Forhold 1

Tiltalte har erkendt at have tildelt Forurettede en lussing og taget halsgreb på Forurettede. Dette er også støttet af hans egen og vidnernes forklaring om episoden på restauranten.

Efter omstændighederne, der førte til handlingerne, er der ikke grundlag for at anse den udøvede vold, herunder halsgrebet, for omfattet af straffelovens § 248, da tiltalte efter sin egen forklaring gav anledning til den opstået vold ved at starte med at give en lussing. Det er desuden ikke bevist, at Forurettede herefter var den første, der tog halsgreb på tiltalte og ikke omvendt.

Tiltalte har videre forklaret, at han havde en kniv fra restauranten i sin lomme, men at han ikke mener, at han brugte kniven i forbindelse med tumulten eller slagsmålet med Forurettede.

Alle de øvrige vidner har heroverfor forklaret, at tiltalte tog en kniv fra restauranten og enten forsøgte at ramme Forurettede med kniven eller ramte Forurettede med kniven efter, at tiltalte og Forurettede havde været i klammeri med hinanden.

Forurettede har afgivet en sikker forklaring om, at han ikke ved, om tiltalte stak ham med kniven, men at tiltalte løb efter vidnet med kniven fremme i den ene hånd med knivbladet nedad. Tiltalte stak ud efter ham med kniven, men tiltaltes ven stoppede tiltalte, ligesom vidnet havde sine ben oppe for at forsvare sig, idet vidnet var faldet på gulvet. Vidnet mener ikke, at han blev ramt, idet hans sår ved fingeren kan være opstået ved et glasskår, da tiltalte ødelagde ting i restauranten.

Vidnet Vidne1 har forklaret bl.a., at han ikke husker, at Forurettede blev ramt af kniven, men at han efterfølgende talte med Forurettede om at være blevet ramt.

Vidnet Vidne2 har forklaret bl.a., at tiltalte svingede ud efter Forurettede med kniven for at ramme Forurettede, men at han ikke så, at tiltalte stak Forurettede med kniven.

Det findes herefter ikke bevist, at tiltalte stak og dermed ramte Forurettede med kniven, men at han i stedet forsøgte at stikke ham med kniven.

Tiltalte findes i dette omfang skyldig i vold og til dels forsøg på vold efter tiltalen, idet voldens karakter med en steakkniv og dens farlighed er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.

Forhold 2

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Strafudmåling

Straffen fastsættes til fængsel i 2 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21. Retten har i skærpende retning lagt vægt på voldens omfang og karakter herunder med en med kniv, der opstod som følge af en uoverensstemmelse om bestilling af mad og betaling herfor på en restaurant. I formildende retning har retten lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet, og at den forurettede ikke pådrog sig skader i forbindelse med volden.

To dommere udtaler:

Efter kriminalitetens karakter og omstændighederne i forbindelse hermed er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Retten bemærker i den forbindelse, at der ifølge forarbejderne til lov nr. 1426 af 17. december 2019 om begrænsningen af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold, skal foreligge helt ekstraordinære omstændigheder for, at straffen kan gøres betinget. Vi finder ikke, at der i den foreliggende sag er tale om sådanne ekstraordinære omstændigheder, idet volden opstod på tiltaltes initiativ og uden berettiget anledning, ligesom tiltalte hverken er ganske ung eller har særdeles gode personlige forhold.

En dommer udtaler

Jeg finder det efter tiltaltes personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet, og efter kriminalitetens omfang ikke påkrævet, at fastsætte en ubetinget straf. Jeg stemmer derfor for, at straffen gøres betinget.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Udvisning

Tiltalte er fra Eritrea og har haft lovligt ophold i Danmark i mere end 5 år og mindre end 8 år, idet hans lovlige ophold ifølge Udlændingestyrelsen skal regnes fra den 5. maj 2015, hvor han opnåede midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.

Tiltalte er fundet skyldig i vold efter straffelovens § 245, stk. 1, med en ubetinget fængselsstraf i 2 måneder.

Der er herefter hjemmel til at udvise tiltalte i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og nr. 8. Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at udvisning skal ske, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser.

En udvisning af tiltalte, der ikke har stiftet egen familie, vil indebære et indgreb i hans ret til respekt for hans privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk. 1. Efter artikel 8, stk. 2, må der ikke foretages et sådant indgreb, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund til bl.a. forebyggelse af uro eller forbrydelse.

Det beror herefter på en proportionalitetsafvejning af tiltaltes personlige forhold og hans tilknytning til henholdsvis Danmark og hans hjemland. Der foreligger en omfattende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Domstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1683/03 (Maslov mod Østrig). I vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning, særligt under hensyn til karakteren af den kriminalitet, som den pågældende nu og tidligere har begået, samt varigheden af den pågældendes ophold her i landet og i hjemlandet og styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til Danmark og hjemlandet.

Tiltalte, der er 29 år og kom til Danmark, da han var omkring 21 år, har hverken ægtefælle eller børn eller anden familie i Danmark, men har kontakt med sin familie i hjemlandet. Han har ikke haft nogen fast tilknytning til det danske arbejdsmarked og er ikke påbegyndt nogen uddannelse i Danmark. Han har ingen skriftlige danskkunskaber, men kan dog tale dansk. Efter de seneste lægelige oplysninger er han beskrevet med lettere mental retardering og anden belastningsreaktion, hvilket kan forklare hans manglende tilknytning til et dansk arbejdsmarked. Han kan tale og skrive på sit sprog fra hjemlandet.

Efter en samlet vurdering og navnlig under hensyn til kriminalitetens omfang og karakter og omstændighederne i forbindelse hermed samt, at tiltalte ikke tidligere hverken er straffet eller advaret om udvisning, er der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise tiltalte, idet en udvisning vil være et uproportionalt indgreb i hans ret til respekt for privatliv.

Tiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning og tildeles en advarsel om udvisning i medfør af udlændingelovens § 24 b.

Straf

Efter voldens karakter og grovhed, herunder navnlig det forhold, at tiltaltes forsøgte at stikke Forurettede med en kniv, forhøjes straffen, der fastsættes i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, til fængsel i 3 måneder.

Efter en samlet vurdering af volden og de øvrige omstændigheder ved voldsudøvelsen sammenholdt med tiltaltes personlige forhold, foreligger der ikke sådanne helt ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde, at straffen eller nogen del heraf gøres betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Straffen på fængsel i 3 måneder skal derfor være ubetinget.

Udvisning

Tiltalte fik den 5. maj 2015 opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, efter at være indrejst i landet den 20. september 2014. Hans opholdstilladelse er senest forlænget indtil den 8. september 2024. Han har således haft lovligt ophold i Danmark i mere end 8 år. Han er nu straffet med ubetinget fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.

Der er derfor hjemmel til at udvise tiltalte i medfør udlændingelovens § 22, nr. 6 og nr. 8. Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, at udvisning skal ske, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

En udvisning af tiltalte, der ikke har stiftet egen familie i Danmark, vil indebære et indgreb i hans ret til respekt for privatliv i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Det følger af artikel 8, stk. 2, at der ikke må foretages et sådant indgreb, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund til forebyggelse af uro eller forbrydelse.

De kriterier, der indgår i den proportionalitetsvurdering, der skal foretages efter konventionens artikel 8, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig (nr. 1638/03). I tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en yngre mand, der endnu ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet, jf. præmis 71.

Tiltalte, der nu er 29 år gammel, kom som 20-årig til Danmark fra Eritrea, hvor han efter det oplyste har haft sin barndom og opvækst. Han har hverken ægtefælle, børn eller anden familie i Danmark. Han har derimod jævnligt telefonisk kontakt med sin familie i hjemlandet.

Tiltalte har ikke nogen uddannelse og har aldrig haft nogen fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Han bor på Adresse3 og er i praktik i et støttet beskæftigelsestilbud under Handicap og socialpsykiatrien i Kommune. Han taler i nogen grad dansk, men kan ikke skrive dansk. Han taler og skriver sit hjemlands sprog, tigrinya. Han må gennem sin barndom og opvækst i Eritrea antages at have fået et kendskab til skik og kultur i Eritrea. Selvom en udvisning til Eritrea vil udgøre en væsentlig belastning for ham, er han ikke uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Eritrea.

Tiltalte, der ikke tidligere er straffet, er i denne sag fundet skyldig i at have stukket ud med en kniv efter en person på en restaurant og i at have givet samme person en lussing og taget halsgreb på denne samt at have besiddet en kniv på et offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesværdigt formål.

Efter en samlet afvejning af arten og grovheden af den begåede kriminalitet sammenholdt med tiltaltes personlige forhold og hans tilknytning til henholdsvis Eritrea og Danmark finder landsretten, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke vil være et uproportionalt indgreb i tiltaltes ret til privatliv. Udvisning vil derfor ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hverken de lægelige oplysninger i sagen eller den omstændighed, at tiltalte ikke tidligere er straffet, kan føre til en anden vurdering.

Tiltalte udvises derfor ubetinget med et indrejseforbud, der i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, fastsættes til 6 år. Indrejseforbuddet gælder fra udrejsen eller udsendelsen.

Byrettens dom ændres herefter således, at straffen forhøjes til fængsel i 3 måneder, og således at tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud på 6 år, der regnes fra udrejsen eller udsendelsen.