Vestre Landsrets dom af 08. november 2023 i sag AM2023.11.08V

Print

Relaterede love

Våbenloven
Retsplejeloven
Straffeloven
Færdselsloven
Lov om euforiserende stoffer
Lov om knive og blankvåben m.v.
Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.
Bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Relaterede retsområder

Strafferet

Resumé

Indbrudstyveri, tyveri af bil, spm om tyveri eller brugstyveri af motorkøretøj, tidl. straffet, hurtigt recidiv, T 1 år og 6 mdr. (til dels tillægsstraf) + frakendelse af førerretten i 10 år + konfiskation af diverse genstande jf. strfl. § 75, stk. 1, og stk. 2.

AM2023.11.08V

Retten i Koldings DOM

Dato:

22. juni 2023

Rettens sagsnr.:

1-2760/2023

Politiets sagsnr.:

3700-75211-00993-22

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1988

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 22. marts 2023, og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 6. juni 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 276 a, indbrudstyveri,

ved i tidsrummet mellem den 16. juli 2022 ca. kl. 23.30 til den 17. juli 2022 ca. kl. 08.30 uberettiget at have tilegnet sig adgang til Adresse1 i Kolding, hvorfra tiltalte stjal nøgle til personbil med reg. nr. Køretøj1, pung med diverse kreditkort, nøgle til varebil med reg. nr. Køretøj2, samt et nøglebundt til forskellige ejendomme.

2.

straffelovens § 293 a, brugstyveri af motorkøretøj,

ved i forlængelse med det i forhold 1 beskrevne, under skærpende omstændigheder, i forening med Vidne1 og Person1 uberettiget at have gjort brugt af personbil med reg. nr. Køretøj1, blandt andet til kørsel ad Ribevej i Rødekro den 17. juli 2022 ca. kl. 10.30.

3.

straffelovens § 291, stk. 2, jf. stk. 1, hærværk af betydelig omfang,

ved den 17. juli 2022 ca. kl. 10.40 på Ribevej i Rødekro, at have øvet hærværk på personbil med reg. nr. Køretøj1, idet tiltalte sparkede på venstre fordør forskærm og sidespejl, hvorved der skete skader for et pt. ukendt beløb.

4.

straffelovens § 276, tyveri,

ved den 25. august 2022 ca. kl. 22.50 på Kolding Sygehus, Sygehusvej 24 i Kolding, i forening med Person2, hvis sag behandles særskilt, at have stjålet 6 stk. Trinidad stole til en samlet værdi af 21.708 kr.

5.

færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1,

ved den 25. august 2022 ca. kl. 22.50, som tidligere straffet for kørsel i frakendelsestiden, at have ført personbil med reg.nr. Køretøj3 ad Sygehusvej i Kolding, selv om han var frakendt førerretten.

6.

færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 32, stk. 1,

ved under den i forhold 5 nævnte kørsel at have anvendt personbilens lydsignal selv om dette ikke var nødvendigt for at forbygge eller afværge fare.

7.

færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 33, stk. 1,

ved at have foretaget den i forhold 5 nævnte kørsel i lygtetændingstiden uden at holde de påbudte lygter tændte.

8.

færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1,

ved den 3. september 2022 ca. kl. 11.15 at have ført personbil af mærket Peugeot 206 SW, påmonteret nummerplade tilhørende personbil med reg. nr. Køretøj4, ad Tøndervej i Kolding uden at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, idet tiltalte i krydset Adresse6 påkørte forankørende personbil med reg. nr. Køretøj5, der holdte stille for rødt lys i krydset.

9.

straffelovens § 290, stk. 1, hæleri,

ved på det i forhold 8 angivne sted og tidspunkt at have været i besiddelse af nummerplade med reg. nr. Køretøj4, selv om tiltalte viste eller bestemt måtte formode, at nummerpladen hidrørte fra et strafbart forhold.

10.

færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1,

ved, som tidligere straffet for kørsel i frakendelsestiden, at have foretaget den i forhold 8 angivne kørsel, selv om han var frakendt førerretten.

11.

færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 2, nr. 3,

ved som trafikant, efter at have været indblandet i det i forhold 8 angivne færdselsuheld, at have forladt stedet uden forinden at have opgivet navn og bopæl til den anden, der var indblandet i uheldet, trods dennes anmodning herom.

12.

færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1,

ved den 3. november 2022 ca. kl. 15.40, som tidligere straffet for kørsel i frakendelsestiden, at have ført personbil med reg. nr. Køretøj6 ad Hylkedalvej, Seest, i Kolding, selv om han var frakendt førerretten.

13.

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30,

ved den 17. november 2022 ca. kl. 10.45 ud for Adresse2, i By1 at have været i besiddelse af 0,35 gram amfetamin til eget brug.

14.

færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1,

ved den 17. november 2022 ca. kl. 03.30, som tidligere straffet for kørsel i frakendelsestiden at have ført en Audi A6 personbil med ukendt reg. nr. ud for Adresse2, i By1, selv om han var frakendt førerretten.

15.

Påtaleopgivet.

16.

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30,

ved den 30. november 2022 ca. kl. 17.30 i varebil med reg. nr. Køretøj7 ud for Adresse2, i By1 at have været i besiddelse af 24,6 gram amfetamin til eget brug.

17.

Påtaleopgivet.

18.

straffelovens § 291, stk. 1, hærværk,

ved i tidsrummet mellem den 30. november 2022 ca. kl. 20.00 til den 1. december 2022 ca. kl. 20.00 ud for Adresse2, i By1, at have øvet hærværk på varebil med reg. nr. Køretøj7, idet tiltalte knuste ruden i førerdøren, hvorved der skete skade for 3.021 kr.

19.

straffelovens § 276, tyveri,

ved den 30. november 2022 i tidsrummet mellem ca. kl. 10.30 og ca. kl. 15.15 fra Adresse3 i By2, at have stjålet 3 cykler til en samlet værdi ca. 10.000 kr.

20.

straffelovens § 276 a, indbrudstyveri,

ved i perioden mellem den 30. november 2022 ca. kl. 23.00 og den 1. december 2022 ca. kl. 07.30 i forening med en eller flere ukendte medgerningsmænd uberettiget at have tilegnet sig adgang til Adresse4 i Kolding, hvorfra gerningsmændene stjal en Macbook Air til en af værdi 9.999 kr., en Volkswagen Transporter med reg. nr. Køretøj8 med tilhørende nøgle, en Honda CR-V med reg. nr. Køretøj9, med tilhørende nøgle til en værdi af ca. 210.000 kr., samt bilnøgle til VW Tiguan, idet tiltalte efterfølgende uberettiget gjorde brug af Hondaen, herunder til kørsel ad Adresse7 i Haderslev, den 3. december 2022 ca. kl. 14.26.

21.

færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, og § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1,

ved den 3. december 2022 ca. kl. 14.26, som tidligere straffet for kørsel i frakendelsestiden, at have ført personbil med reg. nr. Køretøj9 ad Adresse7 i Haderslev med mindst 95 km/t, selv om hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må overstige 80 km/ t, selv om han var frakendt førerretten.

22.

straffelovens § 276 a, indbrudstyveri,

ved den 7. december 2022 ca. kl. 3.15 i forening med en ukendte medgerningsmænd uberettiget at have tilegnet sig adgang til Tank, Adresse5 i By3, hvorfra gerningsmændene stjal en reservedunk, 2 stk. kakaomælk og en 4 stk. Redbull til en samlet værdi af 180 kr.

23.

færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, og nr. 7, jf. stk. 1, nr. 1, og 3, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, og nr. 2,

ved den 7. december 2022 ca. kl. 20.30 at have ført personbil med reg. nr. Køretøj9 ad Lindegade i krydset med Gl Kongevej i Christiansfeld efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende stoffer, alprazolam, amfetamin, clonazepam, og tetrahydrocannabinol (THC), som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af de aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne.

24.

færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1,

ved, som tidligere straffet for kørsel i frakendelsestiden, at have foretaget den i forhold 23 nævnte kørsel, selv om han var frakendt førerretten.

25.

knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1,

ved den 7. december 2022 ca. kl. 20.30, som tidligere straffet for overtrædelse af knivlovens § 1 og straffelovens § 245 og § 288, under skærpende omstændigheder i krydset Gl Kongevej/Lindegade i Christiansfeld, på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt formål, at have besiddet en kniv.

26.

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, og 59,

ved på det i forhold 25 nævnte sted og tidspunkt, at have været i besiddelse af 0,71 g hash og 2,10 g amfetamin til eget brug.

27.

færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 26, stk. 2, § 32, stk. 2, § 14, stk. 1, § 28, stk. 4, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2,

ved den 7. december 2022 i tidsrummet mellem ca. kl. 20.20 til ca. kl. 20.40 at have ført personbil med reg. nr. Køretøj9 fra Tværvej i Christiansfeld til Gammel Kongevej i Christiansfeld, under væsentlig tilsidesættelse af hensyn til færdselssikkerheden, uden at optræde hensynsfuldt og uden at udvise agtpågivenhed, idet tiltalte under en eftersættelse af politiet begik følgende overtrædelser af færdselsloven, idet tiltalte under kørslen:

  1. foretog højresving fra Forbindelsesvejen til Tværvej uden at give tegn hertil (§ 32, stk. 2.),
  2. foretog venstresving på Lindegade ind på Nettos parkeringsplads, Lindegade nr. 53, uden at give tegn hertil (§ 32, stk. 2.),
  3. foretog højresving fra Nettos parkeringsplads, Lindegade nr. 53, ud på Lindegade uden at give tegn hertil (§ 32, stk. 2.),
  4. foretog højresving fra Lindegade ud på Kongensgade uden at give tegn hertil og uden at overholde sin ubetinget vigepligte (§§ 26, stk. 2, og 32, stk. 2.),
  5. foretog højresving fra Kongensgade til Allervej uden at give tegn hertil og uden at overholde sin ubetinget vigepligte (§§ 26, stk. 2, og 32, stk. 2.),
  6. foretog højresving fra Allervej til Arlavej uden at give tegn hertil (§ 32, stk. 2.),
  7. foretog venstresving fra Arlavej til Kampesmose uden at give tegn hertil (§ 32, stk. 2.),
  8. førte køretøjet ad et stisystem fra Kampesmose frem til Gammel Allervej (§ 14, stk. 1.),
  9. foretog venstresving fra Lindegade til Gammel Kongevej uden at give tegn hertil (§ 32, stk. 2.),
  10. forlod køretøjet på Gammel Kongevej uden at sikre sig, at køretøjet ikke kunne sætte i gang af sig selv (§ 28, stk. 4.),
  11. under eftersættelsen undlod at efterkomme politiets anvisninger om at standse (§ 4, stk. 2.).

28.

våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1,

ved på det i forhold 25 nævnte sted og tidspunkt uden politiets tilladelse, at have være i besiddelse af en håndøkse.

29.

straffelovens § 276, tyveri,

ved forud for den 7. december 2022 ca. kl. 20.30 fra ukendt sted at have stjålet et par joggingbukser til en værdi af 185 kr. idet tiltalte den 7. december 2022 ca. kl. 20.30 var i besiddelse af bukserne selv om han viste eller bestemt måtte formode, at bukserne hidrørte fra et strafbart forhold.

30.

straffelovens § 290 a, jf. § 23, medvirken til hvidvask,

ved i perioden mellem den 16. september 2022 og den 19. september 2022 uberettiget at have modtaget og skaffet sig eller andre del i udbytte der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, idet tiltalte på Person3s konto i Bank1 med konto nr. ..., som tiltalte havde rådighed over, modtog 51.234 kr. hidrørende fra Forurettede1s konto i Bank2 med konto nr. ..., og 51.315 kr. hidrørende fra Forurettede2s konto i Bank3 med konto nr. ..., som direkte eller indirekte var udbytte fra en strafbar lovovertrædelse, hvorefter tiltalte eller ukendte medgerningsmænd den 19. september 2022 videreoverførte i alt 82.621 kr. til tredjemands konti, for at skjule eller tilsløre pengenes ulovlige oprindelse, alt sammen selv om tiltalte viste eller bestemt måtte formode, at pengene hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse.

Der nedlægges påstand om ubetinget frakendelse af førerretten jf. færdselslovens § 128, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 2. og nr. 9, jf. § 125, stk. 1, nr. 1.

31. (34)

Påtaleopgivet jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2.

32. (35)

straffelovens § 124, stk. 5,

ved den 17. maj 2023 ca. kl. 10.30 i Kolding Arrest, Tingvejen 3 i Kolding, som fængslet i et arresthus, at have besiddet en mobiltelefon.

Påstande

Anklageren har påstået frifindelse i forhold 1, 6, 8 og 27 j og har påstod tiltalte kendt skyldig i hæleri i forhold 29.

Anklagemyndigheden har påstået tiltalte straffet med fængsel i 1 år og 10 måneder til 2 år.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget i 10 år, jf. færdselslovens § 128, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 2 og nr. 9, jf. § 125, stk. 1, nr. 1.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af følgende effekter hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 1:

  • 7 iPads (kst. nr. 6. og 13. – 18. jf. bilag 16,27),
  • 1 Dankort Terminal (kst. nr. 19. jf. bilag 16,27),
  • 3 Iphones (kst. nr. 20. – 22. jf. bilag 16,27),
  • 1 Huawei telefon (kst. nr. 23. jf. bilag 16,27),
  • 1 pilleglas (kst. nr. 25. jf. bilag 16,27),
  • 2 nøglebundt (kst. nr. 27. – 28. jf. bilag 16,27),
  • Pung med div. Kort (kst. nr. 1. jf. bilag 21,16),
  • 1 VW bilnøgle (kst. nr. 2. jf. bilag 21,16),
  • 1 mobiltelefon (kst. nr. 3. jf. bilag 21,16).

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af følgende effekter hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2:

  • 0,35 gram amfetamin (forhold 13),
  • 24,6 gram amfetamin (forhold 16),
  • 1 koben (kst. nr. 29 jf. bilag 16,27),
  • 2 koben (kst. nr. 5. jf. bilag 21,16),
  • 1 håndøkse (forhold 28),
  • 1 kniv (forhold 25),
  • 0,71 g hash og 2,10 g amfetamin (forhold 26),
  • en mobiltelefon og et sim-kort (forhold 35).

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2, erkendt sig skyldig i forhold 3-7, nægtet sig skyldig i forhold 8-9, erkendt sig skyldig i forhold 10, nægtet sig skyldig i forhold 11, erkendt sig skyldig i forhold 12-18, nægtet sig skyldig i forhold 19, men erkendt sig skyldig i hæleri, erkendt sig skyldig i forhold 20, dog således at han har nægtet sig skyldig i tyveri at to motorkøretøjer og erkendt brugstyveri af en bil af mærket Honda CR-V, erkendt sig skyldig i forhold 21-28, dog således at han i forhold 25 har nægtet, at der var tale om skærpende omstændigheder, nægtet sig skyldig i forhold 29 men erkendt sig skyldig i hæleri og erkendt sig skyldig i forhold 30 og 32.

Forsikringsselskab har påstået, at tiltalte dømt til at betale 164.981 kr. i erstatning vedrørende forhold 20.

Tiltalte har afvist erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne2, Vidne1, Vidne3 og Vidne4.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Vedrørende forhold 23 blev der den 7. december 2022 kl. 21.34 taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der påvist stoffet Alprazolam med en koncentration på 0,0061 mg/kg, stoffet Amfetamin med en koncentration på 0,46 mg/kg, stoffet Clonazepam med en koncentration på 0,017 mg/kg og stoffet Tetra-hydrocannabinol (THC) med en koncentration på 0,0016 mg/ kg.

Tiltalte er tidligere straffet ved

  • dom af 13. juli 2011 med fængsel i 6 måneder og en bøde for bl.a. tyveri, narkokørsel, kørsel uden førerret og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
  • 17. juli 2012 med fængsel i 8 måneder for bl.a. tyveri, brugstyveri af motorkøretøj, besiddelse af euforiserende stoffer, narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden
  • 15. maj 2013 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
  • 10. juni 2013 med fængsel 3 måneder betinget for bl.a. tyveri og overtrædelse af lovgivning om euforiserende stoffer
  • dom af 29. august 2014 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
  • 11. september 2014 med fængsel i 3 år og 6 måneder for bl.a. narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Tiltalte blev frakendt førerretten i 10 år.
  • dom af 9. marts 2015 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
  • dom af 1. juni 2015 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
  • dom af 29. december 2015 med bøde for overtrædelse af euforiserende stoffer
  • 20. maj 2016 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
  • dom af 3. november 2016 med fængsel i 2 år for bl.a. tyveri, brugstyveri af motorkøretøj, narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, samt overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
  • 25. oktober 2018 med fængsel i 4 måneder for bl.a. indbrudstyveri, hærværk, brugstyveri af motorkøretøjer
  • dom af 29. januar 2020 med fængsel i 4 måneder for røveri og tyveri
  • dom af 31. marts 2020 med fængsel i 3 måneder for indbrudstyveri
  • dom af 14. januar 2021 med fængsel i 1 år og 4 måneder for bl.a. og efter straffelovens § 245, stk. 1, tyveri, indbrudstyveri og brugstyveri, samt kniveloven
  • dom af 16. juni 2021 med fængsel i 6 måneder for bl.a. tyveri, indbrudstyveri, bedrageri, brugstyveri af motorkøretøj, narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Tiltalte blev frakendt førerretten i 10 år.
  • dom af 1. november 2022 med fængsel i 60 dage for brugstyveri af motorkøretøj.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har forskellige diagnoser i form af personlighedsforstyrrelse, PTSD, social angst og ADHD. Hvis han ikke tager sin antipsykotiske medicin, kan han ikke styre sine tanker og bliver urolig og begår kriminalitet. Når han tager sin medicin, er hans liv stille og roligt, og han render ikke rundt og laver ballade. Efter han blev varetægtsfængslet den 8. december 2022, har han fået at vide, at han skal være far. Hans kæreste har termin 25. juli 2023. Under varetægtsfængslingen har han været i misbrugsbehandling i 7 måneder. Han har aflagt rene urinprøver. Han vil, når han bliver løsladt, leve et normalt liv, så hans barn får den bedste start på livet og ikke laver de samme fejl, som han selv har gjort.

Det kommende barn er en ekstra motivationsfaktor for ham. Han vil flytte til Sjælland, hvor hans kæreste bor, for at komme væk fra sine tidligere omgivelser og venner. Hans forbindelse med hans forældre har været afbrudt i nogle år, men han begyndte at have kontakt med sin far igen inden, han blev anholdt, og hans mor har besøgt ham under varetægtsfængslingen. De mistede kontakten, fordi hans forældre tog afstand fra ham på grund af den måde, han levede på. Når han kommer ud, vil hans forældre hjælpe ham. Dog har hans far lige fået konstateret kræft. Han har under en tidligere sag været varetægtsfængslet i surrogat på psykiatriskafdeling. Han fik ikke en behandlingsdom. Han blev sendt tilbage til fængslet efter lægens vurdering. En af hans kærestes venner har lovet ham, at han kan få et job inden for nedrivning og renovering af ejendomme. Det er vigtigt for ham at blive løsladt efter dom, for at han kan være med til barnets fødsel og bidrage til en forældrekompetenceundersøgelse, som kommunen vil udarbejde. Kommunen vil have, at de begge er der som forældre, ellers er det ikke sikkert, de må beholde barnet. Hans far er lige blevet opereret for kræft. Det haster derfor for ham at komme ud og være der for sin far.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1, 6, 8, 27 j:

Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte.

Forhold 4, 5, 7, 10, 12, 13, 14, 16, 18, 21, 22, 23, 24, 26, 27, pkt. a-i og k, 28, 30 og 32:

Efter tiltaltes erkendelse kommer der støtte til det i øvrige oplyste, er det bevist, at han er skyldig.

Forhold 2:

Tiltalte har erkendt, at han var med til at bruge bilen ved at køre i den som passager. Han blev samlet op om natten af en kammerat, som han ikke vil oplyse navnet på. Han vidste ikke, at bilen var stjålet.

Retten finder efter tiltaltes forklaring og oplysningen om, at bilen er stjålet i forbindelse med forhold 1, bevist, at tiltalte har forholdt sig accepterende til muligheden for, at bilen kunne være stjålet. Han findes derfor skyldig.

Forhold 3:

Tiltalte har erkendt, at han sparkede bilens sidespejl itu og vil ikke afvise, at han også har forsaget buler på fordøre og forskærm. Retten har ikke grundlag for at fastslå, at der er tale af hærværk af betydeligt omfang. Med denne begrænsning anses tiltalte for skyldig.

Forhold 9:

Tiltalte har forklaret, at bilen tilhørte hans kæreste, Person3. Det var den samme bil, han førte i forbindelse med tyveriet af stole i forhold 4. Han lånte af og til bilen. Han og Person3 boede sammen.

Efter tiltaltes forklaring finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har været klar over, at nummerpladen bagpå bilen hidrørte fra en strafbart forhold.

Forhold 11:

Efter vidnet Vidne3s troværdige forklaring lægger retten til grund, at vidnet gav udtryk for, at han ville ringe til politiet, hvorefter tiltalte kørte fra stedet inden, parterne havde udvekslet oplysninger. Tiltalte findes derfor skyldig.

Forhold 19:

Tiltalte har forklaret, at han og hans kæreste havde lejet en varebil. Der var ikke andre, der benyttede varebilen i lejeperioden. Han kan ikke huske, han skulle have stjålet cyklerne, men han vil ikke afvise det.

Da det af bilens gps fremgår, at bilen har været på gerningsstedet er det sammenholdt med tiltaltes forklaring bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 20:

Tiltalte har erkendt, at han var med til indbrudstyveriet, hvor medgerningsmanden åbnede en ulåst dør og tog nogle bilnøgler, herunder nøglen til en Honda CR-V, som tiltalte kørte fra stedet i. Tiltalte benyttede derefter bilen i en uges tid. Han lånte bilen ud til andre, men fik bilen og nøglen retur igen. Han opbevarede nogle ting, herunder tøj og dyne i bilen, fordi han ikke havde et sted at bo.

Retten finder det ikke bevist, at tiltalte har stjålet en Volkswagen Transporter eller en Honda CRV, idet tiltalte ikke har udøvet en sådan rådighed over bilen, at der er tale om tyveri og ikke uberettiget brug. Tiltaltes findes derfor skyldig i i forening med en ukendt gerningsmand at have stjålet 1 MacBook Air og 3 bilnøgler, ligesom han findes skyldig i brugstyveri efter straffelovens § 293 a ved den efterfølgende brug af bilen af mærket Honda.

Forhold 25:

Tiltalte har erkendt, at han var i besiddelse af en lille kniv, som han har anvendte, når han skulle indtage amfetamin.

To voterende finder, at tiltalte, som tidligere straffet for overtrædelse af kniveloven og vold efter straffelovens § 245 samt røveri og dermed har udvist en høj grad af voldsparathed, sammenholdt med at han som anført i forhold 23 var narkopåvirket under kørslen, og at han som anført i forhold 27 forsøgte at køre fra politiet, har besiddet kniven under skærpende omstændigheder.

En voterende finder det ikke bevist, at tiltalte har besiddet kniven under skærpende omstændigheder, idet tiltalte uden videre lod sig anholde af politiet. Der er derfor ikke konkrete grunde til at antage at tiltalte ville have anvendt kniven til personfarlig kriminalitet.

Efter resultatet af afstemningen anses tiltalte for skyldig i besiddelse af kniven under skærpende omstændigheder.

Forhold 29:

Tiltalte har erkendt, at han var i besiddelse at en par joggingbukser, som var påmonteret en alarm fra en butik. Han har forklaret, at han ikke ved, hvor han havde bukserne fra, og at han ikke selv har stjålet dem.

Efter tiltaltes forklaring og et forevist foto, hvoraf det fremgår, at der var monteret en alarm på bukserne, er det bevist, at tiltalte må have antaget, at bukserne hidrørte fra et strafbart forhold. Der er ikke forelagt retten beviser for, at tiltalte er skyldig i tyveri. I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte herefter for tyveri og findes herefter skyldig i hæleri.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Straffen er fastsat efter straffelovens § 276 a, § 293 a, § 291, stk. 1, § 276, § 290, stk. 1, § 290 a, jf. § 23, og § 124, stk. 5, færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 33, stk. 1, og § 3, stk. 1, § 9, stk. 2, nr. 3, og § 42, stk. 1, nr. 2, § 26, stk. 2, § 32, stk. 2, § 14, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, og nr. 7, jf. stk. 1, nr. 1, og 3, § 54, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30 og nr. 59, våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på tiltaltes forstraffe og det hurtige recidiv, idet tiltalte blev løsladt efter afsoning den 12. juli 2022 og derefter har begået kriminalitet fra den 17. juli 2022.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 128, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 2 og nr. 9, jf. § 125, stk. 1, nr. 1.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk.

Efter retsformandens bestemmelse tages den af Forsikringsselskab nedlagte erstatningspåstand ikke under påkendelse. Retsformanden har lagt vægt på, der ikke foreligger dokumentation for værdien af den totalskadede bil.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, Tiltalte, skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 10 år fra den endelig dom.

Hos tiltalte konfiskeres syv iPads, en Dankort terminal, tre iPhones, en Huawei telefon, et pilleglas, to nøglebundter, en pung med diverse kort, en VW bilnøgle, en mobiltelefon, 0,35 gram amfetamin, 24,6 gram amfetamin, tre koben, en håndøkse, en kniv, 0,71 g hash, 2,10 g amfetamin, en mobiltelefon og et sim-kort.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

::::::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 15. afdelings DOM

(dommerne Flemming Krog Bjerre, Chris Olesen og Lene Mortensen (kst.) med domsmænd)

Dato:

8. november 2023

Rettens sagsnr.:

S–1382–23

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1988, (advokat Nicolai Kryger, Esbjerg)

Retten i Kolding har den 22. juni 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1-2760/2023).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte, har påstået frifindelse i forhold 2, frifindelse for så vidt angår skærpende omstændigheder i forhold 25 og stadfæstelse i forhold 20 samt i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans for så vidt angår forhold 20 og i øvrigt domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse.

Supplerende oplysninger

Tiltalte blev frihedsberøvet den 8. december 2022 og har været frihedsberøvet under anken.

Forklaringer

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret til forhold 2, at han ikke husker, hvem der førte bilen. De var tiltalte, Person1, Vidne1 og den ukendte person i bilen. Den ukendte person var gået, da politiet kom. Nok fordi han vidste, at politiet var på vej. Han selv, Vidne1 og Person1 gik ikke, da de ikke vidste, at bilen var stjålet. Han lagde ikke mærke til, at der ikke var nummerplader på bilen. Han ved, hvem Vidne1 og Person1 er, men de er ikke hans venner. Han blev samlet op om natten, fordi han lige var blevet løsladt og ikke havde noget sted at bo. Han lagde ikke mærke til, at der lå løse nummerplader i bilen.

Han havde taget stoffer og drukket spiritus. Han var psykotisk og ikke i stand til at handle fornuftsmæssigt. Der var nøgle til bilen, og der var ikke tegn på, at den var blevet brudt op.

Tiltalte har supplerende forklaret til forhold 20, at det var tilfældigt, hvem der kørte Hondaen, og hvem der kørte VW’en. Han fik bare en nøgle af medgerningsmanden. Han sov nogle gange i Hondaen. Han lånte nogle gange bilen ud til venner. Han ved ikke, om han aftalte med dem, han lånte bilen ud til, at de skulle aflevere den tilbage. Han fik nøglen tilbage efter udlånene. Han kan ikke sige, hvor længe udlånene varede. Der var ikke aftaler om, at bilen skulle tilbage til han om aftenen, selvom hans dyne og pude lå i bilen, og han sov i den. Han sov ikke i bilen hver nat. Han sov på sofaer rundt omkring. Han husker ikke hvor tit. Han havde ikke tænkt over, hvordan han skulle skille sig af med bilen. Han havde ikke skiftet nummerplade. Han vidste, at han ville blive stoppet, og han ville køre i bilen, indtil han blev stoppet.

Tiltalte har supplerende forklaret til forhold 25, at han benyttede kniven til at tage amfetamin op af en pose fremfor en ske, fordi en kniv er bedre egnet til formålet. Han brugte håndøksen, der blev fundet i bilen, når han var ude at fiske. Han havde hverken fjender eller uvenner. Han har ikke brugt kniven eller håndøksen i forsvar. Han bruger øksen, når han skal lave bål og aflive fisk. Tiltaltes øvrige fiskegrej er hos hans mor. Der var ikke nogen fare for, at kniven ville blive brugt til fare for andre. Han har aldrig trukket en kniv mod andre.

Om sine personlige forhold har tiltalte supplerende forklaret, at han begik kriminalitet, når han ikke tog sin medicin. Han er så blevet psykotisk, har begyndt misbrug og har begået kriminalitet. I disse perioder har han det ikke godt. Han bliver meget impulsiv og husker ikke så godt, hvad der er sket. Når han tager sin medicin, kan han fungere som et normalt menneske. Han er fortsat i misbrugsbehandling efter eget ønske. Det går fint med ikke at tage stoffer. Han er blevet far til en datter, der nu er 3 måneder. Han har ikke set datteren. Han søgte om at få lov til at være med til fødslen og senere om at komme hjem på besøg, men han fik afslag. Han er fortsat kæreste med Person4, der er mor til deres datter. Han har fortsat kontakt til sin far. Både Person4 og hans far er med ham i landsretten. Når han bliver løsladt, er det stadig hans plan at flytte til Sjælland, hvor Person4 bor, for at starte på en frisk. Person4 og hans forældre kan støtte ham i at tage sin medicin. Han har fortsat et job på hånden, når han bliver løsladt. Han er i kontakt med kommunen om fortsat misbrugsbehandling, når han bliver løsladt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Forhold 2

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at personbilen med reg. nr. Køretøj1 blev stjålet fra adressen Adresse1 i Kolding mellem den 16. juli 2022 kl. 23.30 og den 17. juli 2022 kl. 8.30.

Efter bevisførelsen lægger landsretten endvidere til grund, at bilen den 17. juli 2022 kl. 10.30 ikke havde monteret nummerplader, og at bilens nummerplader lå i bagagerummet. Tiltalte har forklaret, at han blev hentet i bilen den 16. juli 23.30, og den 17. juli 2022 ca. kl. 10.40 på Ribevej i Rødekro sparkede til bilens sidespejl, fordi han havde fået nok, da de stod på en øde landevej og ikke vidste, hvor de var henne. Han har desuden forklaret, at han sandsynligvis sparkede buler i døren og skærmen.

3 voterende udtaler:

Efter det anførte finder vi, at tiltaltes forklaring om, at han ikke vidste, at bilen var stjålet, ikke er troværdig.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, stemmer vi for at finde tiltalte skyldig.

3 voterende udtaler:

Efter tiltaltes forklaring om, at han var påvirket sammenholdt med, at bilen ikke var brudt op, men havde nøglen isat tændingen, finder vi, at det er betænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte havde det til domfældelse i en straffesag nødvendige forsæt. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes tiltalte i dette forhold.

Forhold 20

Tiltalte har erkendt, at han sammen med en medgerningsmand, som han ikke husker navnet på, begik indbruddet, og at han havde forsæt til at tilegne sig de genstande, der er anført i anklageskriftet, dog ikke Honda CR-V’en med reg. nr. Køretøj9 og VW Transporteren med reg.nr. Køretøj8, som han alene havde forsæt til at brugsstjæle.

Efter oplysningerne om længden af det tidsrum, som tiltalte og medgerningsmanden var i besiddelse af bilerne i og under hensyn til tiltaltes forklaring om sin brug af Hondaen, herunder at han indimellem sov i bilen, lånte den ud og fik den tilbage, og at han havde tænkt sig at bruge bilen indtil, at han en gang måtte blive stoppet, finder landsretten efter en samlet vurdering, at det er bevist, at tiltalte havde forsæt til tyveri af bilerne.

Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 25

Af de grunde, der er anført af byrettens flertal, finder landsretten efter en samlet vurdering, at tiltalte uden anerkendelsesværdigt formål har besiddet kniven under omstændigheder, hvor der var nærliggende risiko for, at der kunne opstå tilspidsede situationer af potentielt voldelig karakter. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Strafudmålingen

Efter karakteren og antallet af de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at straffen er fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder. Straffen er til dels udmålt som en tillægsstraf til straffen idømt ved dom afsagt af Retten i Lyngby den 1. november 2022, jf. straffelovens § 89.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.