troede, var hans venner.
- 6 -
Som forklaret i byretten, var det ham, der den 28. juni 2020 talte i telefon med Person 15 fra LTF i København. Person 13 havde fået tæsk af nogle rockere i Spanien, og Forurettede 1 havde igen brug for hjælp. Tiltalte 2 sagde, at han godt kunne hjælpe. Under samtalen troede Person 15, at han var Tiltalte 2. Han endte med at komme i klemme imellem dem allesammen. De penge, der blev indbetalt på hans konto i forhold 2, fik han ikke del i. De første 130.000 kr. fik Tiltalte 2. Han skulle hæve pengene og give dem til Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han og Person 11 ikke nåede at blive juridisk gift, fordi han blev anholdt. De havde bestilt tid til vielse hos kom-munen. Person 11 er født i Danmark, og hun har ikke lyst til at flytte til Tyrkiet, da hendes datter har en kronisk sygdom. Deres fælles søn, Person 31, er nu blevet 2 år. Person 31 besøger ham i arresten. Hvis han bliver udvist, vil han ikke kunne tage Person 31 væk fra Person 11. Han var selv i plejefamilie og på skolehjem som barn. Han kom hjem som 14-årig, hvor han begyndte i specialklasse på en folkeskole. Han var hele sin barndom tilknyttet kommunens børne- og ungdomspsykiatriske afdeling. Han lider af ADHD og er dårligt begavet. Han forsøgte kortvarigt at drive Virksomhed 4, men han blev stresset og måtte indlægges. Han er ude af sit misbrug og har lagt både det og kriminaliteten bag sig. Han har fået en søn og ønsker at leve et anderledes liv fremover. Han har kontakt til sin far, der har boet i Danmark hele hans liv. Han har ingen familie i Tyrkiet. Han taler lidt tyrkisk, men må
ofte slå over i dansk. Hans mor arbejdede lidt, imens han var barn, men det var hans far, der forsørgede familien. Hans far har haft arbejde i Danmark i mere end 3 år. Han var senest i
Tyrkiet i forbindelse med en forretningsrejse til Istanbul, hvor han havde kontakt til en person, der fabrikerede handsker. Han havde en kammerat med, der kunne tale tyrkisk og engelsk. Han taler dansk eller kurdisk med sin mor. Han var for 15 år siden i et forhold med en tyrkisk kvinde, der boede i Tyskland. De talte kurdisk sammen.
Forurettede 1 har supplerende forklaret, at dynamikken mellem Tiltalte 1 og
Tiltalte 2 var sådan, at Tiltalte 2 var den truende, hvorefter Tiltalte 1 fulgte op og sagde, at det
var bedst at gøre, som der blev sagt. Det virkede undervejs som om, Tiltalte 1 gerne ville
hjælpe ham, men han var ikke i tvivl om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var sammen om afpresningen – good cop/bad cop – og at de begge skulle have del i pengene.
Til forhold 1 har han supplerende forklaret, at Tiltalte 1 og Vidne 1 ankom sammen til pizzeria-et, og at de fremtrådte som venner. Da Vidne 1 tog pistolen frem, var det Vidne 1, der førte or-
- 7 -
det. Det var for begges vedkommende første gang, han så dem. Under mødet brugte Tiltalte 1 den samme stil, som han benyttede bagefter, ved at give udtryk for, at det var en god ide at lytte og gøre, som der blev sagt. De var i et lille lokale. Vidne 1 stod skråt over for ham, og Tiltalte 1 opholdt sig bag ved Vidne 1. De trippede begge to frem og tilbage, men det var Vidne 1, der var mest urolig. Tiltalte 1 sagde ikke noget direkte truende, men Tiltalte 1 sagde, at han skulle se at få betalt. Det blev sagt, imens Vidne 1 var i rummet. Han opfattede det som om, Tiltalte 1 og Vidne 1 var sammen om at få pengene inddrevet.
Det var ikke et forretningsmøde. Det var et afpresningsmøde. Han havde betalt, hvad han skyldte Person 7, men han havde ikke betalt den dummebøde, som Vidne 1 efterfølgen-de havde opkrævet. Tiltalte 1 har fortalt ham, at han og Vidne 1 har siddet i fængsel sammen, og at de lavede forretninger sammen. Som han opfattede det, lavede de forretninger med Person 7. Vidne 1 sagde til ham, at da han skyldte Person 7 penge, så skyldte han også ”dem” penge.
Han så ikke, hvordan Tiltalte 1 reagerede, da Vidne 1 tog pistolen frem. Han var fokuseret på pistolen og kiggede ikke på Tiltalte 1. Han husker ikke præcis, om det var imens, de stadig var i lokalet, eller det var, da de gik derfra, at Tiltalte 1 sagde, det var en god ide at betale. Det var ikke Tiltalte 1, der var den aktive under mødet. Pistolen blev pludselig taget frem.
Til forhold 3-6 har han supplerende forklaret, at de ikke kaldte firmaets lager for ”fabrik-ken” . Det er rigtigt, at tonen mellem ham og Tiltalte 1 til tider var lidt ”løs” . Der var rigtig mange opkald og samtaler i løbet af det 1½ år, det varede. Tiltalte 1 fremstod som den rare, og så længe han betalte, var tonen imellem dem god. Han ringede selv til Tiltalte 1 en gang imellem, men det var i situationer, hvor han kunne se, at Tiltalte 1 havde prøvet at få fat på ham. Han ringede ikke til Tiltalte 1 på eget initiativ. Store dele af deres kommunikation fore-gik på WhatsApp. Det var altid WhatsApp, der blev anvendt, når tonen var truende. Hvis ikke han svarede på WhatsApp, ringede den almindelige telefon og omvendt. Tiltalte 1 sagde til ham, at de skulle bruge WhatsApp, fordi det ikke kunne spores.
Han kan ikke nøjagtig huske, om det var dagen efter hærværket, at Tiltalte 1 ringede til ham. Tiltalte 1 fortalte på et tidspunkt efter hærværket mod bilerne, at det var dem, der havde gjort det, og at det kunne blive værre. Han husker ikke, om det blev sagt i telefonen eller til et fysisk møde. Tiltalte 1 lagde ikke skjul på, at han og Tiltalte 2 havde tilknytning til LTF. Det pralede de med og var stolte af. Tiltalte 1 sagde, at det var ”ham og gutterne” , der stod bag
- 8 -
hærværket, og at der ville komme mere, hvis ikke han betalte. Der kom en masse trusler om, at hans forretning ville blive smadret og trusler mod ham selv og hans familie. Det var mest Tiltalte 2, der truede, men Tiltalte 1 fulgte op og sagde, at han skulle se at få betalt, og at det ikke var for sjov. Han husker ikke, om han særskilt talte med Tiltalte 1 om den smadrede rude.
Tiltalte 1 kontaktede ham et par dage efter branden. Tiltalte 1 sagde, at ”det er det her, der sker, når man ikke betaler” . Han tænkte, at nu måtte han se at få betalt, så det blev stoppet. Tiltalte 1 sagde, at det næste kunne blive en molotovcocktail ind ad vinduet i deres private hjem. Det var kun Tiltalte 1, han kommunikerede med efter branden. Tiltalte 1 gav i telefonen udtryk for, at det med branden var synd for ham. Samtalen var instrueret af Tiltalte 1, og det skulle lyde som om, det var Person 7, der stod bag branden.
Han opfattede det sådan, at Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Person 7 var sammen om det hele. Det er rigtigt, at han i første omgang kun nævnte Person 7 for politiet. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde givet udtryk for, at Person 7 arbejdede for dem, og han havde forstået det sådan, at Person 7 var i samme situation som han selv, og at de ejede Person 7. Han var ikke bange for Person 7, og derfor var det ham, han angav.
Han har aldrig hørt Tiltalte 3's navn omtalt i sammenhæng med afpresningen eller branden.
Han blev sigtet for branden den 22. oktober 2020. Han husker ikke, om han var hjemme den 23. oktober 2020 om morgenen, inden han tog til afhøring hos politiet. Han husker ikke, hvorfor han på vej til afhøringen hos politiet den 23. oktober 2020 havde en lang tele-fonsamtale med sin kone, hvor de drøftede, om han skulle fortælle det hele til politiet. I en periode efter branden boede de hos hans far. Han kørte på arbejde tidligt om morgenen, og Person 26 tog sig af børnene. Han husker ikke, om han på det tidspunkt var klar over, at han selv blev aflyttet. Han troede, at Tiltalte 1's telefon måske blev aflyttet. Samtalen foregik ikke over telefonen, fordi politiet skulle høre det. Han og Person 26 havde også talt om det inden, men de var begge stadig meget i tvivl om, hvad de skulle gøre.
Han fik en relation til Tiltalte 1 efter mødet i pizzeriaet. Han kan ikke sige, hvor ofte de mød-tes. Det var ret ofte. De har været ude at spise sammen, og som forklaret i byretten lavede de også forretning sammen. Han husker ikke, om han har vist Tiltalte 1 rundt på virksomhe-den. De fik udleveret vareprøver på en række forskellige ting. Når han mødtes med Tiltalte 1,
- 9 -
var det også den slags ting, de talte om. Der var ikke noget forretningsmæssigt i det for ham. De forretninger, de laver i udlandet, foregår ikke ved brug af mellemhandlere. Det gav ikke mening.
Som forklaret i byretten, kan han godt forstå, at det er svært ud fra telefonsamtalen den 3. august 2020 at høre, at han ikke ønskede at mødes med Tiltalte 1. Han har aldrig syntes, at det var fedt at mødes. Han har flere gange lavet overførsler på MobilePay for at undgå at mødes. Tiltalte 1 fungerede som mellemmand. Problemet var den klub, som Tiltalte 1 gav ud-tryk for at være medlem af. Han var ikke som sådan bange for Tiltalte 1. Han var bange for Tiltalte 2. Han var ikke bange for, at Tiltalte 1 ville gøre ham noget. Han ved ikke, hvad Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde talt om inden branden, men Tiltalte 1 har efterfølgende været vidende om, hvordan det hang sammen.
Forurettede 2 har supplerende forklaret, at der foregik meget med Virksomhed ApS 1's
Virksomhed ApS 1's konti, som han ikke var inde i. De havde rigtig travlt, og han fulgte ikke løbende med i, hvad der gik ud af penge.
Han havde en fornemmelse af, at der måske foregik noget – at ”det ulmede lidt” – men han holdt fokus på at køre forretningen. Som forklaret i byretten, kunne han godt mærke på Forurettede 1, at Forurettede 1 var presset, men det kunne også skyldes travlhed og sygdom i familien.
Det var først i forbindelse med hans egen afhøring ved politiet i oktober 2020, at han blev bekendt med, at Forurettede 1 havde noget at gøre med Tiltalte 1.
Han var bekendt med, at Forurettede 1 og Person 13 skulle mødes med bl.a. Tiltalte 1 i pizzeriaet året forinden, og han kunne dengang mærke på Forurettede 1, at Forurettede 1 var presset og bekymret. Forurettede 1 klarede det selv, og han tror, at Forurettede 1 ville skåne ham og hans familie. Efter mø-det fik han at vide, at der var et krav på 30.000 euro, og at der havde været en pistol frem-me på mødet. Det var efter dette møde, han fik fornemmelsen af, at ”det ulmede” .
Det kom som et lyn fra en klar himmel, da bilerne blev udsat for hærværk. Han havde ikke forinden forstået på Forurettede 1, at der var noget på vej. Der havde dog været nogle suspekte typer forbi fra Herning. Den bil, der blev udsat for hærværk, stod på hans privatadresse. Han holdt fokus på virksomheden, og Forurettede 1's fokus var at skabe ro. Han har nok selv været lidt blåøjet.
- 10 -
Efter branden drøftede han og Forurettede 1, hvordan det kunne være sket, og hvem der kunne have gjort det. Han fiskede efter, hvad der foregik, men fik ikke et entydigt svar fra Forurettede 1. Han forsøgte at få ud af Forurettede 1, hvordan ”trusselsbilledet” var, men det var svært at få prikket hul på det. Han kunne mærke på Forurettede 1, at han var presset. Under drøftelser-ne var der mange navne på bordet, også Person 7 og dem fra Herning. Han talte også med sin kone om, hvem det kunne være. LTF blev også nævnt. Forurettede 1 gav udtryk for, at i hvert fald det, der foregik på pizzeriaet, var banderelateret.
De ville have opdaget de mistænkelige transaktioner i forbindelse med den kvartalsvise momsafregning. Det, der er blevet opdaget, var det, der var at komme efter.
Forurettede 3 har supplerende til forhold 7-9 forklaret, at hans bror Forurettede 4 et år før, de to mænd dukkede op, havde fortalt ham, at Forurettede 4 havde fået en dummebøde af en af sine indvandrervenner, der hed Person 29.
De to mænd dukkede pludselig op på Adresse 4 i By 1, hvor han var i gang med at sætte sit hus i stand. De spurgte, om det var ham, der hed Forurettede 3. Da han havde be-kræftet dette, sagde de, at de kom, fordi hans lillebror skyldte Person 29 45.000 kr., og at Person 29 skyldte dem penge. Han prøvede at forklare dem, at Forurettede 4 ikke skyldte Person 29 pen-ge, og at det var en fantasibøde, der engang var blevet slynget ud i forbindelse med et uvenskab.
Mændene sagde, at han skulle betale, fordi han var storebror til Forurettede 4. Han prøvede at for-klare dem, at Forurettede 4 ikke skyldte penge til nogen, men det var de ikke interesserede i at høre om. Han spurgte dem, hvem de var. Han sagde, at han ikke ville betale, og de sagde herefter, at så måtte de tage det med Forurettede 4.
Det var første gang, han mødte Tiltalte 2. Han vidste godt, hvem Tiltalte 3 var, da Tiltalte 3 også boede i By 1. Det virkede ikke som om, den ene bestemte over den anden.
Som forklaret i byretten, gav mændene udtryk for, at hvis ikke der blev betalt, måtte han ”se, hvad der skete” . Det lå i luften og i deres attitude, at der kunne ske noget, og han kørte derfor direkte ud til Forurettede 4, da de var gået. Forurettede 4 skrev en besked på Snapchat om, at han ikke skyldte penge til nogen, og at han ville gå til politiet, hvis der skete dem noget. Forurettede 4
- 11 -
nævnte også i beskeden, at deres storebror er politimand. Han bestilte rejsen til Tyrkiet, fordi han ikke var helt tryg ved, om det hele var overstået.
Han havde sat kameraer op ved huset, inden han tog til Tyrkiet. Han tænkte, at de vidste, hvor hans hus lå, og han var bange for at blive udsat for hærværk eller tyveri. Han havde aldrig forestillet sig, at der ville blive sat ild til huset.
Han blev ringet op i Tyrkiet af en kammerat, der ville tale med ham om branden. Det var Vidne 6, der ringede. Vidne 6 ville først tale om det, når han var hjemme igen. Det viste sig, at dem, der ville have penge, brugte Vidne 6 som ”talerør” . De ville ikke selv mø-des med ham.
Han mødtes med Vidne 6 i den lejlighed, som han midlertidigt boede i. Vidne 6 sagde, at gælden nu var vokset til 100.000 kr., fordi de 45.000 kr. ikke var blevet betalt. Vidne 6 henviste til, at huset var brændt, og han sagde, at det kunne blive meget værre. Han svarede Vidne 6, at der ikke ville blive betalt, uanset hvad der skete. Efterfølgende ringede Vidne 6 til ham og sagde, at hvis han var ham, ville han flytte fra lejligheden. Vidne 6 fortalte ham også, at det var Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3, der havde sendt ham. Han havde aldrig mødt Tiltalte 1, og det var først, da Vidne 6 nævnte Tiltalte 1's navn, at han blev klar over, at Tiltalte 1 havde noget med det hele at gøre. Vidne 6 bekræftede flere gange, at Tiltalte 1 var med i det.
Der gik ikke mange dage, fra han flyttede fra lejligheden på Adresse 5, til stenene blev kastet ind ad vinduerne i hans tidligere soveværelse og stue. Man kunne ikke se ude-fra, hvilke vinduer der havde været hans. Efter episoden med rudeknusningen kontaktede Vidne 6 ham igen og ville mødes. Det afviste han. Derefter gik der ikke lang tid, før han hørte, at de tiltalte var blevet anholdt.
Han er ret sikker på, at Forurettede 4 aldrig har skyldt Tiltalte 1 penge. Hans fætter, Person 20, kender Tiltalte 1. Han ved, at Person 20 på et tidspunkt kontaktede Tiltalte 1, men han bad Person 20 om at blande sig udenom.
Efter henvendelsen fra de to mænd forhørte han sig om, hvem det var, der havde fulgtes med Tiltalte 3. Han fik at vide, at det var Tiltalte 2, og at Tiltalte 2 var en del af den gruppe, der stod bag branden hos Forurettede 1.
- 12 -
Han vidste, hvem Tiltalte 3 var, men Tiltalte 3 er ikke typen, han omgås. Han ved, at Tiltalte 3 kom til byen som teenager og er en del yngre end ham. Han ved også, at Tiltalte 3 har en tvillingebror, men han kender ikke nogen af dem personligt. Han ved ikke, om han ville kunne skelne mellem Tiltalte 3 og dennes tvillingebror, hvis de stod foran ham i dag. Den ene af de to mænd, der opsøgte ham ved huset, bekræftede, at han hed Tiltalte 3. Tiltalte 3's navn fremgik også af den Snapchat adresse han fik.
Da han sagde til de to mænd, at Forurettede 4 ikke skyldte penge til nogen, fik han at vide, at der bare skulle betales. Det blev sagt, at Forurettede 4 skulle kontakte dem på Snapchat adressen.
Det ved ikke, om hans fætter Person 20 har modtaget en besked fra Tiltalte 1 om, at Tiltalte 1 ikke havde noget med det hele at gøre. Han sagde til Person 20, at han skulle blande sig uden om, så Person 20 har nok ikke svaret på den besked.
Forurettede 4 har supplerende til forhold 7-9 forklaret, at han ikke ved, hvorfor
Person 29 mente, at han skyldte ham penge. Person 29 dukkede pludselig op og sagde, at han skyldte penge. Han flyttede hjemmefra, fordi han var bange for, hvad der kunne ske. Person 29 havde sagt, at der ville komme nogen og opkræve pengene, hvis han ikke betalte. Han hørte dog ikke mere til det, før Forurettede 3 blev kontaktet mere end et år derefter. Man kunne sagtens have fundet frem til ham på Facebook.
Forurettede 3 kom en dag hjem til ham og sagde, at han skulle kontakte Tiltalte 3 på Snapchat. Han skrev samme dag til Tiltalte 3, at han ikke ville betale. Han har ikke talt med Vidne 6 om pengene. Han har kun talt med Forurettede 3. Han har heller ikke talt med Person 29, Tiltalte 1 eller Tiltalte 3 om, at han skulle betale.
Vidne 6 har supplerende forklaret, at han første gang hørte om et modsætningsfor-hold mellem Forurettede 3, Tiltalte 2 og Tiltalte 1 en dag på værkstedet, hvor han var i gang med at lave bil for enten Tiltalte 1 eller Tiltalte 2.
Det er svært at sige, om det var Tiltalte 2 eller Tiltalte 1, der bad ham om at sige noget til Forurettede 3. Han husker det som om, de begge talte til ham, imens han var i gang med at reparere bilen. Han mener, at det var Tiltalte 2, der sagde, at han skulle tage ud til Forurettede 3 og sige, at Forurettede 4 skyldte penge. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 talte både på skift og i munden på hinanden. Der blev også talt om bilen indimellem. Det var en rodet samtale.
- 13 -
Han skulle sige til Forurettede 3, at der ville komme en dummebøde, hvis ikke der blev betalt. Forurettede 3 fortalte ham, at Forurettede 4 ikke skyldte penge til nogen, og den melding gav han tilbage til Tiltalte 1 og Tiltalte 2 på et senere tidspunkt, hvor han lavede bil for dem.
Det kan godt passe, at han har forklaret til politiet, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 diskuterede ind-byrdes, hvad han skulle sige til Forurettede 3, og at Tiltalte 1 kom med ideer til, hvad han kunne sige. Det kan også godt passe, at han har sagt til politiet, at han var af den helt klare opfat-telse, at de to var sammen om afpresningen og om, ”hvad de ellers lavede” . Det er også sådan, han husker forløbet i dag.
Han husker ikke, hvilken dato Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var på værkstedet første gang. De har nok været på værkstedet 6-7 gange i den periode. Der var problemer med Tiltalte 2's bil. Det var højest 14 dage efter branden hos Virksomhed ApS 1, han hørte dem tale om den. Det var imens, Tiltalte 2 havde en Mercedes. Branden på Virksomhed ApS 1's lager havde på det tidspunkt været omtalt i medierne. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har ikke sagt, at det var dem, der stod bag branden hos Virksomhed ApS 1.
Han husker ikke, om det var Tiltalte 1 eller Tiltalte 2, der spurgte om det med at hæve penge fra en erhvervskonto. Det kan godt passe, at han har forklaret til politiet, at det var noget med, at de skulle have nogle penge ud af en konto, fordi der var en, der ”skulle aflevere nogle penge” . Det kan også godt passe, at han har forklaret til politiet, at Tiltalte 1 spurgte, om han vidste, hvad der var sket med Virksomhed ApS 1, og at Tiltalte 1 sagde, at det er sådan, det er, ”hvis man ikke opfører sig ordentligt” . Det er rigtigt, at det var sådan, det foregik.
Samtalen vedrørende Forurettede 4 og Forurettede 3 fandt sted den følgende gang, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var på værkstedet. Tilbagemeldingen fra Forurettede 3 gav han dem i forbindelse med, at bilen skulle laves færdig. Det skete inden for den samme uge. Han har ikke talt med Tiltalte 1 i telefonen. Det var ikke aftalt, hvornår han skulle melde tilbage. Han husker ikke, om poli-tiet har fået udleveret videoovervågningen fra værkstedet.
Han hørte hverken Tiltalte 2 eller Tiltalte 1 tale om, at Forurettede 3's hus var blevet brændt ned. Det har han kun hørt fra Forurettede 3.
- 14 -
Han har et par gange set Tiltalte 3 og Person 12 på bagsædet i Tiltalte 2's bil. Han har aldrig selv talt med Tiltalte 3.
Vidne 8 har supplerende til forhold 13-14 forklaret, at det var Tiltalte 3, der kom medpistolen. Det var ikke Tiltalte 3's tvillingebror, der kom med den. Tiltalte 3 havde på forhånd sagt, at han ville komme sent den aften, fordi han skulle til København med toget. Hvis han havde vidst, at Tiltalte 3 medbragte en pistol, ville han ikke have lukket ham ind. Han troede, at Tiltalte 3 kom med kokain. Den aften var Tiltalte 3 kun i lejligheden i få minutter. Pistolen blev transporteret i en taske. Forevist foto 60, ekstraktens side 2007, der viser en person i trappeopgangen uden for lejligheden den 6. november 2020 kl. 01:07:12, der har en sportstaske i hånden, kan han bekræfte, at det er Tiltalte 3, der er på billedet.
Tiltalte 3 havde handsker på, da han tog pistolen op af tasken. Tiltalte 3 sad med pistolen i hånden, men han lagde den også på vidnets glasbord. Han sagde til Tiltalte 3, at han var ligeglad med, hvor pistolen kom fra, men at den ikke skulle opbevares hos ham. Tiltalte 3 lagde pistolen i pengeskabet. Tiltalte 3 havde også handsker på, da han senere viste pistolen til Tiltalte 2.
Han tog selv kokain, men han deltog ikke i salg til andre. Både Tiltalte 3 og Tiltalte 2 kom forbi for at hente kokain fra skabet. De deltes om indholdet, og han så, at de begge havde nøgle til pengeskabet. Kokainen var låst inde i et pengeskab, fordi de ikke stolede på ham.
Han kendte både Tiltalte 3 og Tiltalte 3's tvillingebror. Han kendte dem blandt andet fra fod-boldbanen, og han troede, at de var gode venner. Han kendte dem begge lige godt. Han kan ikke lige huske tvillingebrorens navn. Det kan godt passe, at han hedder Person 12. Person 12 kom også i hans lejlighed. Person 12 kom ikke alene i lejligheden – han kom der sammen med Tiltalte 3 og Tiltalte 2.
Han så først pistolen, da Tiltalte 3 var kommet ind i lejligheden og tog den op af tasken. Han bad flere gange Tiltalte 3 om at fjerne pistolen, men Tiltalte 3 sagde, at han nok skulle tage skylden. Det var vist dagen efter, at Tiltalte 3 viste pistolen frem for Tiltalte 2. Han henvendte sig ikke til politiet og fortalte om pistolen. Det tænkte han ikke lige på at gøre. Han er helt sikker på, at det var Tiltalte 3 og ikke Person 12, der kom med pistolen.
- 15 -
Han sniffede selv kokain, og han fik noget af kokainen fra pengeskabet. Han sniffede nok kokain 4-5 gange om ugen. Det var mest i weekenden, men også lidt i hverdagene. Han havde nogle kokainrester på en tallerken, som han kunne tage af, når hverken Tiltalte 3 eller Tiltalte 2 var i lejligheden. Hvis de solgte godt, fik han lidt mere kokain og penge. Han havde ikke en nøgle til skabet. Han kan ikke sige, hvor længe han havde brugt kokain, før politiet fandt kokain i pengeskabet.
Politiet overvågede hans lejlighed, og det var derfor, de fandt ud af det med kokainen. Han har ikke selv kontaktet politiet. Der blev lavet en ransagning, hvor politiet fandt pengeska-bet. Derefter blev han anholdt. Hans DNA blev fundet på pistolen, og han erkendte forhol-det. Han ved ikke, om der har været en samtale med politiet om, hvordan sagen skulle af-sluttes. Hans lejlighed ligger lige ved siden af banegården.
Tiltalte 2 har forklaret, at det ikke er alt, hvad han forklarede i byretten, der ersandt. Dengang var han selv sigtet i sagen, og han havde ret til at lyve. I dag er han nødt til at fortælle sandheden, da han er indkaldt som vidne.
Til forhold 1-6 har han supplerende forklaret, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 ikke var en del af ned-brændingen af Virksomhed ApS 1's lager. Det var ham, der stod bag branden, og lageret blev brændt ned, fordi Forurettede 1 ikke ville betale. Det var igennem Tiltalte 1, han fik at vide, at Forurettede 1 ikke ville betale. Tiltalte 1 var bare mellemled og havde hverken noget med branden eller afpresningen at gøre.
Det var to personer, der satte ild til lageret. De to personer er ikke til stede i dag. Han har ikke lyst til at sige, hvem de er. Det var ham alene, der besluttede, at lageret skulle brændes ned. Tiltalte 1 hørte først om branden et par dage efter, at det var sket. Tiltalte 1 fik et chok, da han hørte om branden. Der gik et stykke tid, før Tiltalte 1 fik at vide, at det var vidnet, der stod bag. Det var enten ham eller Forurettede 1, der fortalte det til Tiltalte 1. Han pressede Tiltalte 1 til at have kontakt til Forurettede 1. Han havde ikke selv nogle oplysninger på Forurettede 1, og han gad heller ikke at have telefonkontakt med Forurettede 1, så han bad Tiltalte 1 om det. Tiltalte 1 vid-ste heller ikke noget om hærværket på bilerne, før det var sket.
Han ved ikke, hvad Tiltalte 3 foretog sig, da Virksomhed ApS 1's lager brændte. Han var ikke ven med Tiltalte 3 på det tidspunkt. Han solgte narko, men det var Tiltalte 3 heller ikke en del af. Han har ikke fortalt Tiltalte 3, hvad der er sket med Virksomhed ApS 1's lager. Han har aldrig
- 16 -
talt med Tiltalte 3 om dette. Tiltalte 3 har slet ikke været involveret i noget af det med Forurettede 1. Han var selv med til at antænde branden på Virksomhed ApS 1's lager. Den anden person, der var med til dette, var hverken Tiltalte 3 eller Person 12.
Tiltalte 1 spurgte på et tidspunkt, om han kunne hjælpe Forurettede 1 med noget afpresning, som Forurettede 1 var blevet udsat for i Spanien. Det var noget med et call center, hvor Forurettede 1 var blevet afkrævet nogle penge efter at have ophævet samarbejdet. Han tror, at Tiltalte 1 og Forurettede 1 var venner. Når han talte med Forurettede 1, talte Forurettede 1 godt om Tiltalte 1. Han har aldrig hørt Tiltalte 1 true Forurettede 1.
Til forhold 7-9 har han supplerende forklaret, at han kender Forurettede 4 og Forurettede 3 fra By 1-området. Han ved dog ikke meget om dem. Han husker ikke, hvorfor og hvordan han kom i kontakt med dem. Det kan godt passe, at han dukkede op på Forurettede 3's adresse for at op-kræve penge. Tiltalte 3 var ikke med, og Tiltalte 3 havde ikke noget med det at gøre. Han har ikke talt med Tiltalte 1 om Forurettede 3 og Forurettede 4. Foreholdt, at Vidne 6 har for-klaret, at Vidne 6 blev bedt om at tage kontakt til Forurettede 3, fordi Forurettede 4 skyldte vidnet og Tiltalte 1 penge, har han forklaret, at Vidne 6 må have husket forkert. Han kunne godt selv finde Forurettede 3.
Til forhold 13-14 har han supplerende forklaret, at han ved, hvem Vidne 8 er. Han har opbevaret kokain hjemme hos Vidne 8. Det er en fejl, at han også er blevet dømt for opbe-varing af pistolen. Han husker ikke, om han har været i Vidne 8's lejlighed sammen med Tiltalte 3. Tiltalte 3 har ikke vist ham, at der lå en pistol i pengeskabet. Det var vist kun ham, der havde nøgle til det pengeskab, som kokainen blev opbevaret i. Han ved ikke, om der var to nøgler til skabet. Måske havde Vidne 8 også en nøgle til skabet. Tiltalte 3 havde ikke en nøgle. Han kan godt have solgt et eller to gram kokain til Tiltalte 3 ved festlige lej-ligheder. Han ved ikke, om han har solgt otte gram kokain til Tiltalte 3. Han har ikke gene-relt en dårlig hukommelse. Han har taget imod sin dom og er kommet videre i sit liv. Han har ikke skænket denne sag en tanke, siden han selv blev dømt, og derfor husker han ikke ret meget.
Han husker ikke, hvor ofte han hentede kokain i pengeskabet. Hvis der lå en pistol i penge-skabet, har han nok set den. Det kan godt være, at han så pistolen, men han kan ikke huske det. Det var ikke hans pistol, og det var ikke hans lejlighed, så han ville ikke lægge mærke til det, hvis der var en pistol. Vidne 8 tog selv kokain. Vidne 8 er junkie og ikke til at stole
- 17 -
på. Han turde godt lade Vidne 8 opbevare kokainen i lejligheden, selv om Vidne 8 muligvis havde en nøgle til skabet.
Vidne 1 har supplerende til forhold 1 forklaret, at han fortalte sandheden i byretten. Han kan ikke udtale sig om, hvad det vil sige at ”virke farlig” . Det kunne have noget at gøre med pistolen. Han husker ikke, om han inden mødet havde talt med Tiltalte 1 om, at de skulle have en pistol med. Han husker ikke, hvordan Tiltalte 1 og Forurettede 1 reagerede, da han tog pistolen frem. Det er meget længe siden, det skete. Han har tidligere godt kunnet huske, hvad der skete. Han har været bokser og har fået mange slag i hovedet. Hans hjerne er beskadiget, og det er derfor, han husker dårligt. Han prøver ikke at holde hånden over Tiltalte 1. Han er bare ikke god til at huske.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
”K e n d e l s e:
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Forhold 1
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at han under mødet i pizzeriaet så, at Vidne 1 tog en pistol frem, og at Vidne 1 sad og ”legede” med pistolen. Han hørte desuden Vidne 1 sige, at pistolen ville blive brugt, hvis der ikke blev betalt. Tiltalte 1 har benægtet, at han selv havde noget med afpresningen at gøre, herunder at han havde kendskab til, at Vidne 1 medbragte en pistol.
Vidne 1 har forklaret, at han tror, at han og Tiltalte 1 før mødet talte om at være ”farlige” , og han har for landsretten supplerende forklaret, at dette godt kunne have noget at gøre med pistolen.
- 18 -
Forurettede 1 har for landsretten afgivet en sikker og troværdig forklaring om, hvad der skete på mødet, herunder om Tiltalte 1's rolle. Han har blandt andet sikkert og trovær-digt forklaret om, at Tiltalte 1 og Vidne 1 ankom sammen til mødet, at de fremstod som venner, og at Tiltalte 1 gav udtryk for, at det var en god ide at lytte og gøre, hvad der blev sagt. Ifølge Forurettede 1's forklaring brugte Tiltalte 1 under mødet samme ”good cop” -stil, som han benyttede i forbindelse med den senere afpresning i forhold 2, og vidnet opfattede det sådan, at Tiltalte 1 og Vidne 1 var sam-men om afpresningen.
Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, er det bevist, at Tiltalte 1 og Vidne 1 var sammen om den afpresning, der fandt sted på mødet, herunder trus-len med en pistollignende genstand.
Efter karakteren af afpresningen og den måde, den blev udført på, tiltræder landsretten, at forholdet er henført under straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1.
Landsretten tiltræder på denne baggrund, at Tiltalte 1 er fundet skyldig som sket i forhold 1.
Forhold 2-6
Tiltalte 1 blev i byretten i forhold 2 dømt for i forening med Tiltalte 2 gen-tagne gange at have afpresset Forurettede 1 ved fremsættelse af trusler.
Tiltalte 1, der alene har anket dele af domfældelsen i forhold 2, har for landsretten erkendt, at han deltog i afpresningen af Forurettede 1, men han har nægtet sig skyldig i hærværk og brandstiftelse. Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at det var Tiltalte 2, der sørgede for, at Forurettede 1's firma brændte ned. Han har desuden forkla-ret, at han først hørte om både hærværket og branden efter, at det var sket. Han oplevede, at det gik værre og værre for sig, og han blev ked af det på Forurettede 1's vegne, men han har sagt de ting til Forurettede 1, som han blev bedt om at sige. Han var ”stikirenddreng” for Tiltalte 2.
Tiltalte 2 er endeligt dømt i sagens forhold 2-6, og han har for landsretten forkla-ret, at det var ham, der stod bag hærværket og nedbrændingen af Virksomhed ApS 1's lagerbyg-
- 19 -
ning, og at dette skete som et led i afpresningen af Forurettede 1. Han har endvidere for-klaret, at hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 3 havde noget med afpresningen, hærværket eller branden at gøre.
Forurettede 1 har også for landsretten afgivet en sikker og troværdig forklaring om for-løbet. Forurettede 1 har blandt andet sikkert og troværdigt forklaret om, at Tiltalte 1 på et tidspunkt efter hærværket mod bilerne fortalte, at det var ”ham og gutterne” , der stod bag hærværket, og at der ville komme mere, hvis han ikke betalte. Han blev også truet med, at hans forretning ville blive smadret. Han har desuden forklaret, at Tiltalte 1 ligeledes kontaktede ham efter branden, og at Tiltalte 1 i den forbindelse udtalte, at ”det er det her, der sker, når man ikke betaler” .
Forurettede 1's forklaring støttes af den bevisførelse, som byretten har henvist til. Som følge af Tiltalte 1's og Tiltalte 2's ændrede forklaringer foreligger der ikke længere beskyldninger om, at Forurettede 1 selv skulle være involveret i brandstiftelsen.
Efter Forurettede 1's forklaring er det bevist, at hærværket og branden skete efter, at Forurettede 1 havde stoppet betalingerne, og efter, at Tiltalte 1 i en længere periode forgæves havde forsøgt at få kontakt til Forurettede 1. Det er endvidere bevist, at Tiltalte 1 fortsat kontaktede Forurettede 1 og forlangte betaling på trods af, at Tiltalte 1 havde kendskab til hærværket og branden, og at dette var en medvirkende årsag til, at Forurettede 1 tre dage efter branden overførte yderligere 65.000 kr.
Landsretten finder det på denne baggrund bevist, at forhold 2-6 har været et samlet afpres-ningsforløb, der er sket i fælles forståelse mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1, og at hærværket og branden ikke er gået ud over det, som Tiltalte 1 på forhånd har regnet med.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at Tiltalte 3 var den ene af de personer, der påsatte banden på Virksomhed ApS 1's lager.
Det er ubestridt, at branden på Virksomhed ApS 1's lager var påsat, og at der skete skader på byg-ning og varelager for ikke under 25 mio. kr. Det fremgår af den kriminaltekniske erklæ-ring, at der med al sandsynlighed har været to arnesteder; henholdsvis ved en affaldscon-
- 20 -
tainer uden for lageret og inde på lageret. Af overvågningsvideoen ses en person, der umiddelbart inden branden går rundt inde på lageret og hælder væske ud langs varerne. Under disse omstændigheder finder landsretten, at det kan lægges til grund, at ildspåsættel-sen er sket med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse, og forhold 6 er dermed med rette henført under straffelovens § 180.
Landsretten tiltræder på denne baggrund, at Tiltalte 1 er fundet skyldig som sket i de ankede dele af forhold 2-6, og at Tiltalte 3 er fundet skyldig som sket i forhold 6.
Forhold 7-9
Begge de tiltalte har nægtet sig skyldige. Tiltalte 1 har for landsretten fastholdt, at han ikke var blandet ind i noget med Forurettede 3 og Forurettede 4. Han har dog forklaret, at han måske har sagt til Vidne 6, at hvis det var ham, ville han betale.
Tiltalte 2 har for landsretten forklaret, at det var ham, der sammen med en anden mand, der ikke var Tiltalte 3, dukkede op på Forurettede 3's adresse og krævede penge.
Forurettede 3 har for landsretten afgivet en sikker og troværdig forklaring om forløbet. Han har herunder forklaret, at han vidste, hvem tvillingerne Tiltalte 3 og Person 12 var, og at den ene af de to mænd, der opsøgte ham ved huset på Adresse 4, på hans forespørgsel bekræftede, at han var Tiltalte 3.
Vidne 6 har ligeledes for landsretten afgivet en troværdig forklaring om forløbet. Han har herunder forklaret, at det var Tiltalte 2 og Tiltalte 1, der efter branden på Vej 4 bad ham om at opsøge Forurettede 3 og varsle en dummebøde. Han hørte, at Tiltalte 2 og Tiltalte 1 diskuterede indbyrdes, hvad han skulle sige til Forurettede 3, og at Tiltalte 1 kom med ideer til, hvad han kunne sige. Han har desuden forklaret, at Tiltalte 1 i samme forbindelse spurgte, om han havde hørt om branden på Virksomhed ApS 1's lager, og at Tiltalte 1 herefter sagde, at det er sådan det er, ”hvis man ikke opfører sig ordentligt” .
- 21 -
Efter vidneforklaringerne, den tidsmæssige sammenhæng i forhold 7-9 og omstændighe-derne i øvrigt – herunder at der er anvendt en lignende fremgangsmåde i sagens forhold 2-6, hvor de tiltalte også var involveret – er det bevist, at begge de tiltalte har deltaget aktivt i fremsættelsen af trusler mod Forurettede 3, og at forhold 7-9 har været et samlet afpresningsforløb, der er sket i fælles forståelse mellem de involverede gerningspersoner. Uanset de nærmere omstændigheder omkring branden og hærværket ikke er klarlagt, er det efter bevisførelsen ubetænkeligt at lægge til grund, at det samlede forløb ikke er gået ud over det, som de tiltalte hver især har regnet med.
Landsretten finder på denne baggrund Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skyldige i den rejste tiltale i sagens forhold 7-9. Efter karakteren af afpresningen og den måde, den blev udført på, henføres forhold 7 under straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1.
Forhold 13-14
Vidne 8's forklaring for landsretten stemmer i det væsentlige overens med den forkla-ring, han afgav for byretten. Landsretten er enig med byretten i, at Vidne 8's forklaring støttes af sagens øvrige oplysninger, og at den er troværdig.
Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten, at Tiltalte 3 er fundet skyldig i besiddelse og opbevaring af 174 gram kokain og en pistol med tilhørende ammunition. Efter mængden af kokain tiltræder landsretten, at for-hold 13 er henført under straffelovens § 191. Under hensyn til de omstændigheder, hvor-under pistolen med tilhørende ammunition blev opbevaret, finder landsretten efter en sam-let vurdering, at der forelå nærliggende risiko for, at pistolen ville blive brugt til fare for andre, og det tiltrædes derfor, at forhold 14 er henført under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1.
Herefter tiltræder landsretten, at Tiltalte 3 er fundet skyldig som sket i forhold 13 og 14.
På den anførte baggrund stemmer samtlige nævninger og dommere for at stadfæste byret-tens afgørelse af skyldsspørgsmålet med den tilføjelse, at Tiltalte 1 og
- 22 -
Tiltalte 3 findes skyldige i fuldt omfang i forhold 7 og også findes skyldige i forhold 8 og 9.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes med den tilføjelse, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 findes skyldige i fuldt omfang i forhold 7 og også findes skyldige i forhold 8 og 9.“
Straffastsættelse
Tiltalte 1
Der er afgivet 6 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 1 til fængsel i 6 år og 6 måneder og 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.
Efter stemmeflertallet fastsættes straffen til fængsel i 6 år.
Ved fastsættelsen af straffen har både flertal og mindretal lagt vægt på, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i yderligere et forhold af brandstiftelse som led i organiseret og systematisk afpresning. Der er desuden lagt vægt på de omstændigheder, som byretten har henvist til.
Straffen, der til dels er en tillægsstraf til dommene af 11. august 2020 og 4. september 2020, fastsættes i medfør af straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1, § 291, stk. 1 og stk. 2, § 180, 2. led, § 181, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1 og § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. § 23, jf. til dels § 21, samt nugældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4 (dagæl-dende § 1, stk. 3), jf. nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1), jf. til dels straffelovens § 89. Straffen er som anført af byretten en fællesstraf med reststraffen på 44 dage fra prøveløsladelse fra afsoning af dommen af 3. januar 2019, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
- 23 -
Tiltalte 3
Der er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 3 til fængsel i 6 år og 6 måneder og 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.
Efter stemmeflertallet fastsættes straffen til fængsel i 6 år.
Ved fastsættelsen af straffen har både flertal og mindretal lagt vægt på, at Tiltalte 3 er fundet skyldig i yderligere et forhold af brandstiftelse som led i organiseret og systematisk afpresning. Der er desuden lagt vægt på de omstændigheder, som byretten har henvist til.
Straffen, der er en tillægsstraf til Vestre Landsrets dom af 11. februar 2022, fastsættes i medfør af straffelovens § 180, 2. led, § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1, § 181, stk. 1, § 291, stk. 1, § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 89. Straffen er ikke en fæl-lesstraf med den betingede dom af 19. maj 2021.
Udvisning
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Betingelserne for udvisning af Tiltalte 1 og Tiltalte 3 er opfyldt, jf. udlændingelovens § 22, nr. 2, 3 og 6, og for så vidt angår Tiltalte 3 tillige § 22, nr. 4 og 8. De tiltalte skal derfor udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.
Da det på det foreliggende grundlag ikke kan afvises, at Tiltalte 1 som tyrkisk stats-borger er omfattet af artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EØF og Tyrkiet (associeringsafgørelsen), skal en udvisning af ham med indrejseforbud for bestandig endvidere være forenelig med artikel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen.
Vi tiltræder af de grunde, som byrettens flertal har anført, at Tiltalte 1 er udvist med indrejseforbud som sket. Vi er således enige i, at Tiltalte 1's adfærd aktuelt må anses
- 24 -
for at udgøre en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende sam-fundsinteresse, jf. artikel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen. Vi er endvidere enige i, at udvisning af Tiltalte 1 for bestandig ikke er uproportionalt, jf. associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Vi tiltræder ligeledes af de grunde, som byretten har anført, at Tiltalte 3 er ud-vist med indrejseforbud som sket. Vi er således enige i, at udvisning af Tiltalte 3 for bestandig ikke er uproportionalt, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 8.
Konfiskation og erstatning
De tiltalte har ikke haft bemærkninger til byrettens afgørelse om konfiskation. Samtlige nævninger og dommere tiltræder herefter, at der er sket konfiskation af de i dommen nævnte euforiserende stoffer, pengebeløb og genstande hos Tiltalte 1 og Tiltalte 3.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages Tryg Forsikring A/S’ påstande om erstat-ning i forhold 3 og 4 til følge med et samlet beløb på 42.492,16 kr., idet de opgørelser, som er fremlagt af Tryg Forsikring A/S, udgør tilstrækkelig dokumentation for kravene.
Den erstatning, som byretten har tilkendt flere personer og selskaber vedrørende forhold 20, er ikke inddraget under anken. Landsretten prøver derfor ikke disse krav, jf. retspleje-lovens § 995, stk. 1, 2. pkt., og byrettens afgørelse om erstatning vedrørende forhold 20 står dermed ved magt.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen for Tiltalte 1 forhøjes til fængsel i 6 år, og at straffen for Tiltalte 3 forhøjes til fængsel i 6 år.
- 25 -
Ud over den erstatning, som byretten har idømt, skal Tiltalte 1 tillige betale 42.492,16 kr. til Tryg Forsikring A/S. Erstatningerne skal betales inden 14 dage.
De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger for landsretten, som vedrører dem.
Thomas KlyverAnnette Nørby Elisabeth Andersen-Møller Tuxen
(kst.)