D O M
afsagt den 8. marts 2024 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Kim Rasmussen, Karen Foldager og Lene Mortensen (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 0644 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født 1990
(advokat Nicolai Berg, Fredericia)
Retten i Herning har den 17. marts 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (99-3326/2022).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre-sultat, dog at forholdene 5, 6, 7, 8, 11, 12 og 18 henføres under straffelovens § 247, stk. 1, samt skærpelse.
Tiltalte har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har berigtiget forhold 9 således, at ”i soveværelset skubbede Forurettede 1 ned i sengen ” ændres til ”i værelset skubbede Forurettede 1 ned i madrassen ”, ”på alle fire i sen-gen ” ændres til ”på alle fire foran sengen ”, forhold 11 således, at, ”mellem den 1. septem-ber 2019 og den 30. september 2019 ” ændres til ”sommeren 2018 ” og forhold 12 således, at ”mellem den 10. maj 2017 og 18. maj 2017 ” ændres til ”mellem medio maj 2017 til juli 2017 ”.
- 2 -
Forurettede 2 har nedlagt påstand om en erstatning på 119.580 kr. med tillæg af renter efter rentelovens § 5 og erstatningsansvarslovens § 16.
Kravet er sammensat således:
Godtgørelse efter erstatningsansvarsloven § 26, stk. 440.000 kr.
Godtgørelse for svie og smerte for 346 dage79.580 kr.
Forurettede 1 har nedlagt påstand om en erstatning på 239.500 kr. med tillæg af ren-ter efter erstatningsansvarslovens § 16 af 151.000 kr. fra den 17. februar 2022 og af kravet i øvrigt fra den 13. februar 2024.
Kravet er sammensat således:
Begyndelsesattest1.000 kr.
Svie og smerte88.500 kr.
Tort efter erstatningsansvarslovens § 26150.000 kr.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning og godtgørelse.
Tiltalte har størrelsesmæssigt anerkendt Forurettede 2's krav på godtgørelse for svie og smerte og har bestridt, at betingelserne for godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslo-vens § 26, stk. 2, er opfyldt.
Tiltalte har størrelsesmæssigt bestridt Forurettede 1's krav på godtgørelse for tort.
Supplerende oplysninger
Der er for landsretten afspillet dele af politiets lydoptagelser af forklaringer fra tiltalte og vidner og dokumenteret fotos og screenshots af beskeder og mails. Der er endvidere afspil-let uddrag af lydoptagelse mellem Forurettede 2 og tiltalte.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Forurettede 2, Vidne 1, Forurettede 1, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6 har for landsretten i det væ-sentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 1-3, at det var meningen, at han skul-le sove hos Vidne 6. Han var frustreret, hvorfor han i stedet tog ud til Forurettede 1. Han var ikke vred.
- 3 -
Forurettede 1 havde umiddelbart før, han skulle hente Person 2 den foregående fredag, meddelt ham, at han ikke måtte hente hende. Det var det, der frustrerede ham, og han ville tale med Forurettede 1 om det. Han truede ikke Forurettede 1, da han kom hjem til hende. Det ville i givet faldt ikke have fremmet formålet med besøget. Han kan i dag udelukke, at han skulle have truet Forurettede 1. Han har tidligere i en sms truet Forurettede 1 med at ville slå hende ihjel, og han er dømt for det ved dom af 6. oktober 2020. Han mener ikke, at han til politiet skulle have forklaret, at han tidligere havde truet med at ville slå Forurettede 1 ihjel. Foreholdt tiltaltes forklaring til politirapport af den 30. maj 2022, ekstrakten side 393, hvorefter han skulle have forklaret, at han ikke kunne udelukke, at han under et skænderi kunne have råbt, at han ville slå Forurettede 1 ihjel, har han be-kræftet, at han kan have forklaret som angivet. Han kan udelukke, at han den 25. marts 2022 skulle have sagt til Forurettede 1, at han kunne tage 12 år for det. Det, der er angivet i tiltalen om ”hend e der oppe i Aal borg” , kommer fra Forurettede 1's forklaring, og det er Forurettede 2, der er tale om. Forurettede 1 og Forurettede 2 kom til at kende hinanden.
Forurettede 1 vidste ikke den 25. marts 2022, at han ville komme hjem til hende. Kort tid efter, han var kommet ud til Forurettede 1, spurgte Vidne 6 ham, om han skulle med hjem. Diskussionen med Forurettede 1 var ikke slut, hvorfor han ikke ville med hjem. Han ved ikke, hvordan han skulle komme hjem fra Forurettede 1, da Vidne 6 var taget afsted.
Han og Forurettede 1 havde et kortvarigt samleje den næste morgen. Det varede kun få sekunder og stoppede, da Forurettede 1 sagde, at det gjorde ondt som sidst. Det kan have været den 18. marts 2022 eller måske to uger inden den 26. marts 2022, at de sidst havde haft sex sammen. Samværet var ikke afgjort på det tidspunkt, hvor de sidst havde haft sex sammen. Fore-holdt at retsmødet i sagen om samvær skulle have fundet sted den 8. februar 2022, hvor der skulle være aftalt en prøveordning, har han forklaret, at han muligt tager fejl af datoerne. Han så dog fortsat Forurettede 1 og Person 2, selv om de var i retten om samværet. Han kan ikke svare på, hvorfor de ikke inden den 25. marts 2022 havde talt om spørgsmålet om samvær med Person 2.
Foreholdt politiets afhøringsrapport af den 30. maj 2022, ekstraktens side 398, har han for-klaret, at han ikke husker, at han skulle have sagt, at han ikke huskede, om Forurettede 1 havde trus-ser på, eller om han trak Forurettede 1's trusser til side under samlejet. De aftalte ikke noget, før de havde sex sammen, hvilket han også forklarede til politirapporten.
- 4 -
Han ville tale med Forurettede 1 om problemerne med at få lov til at se Person 2. Det problem var oprindeligt opstået langt tidligere, men der havde været perioder, hvor han så Person 2. Han og Forurettede 1 havde haft samleje 1-2 uger før den 25. marts 2022. Det var før Forurettede 1 den 18. marts 2022 meddelte ham, at han ikke måtte afhente Person 2 til samvær. Han kontaktede straks sin familieretsadvokat den 18. marts 2022, da han modtog beskeden fra Forurettede 1 herom. Det var den første gang, prøveordningen, der var aftalt i Familieretten, skulle gennemføres. Det var således en reaktion på, at det samvær ikke blev til noget, at han tog ud til Forurettede 1 den 25. marts 2022. Han og Forurettede 1 havde ikke været i kontakt med hinanden, efter de den 18. marts 2022 havde aftalt prøveordningen.
Der blev ikke udøvet nogen form for vold den 25. marts 2022. Vidne 6 henvendte sig ved døren for at aflevere tiltaltes telefon og for at spørge, om han ville med hjem. Forurettede 1 var til stede, men hun talte ikke med ham. Han havde mange andre venner, som han kunne have sovet hos.
Han var ikke i tvivl om, at Forurettede 1 gerne ville have samleje med ham. Hun var våd og lavede samlejebevægelser. Forurettede 1 gav heller ikke udtryk for, at hun var ked af det, da de skiltes næ-ste morgen.
Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 4, at han ikke syntes, at det var pænt, at Forurettede 1 fik lavet store læber. Han sagde derfor til hende, at hvis hun fortsatte med at få dem lavet større, ville hun komme til at ligne en rapand. Han syntes heller ikke, at hun skulle have større bryster. Det var hans egen holdning, at det ikke var pænt. Det stak af for Forurettede 1 med at få lavet større læber og bryster. Forurettede 1 talte med sin søster om alt. I hans og Forurettede 1's for-hold var det Forurettede 1, der frem til 2019 tog alle beslutninger, da han selv var meget påvirket af sit misbrug. I 2019 opstod tvisten om samvær, og de var i Familieretshuset. Han stoppede sit misbrug, da han kom på afvænning, hvilket Forurettede 2 hjalp ham med i 2020-2021. Han havde et misbrug indtil da.
Han har ikke kaldt Forurettede 1 en luder. Det har han aldrig gjort. De har begge kaldt hinanden noget mindre pænt. Foreholdt tiltaltes forklaring til politirapport af 30. maj 2022, ekstrak-ten side 393, har han forklaret, at det, han forklarede om, var et forhold i 2020. Han kan ikke kan forklare, hvorfor det er angivet, at han skulle have givet udtryk for, at han kunne finde på at sige til Forurettede 1, at han ville slå hende ihjel ”din møgluder” . Foreholdt lydopta gel-sen af hans forklaring til politiet, har han forklaret, at han ikke kan svare på, hvad han har
- 5 -
sagt under indflydelse af stoffer og af, at han ikke tog den medicin, han skulle. Han har i den periode, hvor han var misbruger, kaldt Forurettede 1 en luder. Bølgerne kunne gå højt mellem dem.
Han trænede meget og gik meget op i sig selv, og han tog steroider. Forurettede 1 lavede deres mad og smurte hans madpakke. Hun kørte ham til alt. Han har sagt, at hun vartede ham op som en mor. Hun gjorde alt for ham. Han havde ikke en holdning til, hvilket tøj, hun skulle ha-ve på. Han brød sig dog ikke om, at hun gik med blazer og højhælede sko. Hun havde en grim blazer, og det sagde han til hende. De råbte ad hinanden og kastede også ting efter hinanden. Han har ikke skubbet til Forurettede 1, men han har kastet et rundstykke og en cigaret-damper efter hende. De var godt nok kærester, men gik fra hinanden hver uge. Sådan var det, selv om det lyder grotesk. Han var sammen med andre kvinder, og han var meget i byen. Når han og Forurettede 1 var sammen, så de ikke andre. Han styrede ikke, hvilke veninder, hun kunne se. Under samlivet så han selv Person 5, og Forurettede 1 så også en anden mand. Han er dømt for at have truet Forurettede 1 i en række forhold, hvorunder han også har kaldt hende alt muligt. Det foregik i en periode, hvor han var meget påvirket af stoffer. Han husker ikke i dag, om de personer, han bl.a. beskrev som ”bøssevenner” i sin korrespondance med Forurettede 1, overhovedet eksisterede. Han har skrevet til Forurettede 1's søster Vidne 4. Han havde et særligt forhold til Vidne 4, der også lyttede til, hvad han sagde. Det skete, at han besvarede beskeder fra Vidne 4 til Forurettede 1, hvis Forurettede 1 bad ham om det. Han så ikke Forurettede 1 som en opvartende mor. Hun kunne ma-nipulere med ham. Hun fik ham for eksempel til at skrive under på, at han overdrog deres fælles hunde til hende. Hun manipulerede også med hensyn til ophævelse af den fælles forældremyndighed over Person 2. Han vandt en sag om fælles forældremyndighed i 2019, selv om Forurettede 1 i Familieretshuset skulle have fortalt om, at hun havde anmeldt ham for vold-tægt. Han fik i 2020 en besked fra Familieretshuset om, at det var ændret til, at Forurettede 1 alene havde forældremyndigheden. Det viste sig, at hun selv havde ændret det ved at misbruge hans NemID.
Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 5, at han på fotoet, ekstrakten side 275, kan se, at der måske var noget, der ramte Forurettede 1 på kinden. Han stod nok i en afstand på 8 meter eller lidt mindre fra Forurettede 1, da han kastede rundstykket. De stod begge op. Han så, at rundstykket ramte hendes skulder. Han kastede til. Hensigten var ikke at ramme Forurettede 1.
Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 6, at damperen bestod af to dele. Mundstykket ramte Forurettede 1. Han stod op, og Forurettede 1 sad ned, da han kastede damperen. Han var
- 6 -
tæt på hende og tyrede damperen mod hende. De så på hinanden, og han så ind i væggen, da damperen blev kastet mod væggen. Forurettede 1 sad med ryggen mod væggen, og han kan ikke forklare, hvorfor mundstykket ramte Forurettede 1 på overlæben. Mundstykket er af metal. Dampe-ren er ret tung, og var det hele damperen, der havde ramt, ville det være gået noget værre.
Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 7, at han kan være i tvivl om, hvor-vidt de efter episoden kørte direkte hjem til Forurettede 1, eller de hentede Person 2 først. Han er-kender, at han spyttede Forurettede 1 i hovedet, da hun havde skubbet ham i brystet. Forurettede 1 skrev til ham, at han ikke skulle komme hjem til lejligheden, før hun var taget derfra. Det gjorde han. Han kan ikke svare på, hvorfor Forurettede 1 gjorde rent i hans lejlighed. Det hjalp hun ham med. Lejligheden skulle være ren, når han skulle have Person 2. Han kan udelukke, at han skulle have slået Forurettede 1 den dag. Han har heller ikke revet i hende eller i hendes hår. De tog hjem til Forurettede 1, da de sammen skulle videre til København. De var i København efterfølgen-de i 5 dage. Han husker ikke efterfølgende bebrejdende beskeder fra Forurettede 1, og der var heller ikke nogen dårlig stemning efterfølgende.
Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 8, at episoden med lussingen foregik i bilen. Han tror ikke, at han var påvirket i denne periode. Det var han ikke, når han var på sin arbejdsplads eller sammen med Person 2. Det var efter arbejde, han tog kokain. Han husker ikke længere diskussionen mellem ham og Forurettede 1. Han gav hende lussingen i ren af-magt, og det var selvfølgelig ikke i orden. De levede som hund og kat, og forholdet var helt kaotisk og skulle være stoppet noget før.
Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 9, at der var lameller for vinduerne i stuen, og der kunne udefra ses igennem dem. Det passer nok, at han mødte Forurettede 2 i no-vember 2020. I oktober 2020 var han nok ikke kommet i afvænning. Han husker tydeligt denne aften, og han var ikke påvirket. Han husker aftenen ud fra det oplyste om, at han tabte et glas, der gik i stykker. Han og Forurettede 1 spillede et spil sammen, og han rejste sig for at hente en nyt glas. Han og Forurettede 1 kyssede hinanden i stuen, og de gik ind på Person 2's værel-se, hvor de havde sex sammen. Han kan sige med sikkerhed, at han ikke var påvirket af noget. Han og Forurettede 1 var sammen on/off. De var sammen, når de havde lyst til det. Han er i tvivl om datoen for, at de drak champagne og havde sex. De havde sex sammen, når de sås. Der var ikke noget underligt i det. Han ved ikke, hvorfor Forurettede 1 synes, at der denne gang var tale om voldtægt. Han var glad for at være hjemme og sammen med Person 2. Han tog der-for ikke stoffer. Han og Forurettede 1 begyndte først samlejet i børneværelset. Naboerne var tæt på,
- 7 -
og Person 2 sov. Samlejet foregik med begges samtykke. De kyssede gensidigt hinanden, og de lavede begge samlejebevægelser. Han tvang ikke på nogen måde Forurettede 1 til noget og holdt hende ikke fast. Han råbte heller ikke ad hende. Det ville Person 2 kunne have hørt.
Tiltalte har supplerende vedrørende forhold 10 forklaret, at der var en kniv fremme, da Forurettede 1 lavede mad. Hun truede ham med den, da de havde haft en diskussion. Han var selv i chok over det, og han havde aldrig set Forurettede 1 sådan. Han kan ikke svare på, om han selv sagde noget truende til Forurettede 1. Foreholdt tiltaltes forklaring til politirapport af 30. maj 2022, eks-trakten side 393, har han forklaret, at det er korrekt, at han har sagt som angivet. Han for-klarede samtidig til politiet, hvordan Forurettede 1 havde truet ham.
Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forhold 11, at det aldrig har fundet sted. Han ville aldrig have gjort noget i nærheden af sin datter, selv om hun ikke var ret gammel. Han har ikke tidligere talt med politiet om det. Det kom først op i 2022.
Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 12, at det aldrig har fundet sted. Han har hørt noget om, at en pige ved navn Person 9, skulle have været til stede. Han boede sammen med en kammerat. Han havde en kæreste, Person 13, som Forurettede 1 havde henvendt sig til. Han opsøgte Forurettede 1 i den anledning og havde fat i armen på Forurettede 1 for at få hende til at stoppe med det og med alle sine grupper på sociale medier om ham. Der har således været en episode. Der skete bare ikke det, der fremgår af tiltalen.
Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 13, at det aldrig er sket. De havde sex 3-4 gange dagligt i den periode, som forholdet vedrører. De var i starten af deres forhold. Han har aldrig revet Forurettede 1's bukser ned og voldtaget hende. Han kan ikke udelukke, at han har været på kokain nogle af de gange, hvor de havde sex sammen. Han aner ikke, hvorfra Forurettede 1's beskyldning om voldtægt kommer. Han har aldrig hevet hende ned og fastholdt hen-de for at gennemføre en voldtægt som beskrevet i tiltalen. I 2019 fortalte Forurettede 1 i Familie-retshuset om en voldtægt, der skulle have fundet sted. I Familieretshuset blev han oplyst om, at Forurettede 1 havde angivet, at han havde voldtaget hende. Han afviste det, og der kom ikke mere ud af det. Han ved ikke, om det er den omtalte voldtægt, der er omfattet af tiltalen. Der er først indgivet en politianmeldelse om det i 2022.
Foreholdt screenshots fra tiltaltes telefon vedrørende forskellig korrespondance har han forklaret, at han fik en sms fra Forurettede 1 den 15. marts 2022 om det samvær, der var aftalt til den
- 8 -
18. marts 2022, og han fik også en sms den 18. marts 2022 om det samme. Han involvere-de sin advokat, der rettede henvendelse til Forurettede 1's advokat. Hans advokat fortalte ham, at Forurettede 1 bare ville få en dagbøde, hvis hun ikke udleverede Person 2 til samvær som aftalt. Der var kontakt mellem ham og Forurettede 1 efterfølgende. Han blokerede Forurettede 1 på Instagram, da Forurettede 1 ikke skulle kunne se, hvem der likede ham. Efter Forurettede 1 havde sat ham af den 26. marts 2022 om morgenen, blokerede Forurettede 1 ham. Forurettede 1's søster Person 4 kontaktede ham om, at han skulle lade være med at kontakte Forurettede 1. Foreholdt screenshots af hans besked til Person 4 den 26. marts 2022 har han forklaret, at det drejede sig om kaos omkring Person 2. Foreholdt screenshot af besked den 14. marts 2022 hvoraf det fremgår, at han korresponderede med Person 14, har han forklaret, at hadegruppen, som han omtalte, er en kvindegruppe på sociale medier. Forurettede 1 og Forurettede 2 har hængt ham ud på disse hadegrupper. Det er lukkede grupper, hvor kun kvinder kan være medlem. Han begyndte at tage screenshots i 2019 for at kunne dokumentere korrespondance af denne type, der ellers forsvinder. Foreholdt screenshot af 14. marts 2022 har han forklaret, at den person, han korresponderede med, hjalp ham rigtig meget. Han blev kontaktet af flere kvinder, der havde læst det, som Forurettede 1 og Forurettede 2 skrev om. Profilen ”Profilnavn” er Forurettede 1's falske profil, hvorfr a hun hænger ham ud. Foreholdt screenshot af 13 marts 2022 fra Person 15, har han forklaret, at han ikke kendte Person 15 i forvejen. Det var nødvendigt for Forurettede 1 at oprette den falske profil på hade-gruppen, da hen-des rigtig profil ellers ville komme op. Forurettede 1 har haft en omfattende korrespondance om ham med andre kvinder, som han ikke kender. Forurettede 1 ville dermed opnå, at han ikke kunne være sammen med andre og have det godt. I screenshot af 12. marts 2022 fra den falske pr ofil ”Profilnavn” er det forklaret, at disse beskeder blev sendt rundt til alle de piger, han havde som følgere. I starten blev han ramt af alle de beskeder, der blev sendt rundt, men til sidst gjorde det ham ikke noget. Der var helt sindssygt mange, der gik ind og læste beskederne fra Forurettede 1's falske profil. Det var on/off, at Forurettede 1 blokerede ham.
Tiltalte har forklaret supplerende vedrørende forhold 17-18, at hans og Forurettede 2's forhold var afsluttet ca. en uge før den 12. oktober 2022. Forurettede 2 ringede til ham og inviterede ham til at komme til en snak. Han fik en kammerat til at køre ham til Forurettede 2's bopæl. Forurettede 2 og han havde taget kokain sammen, og den dag lå hun på sofaen, da hun havde taget kokain. Han har ikke truet Forurettede 2 som angivet i tiltalen. Han har kun fortalt Forurettede 1 om Person 1 og det kaotiske forhold, han havde haft med hende. Han er blevet dømt for at have udsat Person 1 for vold og trusler. Han har aldrig fortalt Forurettede 2 noget om Person 1, så han antager, at Forurettede 1 har fortalt Forurettede 2 om hende. Han havde ikke drukket alkohol eller taget kokain den 12. oktober 2021. Han kan have drukket en øl eller to på vejen til Forurettede 2. Han åbnede en øl
- 9 -
hos Forurettede 2. Han beskyldte ikke Forurettede 2 for utroskab. Hun fortalte selv, at hun havde sovet under samme dyne som en mandlig ven. Det blev han harm over, selv om de ikke længere var kærester. Han blev frustrereret. Han gik efter Forurettede 2, da hun løb ud fra huset. Hun lagde sig og skreg på vejen. Der kom en dame gående. De udvekslede nogle få ord. Damen sagde, at han skulle slippe Forurettede 2 og gå over på den anden side af vejen. Det gjorde han så. Damen sagde ikke noget om utroskab og trusler med en kniv. Der har aldrig været en kniv fremme ved den pågældende episode. Han tror, at han sagde til kvinden, der ringede til politiet, at Forurettede 2 havde været utro. Han har ikke en klar erindring fra episoden. Der har altid været jalousi mellem ham og Forurettede 2, og de kunne rigtig godt lide hinanden. Han var vred, da hun fortalte, at hun havde overnattet hos en anden mand. Han har måske før bebrejdet Forurettede 2 utroskab.
Forholdt filen med beskeder mellem tiltalte og Forurettede 2, ekstrakten side 423 ff., herunder side 448 foto af en besked fra tiltaltes telefon til Forurettede 2's, har tiltalte forklaret, at det var ham, der skrev til Forurettede 2 den 11. august 2021. Han kaldte Forurettede 2 et fjols. Det var åben-bart i den givne situation, at han var jaloux. Han var mega påvirket af, at han fandt ud af, at Forurettede 2 skulle til Spanien med en mand. Det blev han rigtig rigtig rasende over. Mange gange var det lige omvendt. Foreholdt beskeder vedrørende 12. oktober 2021, ekstrakten side 546 ff., har tiltalte forklaret, at de skrev sammen efter episoden den 12. oktober 2021, men han ved ikke, om de pågældende beskeder er fra den 12. oktober 2021. Han og Forurettede 2 skrev sammen, men de så ikke hinanden igen før den 23. december 2021, hvor Forurettede 2 opsøgte ham på hans arbejdsplads. Foreholdt beskeden fra den 13. oktober 2021, ekstrak-ten side 492, har han forklaret, at den lange besked var fra ham til Forurettede 2. Han skrev om de lussinger, han gav hende dagen forinden. Foreholdt besked fra Forurettede 2 til ham, ekstrak-ten side 497- 498, har tiltalte forklaret, at den er fra dagen efter. Han svarede hende som angivet, at Forurettede 2 ikke skulle frygte for sit liv. Han skrev ikke, at der ikke havde været nogen kniv, da der aldrig havde været en kniv ved episoden den 12. oktober 2021. Det var ren mudderkastning fra Forurettede 2's side. Foreholdt ekstrakten side 548, hvor der er indsat et billede af et screenshot, har han forklaret, at han tror, at Forurettede 2 sendte ham beskeden med billedet. Det gjorde Forurettede 2 efter, at hun havde talt med Forurettede 1 og fået screenshots fra hende.
Foreholdt lydoptagelse af telefonsamtale mellem tiltalte og Forurettede 2 har han forklaret, at den er fra den 12. oktober 2021. Han bad herunder Forurettede 2 om at trække anmeldelsen til-bage. De talte bl.a. om slag under sex, hvor han havde fået lov til det. Han og Forurettede 2 var meget til og fra hinanden, og de slog nok op mindst 50 gange i de ti måneder, de var sam-
- 10 -
men. Det kunne være på grund af alt muligt, at de slog op, herunder bagateller og noget, der var lagt på Instagram. Han blev rasende over, at Forurettede 2 blev ved med at tale om, at han havde truet hende med en kniv. Den 12. oktober 2021 gav han alene Forurettede 2 en lussing på hver side af hovedet. Han erkender, at det var vold. Når han har slået Forurettede 2 under sex, var det ikke vold, da hun havde samtykket. Han har ikke revet i hende eller sparket hende. Han har ikke face-timet med Forurettede 2 om natten. Han har spurgt hende, om hun var alene. Han vidste, at hun havde været ham utro. Deres forhold var positivt, idet de holdt hinanden oppe, men de var begge misbrugere.
Det var ingen kniv med uden for huset den pågældende dag. Han havde fat i en gaffel, som han åbnede en øl med. Den blev ikke brugt til andet. Forurettede 2 løb ud og lagde sig på vejen og var helt hysterisk. Han stillede sig uden for huset, da den kvinde, der kom til, bad ham om det. Han var ikke på nogen måde aggressiv og blev på stedet, til politiet kom til stede.
Forurettede 2 har supplerende forklaret,
- 11 -
- 12 -
- 13 -
Vidne 1 har supplerende forklaret, at manden kom ret tæt efter kvinden, der løb over vejen. Han løb hurtigere end kvinden og fik hurtigt kontakt med kvinden. Kvinden sagde til hende, at manden havde truet hende med en kniv, og at hun var bange. Manden stod lidt længere væk, men kom nærmere og råbte, at kvinden var på stoffer og havde væ-ret ham utro. Han var vred. Manden blev ved med at sige, at kvinden havde været i byen og været ham utro. Han reagerede ikke meget på, at hun sagde til ham, at det berettigede ikke, at han truede kvinden med en kniv. Da politiet kom til stede, talte hun kort med poli-tiet, før hun fik lov til at gå.
Manden gik imod vidnet og kvinden, mens han råbte. Hun bad ham gå ind i huset, hvilket han gjorde. Han kom dog ud igen og holdt afstand, da hun bad ham om det. Da kvinden lod sig falde ned på vejen, var manden mere rolig end kvinden. Han anklagede ikke på det tidspunkt kvinden. Kvinden og manden råbte ad hinanden, og kvinden råbte, at han ikke skulle true hende med en kniv. Det benægtede manden, at han havde gjort.
- 14 -
Forurettede 1 har supplerende forklaret vedrørende forhold 1-3, at hun sad i spabadet ved 23.30 tiden. Tiltalte kom ind i haven over hækken. Normalt kom han ad hoveddøren, men han var tidligere kommet igennem haven, hvor det var nødvendigt for ham at hoppe over en hæk. Når Tiltalte har meget vrede i sig, bliver han helt sort i øjnene, og han får spændinger i tindingerne og bliver rød i hovedet. Han så sådan ud den aften. Man ved så, at han kun vil noget ondt. Det første, han spurgte hende om, var, hvad hun lavede med sin telefon. Han var vred, og han ville tale med hende, så hun skulle stå op af badet. Han nævnte ikke Person 2. Det er helt sædvanligt, at han blot bruger Person 2 som et påskud til at kontrollere hende. Hun fornemmede, at han havde drukket og taget stoffer. Han havde bl.a. fråde eller noget hvidt om munden, hvilket er et tegn på det. Han sagde, at hvis hun meldte ham, ville han sprætte hende op. Hun havde mange gange sagt, at hun ville melde ham for alt det, han havde gjort hende, hvis han ikke lod hende være. Det var det, han hen-viste til. Hun havde ikke turdet at melde ham til politiet. Hun havde nok inden, hun bloke-rede ham, sagt til ham, at hun ville melde ham til politiet, hvis han ikke lod hende være. Tiltalte sagde, at han ville stikke hende ned og slå hende ihjel. Derfor åbnede hun døren, da Vidne 6 bankede på. Hun sagde til ham, at Tiltalte ville slå hende ihjel. Tiltalte sagde også, at han ville komme efter Forurettede 2. Hun og Forurettede 2 kendte ikke hinanden på det tidspunkt, og hun vidste ikke, at han havde gjort noget ved Forurettede 2. Hun husker ikke, om Forurettede 2 havde anmeldt Tiltalte på det tidspunkt. Hun havde således talt lidt med Forurettede 2, men hun husker ikke, om Forurettede 2 havde sagt, at hun havde anmeldt ham. Foreholdt besked dateret den 13. marts, ekstraktens side 202, har hun forklaret, at hun har skrevet denne besked til Forurettede 2. Det må have været i marts 2022, at hun har skrevet denne besked. Foreholdt svaret fra Forurettede 2, har hun forklaret, at hun fik dette svar om, at de skulle have holdt sammen siden marts 2021. De havde haft kontakt året før i marts 2021. Inden da havde Forurettede 2 via nogle andre fået kontakt med hende. Forurettede 2 var flygtet i et sommerhus og ville vide, om hun også havde haft udfordringer med Tiltalte. Hun husker ikke, om de også har kommunikeret på Instagram om et blåt øje. Foreholdt billede fra telefon den 12. oktober 2021, ekstrakten side 313f. og 548f., har hun forklaret, at det er rigtigt, at hun har korresponderet med Forurettede 2 om et blåt øje, Forurettede 2 havde fået. Forurettede 2 svarede, at det var under sex. Hun må have sendt dette screenshot den 12. oktober 2021 til Tiltalte. Hun ved ikke, hvorfor hun gjorde det og skrev, at han n ok ikke skulle tage kontakt til ”hende” . Tiltalte svarede bl.a., at Forurettede 2 ville trække sin anmeldelse tilbage. Tiltalte manipulerede Forurettede 2 på samme måde, som han manipulerede hende. Hun vidste kun det om Forurettede 2, som Tiltalte fortalte hende.
- 15 -
Det var i træningsrummet, Tiltalte truede hende. Hun husker ikke, om han også gjorde det ved bænken i haven. Hun var i chok og husker ikke hans ordvalg præcist. Hun bad mange gange Tiltalte om at gå. Det ville han ikke. Han bad hende om at komme ind og lægge sig, og gjorde hun det ikke, ville han hente hende. Han grinede blot af hende, da hun sagde til ham, at han skulle lade hende være. Han blev altid vred og sur, hvis hun ikke bare ville ”lægge fisse t il” , s om han sædvanligvis udtrykte det. Han har ødelagt meget for hende. Det tændte ham, at hun gjorde modstand, når han ville have sex med hende. Hun lå blot som en død hval, da han gik i gang med at have samleje med hende. Lige efter samlejet spurgte han hende, om hun nu også ville melde ham for voldtægt. Det havde de sidste mange år ikke været frivilligt fra hendes side, når Tiltalte ville have samleje med hende. Han ville bare have stillet sit behov og krævede af hende, at hun bare skulle lægge sig. Den morgen gik han direkte til at have samleje med hende. Det var ikke normalt, når de havde samleje, som var frivillige. Han spurgte hende nok, om hun ville anmelde ham for voldtægt, fordi han vidste, at det, han havde gjort, var forkert.
Hun og Person 2 havde spist hos Person 4 den pågældende aften. Tiltalte var blokeret på hendes telefo n og kunne ikke sende sms’er til hende. Forevist sms-beskeder fra den 25. marts 2022, har hun forklaret, at der ikke er tale om en korrespondance mellem hende og Tiltalte.
Vidne 6 og Tiltalte har været bekendte muligt igennem det kriminelle miljø, men de har ikke gået sammen særligt mange år. Hun har selv kendt Vidne 6, fra hun var 18 år. Da Tiltalte kom om til hende i haven, stod Vidne 6 uden for hækken. Hun var ikke blevet truet på det tidspunkt. Foreholdt hendes forklaring til politirapport den 26. marts 2022, ekstrakten side 18 ff., herunder side 27 nederst, hvorefter hun skulle have forklaret, at Tiltalte lige havde truet hende, da hun over hækken bad Vidne 6 om at tage Tiltalte med, har hun forklaret, at hun til politiet forklarede, at hun talte med Vidne 6 ved hoveddøren lige efter, at Tiltalte hav-de truet med at slå hende ihjel. Hun bad over hækken Vidne 6 om at tage Tiltalte med, da Tiltalte var kommet ind i haven. Hun bad igen Vidne 6 om det ved hoveddøren.
Person 2 vågnede på et tidspunkt. Det har hun også forklaret til politiet. Foreholdt hendes forklaring til politirapport den 26. marts 2022, ekstrakten side 265, 2. afsnit, har hun for-klaret, at hendes forklaring kun blev skrevet ned i brudstykker, hvorfor hun også blev gen-afhørt. Hun nævnte jo nok også ved den første afhøring, at Person 2 var vågnet.
- 16 -
Hun kunne ikke bruge sin telefon i sengen. Hun husker ikke, om hun havde telefonen med sig, da hun gik på toilettet og tog t-shirt på. Det havde hun nok, men turde ikke kontakte nogen. Tiltalte var i hendes hjem og sov lige ved siden af hendes barn. Han har også fra tid til anden råbt ad Person 2. Han har ikke været voldelig mod hende. Hun sagde ikke den pågældende dag, at hun ville anmelde Tiltalte. Hun sagde bare, at han skulle gå. Hun hu-sker ikke, hvornår hun umiddelbart forud for den pågældende dag havde sagt, at hun ville anmelde ham. Hun har sagt det flere gange. Hun ved ikke, om det er episoden med Forurettede 2, der har giver Tiltalte anledning til at udtale, at hun ikke skulle anmelde ham. Foreholdt samme politirapport, ekstrakten side 264, 3. sidste afsnit, har hun forklaret, at hun har for-klaret til politiet som angivet om, at Tiltalte ville slå hende ihjel, hvis hun anmeldte ham for vold. Foreholdt næstsidste afsnit har hun forklaret, at hun ikke husker, at hun skulle have sagt, at hun allerede havde anmeldt ham for et voldsforhold. Hun havde tidligere anmeldt ham for truslerne i 2020, men ikke for vold.
Da Tiltalte lagde sig oven på hende i sengen, fik hun vippet ham væk. Foreholdt hendes forklaring til politirapport af 6. april 2022, ekstrakten side 108 nederst til side 109, har hun forklaret, at hun ikke turde bruge telefonen på toilettet. Hun har forklaret som angivet eks-trakten side 109 om hændelsesforløbet om morgenen. Foreholdt andet afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret, at Tiltalte trak hende over på sig, har hun forklaret, at hun godt kan huske at have forklaret sådan, når det nu bliver læst op.
Vedrørende forhold 5 har hun supplerende forklaret, at hun havde rettelser til afhørings-rapporten om forholdet, og det er korrekt, at rettelserne bl.a. fremgår af ekstrakten side 144. Hun holdt jul hos sin søster Person 4, hvor også hendes søster Vidne 4 var til stede. Hun fortal-te, at hun var faldet eller var kradset af Person 2's kanin og fået ridsen derved. Hun husker ikke, om hun sendte billedet af det til Vidne 4. Hun har efterfølgende fortalt Vidne 4 om forholdet. Hun har fortiet sandheden om, hvordan Tiltalte var, da hun så har undgået at skulle lyve for Tiltalte, når han afhørte hende, når hun kom hjem. Tiltalte ville være hos hende og Person 2, men boede ikke hos hende. Der skulle være overvåget samvær hos hende på det tids-punkt, og Tiltalte var ikke til at få ud efterfølgende. Både hun og Tiltalte stod op, da han kastede rundstykket mod hende. Hun var ikke i tvivl om, at han ville ramme hende. Hun tog billedet af riften umiddelbart efter. Hun sendte ikke generelt de billeder, hun tog, vide-re, men hun gemte billederne på sin telefon. Tiltalte tjekkede alt. Foreholdt afhøringen af hende den 6. april 2022, ekstraktens side 102, 1. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke hu-sker at have forklaret, at hun ikke kunne gemme noget på sin telefon, men sendte billeder
- 17 -
til sin søster, hver gang hun havde taget billeder af noget, Tiltalte ikke skulle se. Det er det angivne i rapporten, der er det rigtige.
Vedrørende forhold 6 har hun supplerende forklaret, at Tiltalte stod tæt på hende, da han kastede damperen. Afstanden var nok ca. 1 meter. Han blev sur og tyrede damperen ned i hovedet på hende. Damperen gik i stykker efter, den havde ramt hende, idet den faldt på gulvet. Hun husker ikke, om hun sendte billederne af skaden til sin søster. Hun skrev sam-me dag til Tiltalte, at han skulle forlade hendes hjem. Han kom dog igen, og det ville kun blive værre, hvis hun sagde, at det måtte han ikke. Hun turde alligevel skrive det til ham, men vidste godt, at det ville have en konsekvens. Damperen blev tyret med fuld kraft i ho-vedet på hende. Hun nævnte ikke for nogen, hvad der var sket. Hun gemte sig og isolerede sig som tidligere. De så det i børnehaven, men hun sagde, at hun var faldet. På det tids-punkt gik man generelt med mundbind, og hun havde mundbind på, men Person 2 rev det af i børnehaven. Hun husker ikke, om hun sagde det til andre. Det er Person 2, hun citerer i den foreholdte besked, hvor det er anført, at far råber og skal ud at rejse.
Hun har vedrørende forhold 7 supplerende forklaret, at der var søm i knagerækken. Der var rettelser til den forklaring, der fremgår af politirapporten, ekstrakten på side 112. Rettel-serne fremgår ekstrakten side 160. Tiltalte sagde i september 2021, at det var Forurettede 2, han kom fra. Han ringede til hende og sagde, at han nu var på vej. Han var i By 1, hvor han skulle hentes hos en ven. Hun tog til By 1 for at køre ham hjem til sig selv. Han ville bare ikke hjem. Foreholdt beskederne ekstrakten side 314, har hun forklaret, at hun og Tiltalte ikke var et par på det tidspunkt, men det var de i Tiltaltes hoved. Hun husker ikke beskeden om, at Tiltalte ikke skulle tage kontakt til Forurettede 2. Hun havde ikke mere ro, når Tiltalte var hos en anden kvinde. Han blev alligevel ved med at kontrollere, om hun havde andre mænd. Tiltalte sagde, at han kontrollerede, om hun havde andre mænd, da Person 2 kun skulle have én far, og det var ham. Hun har mødt Forurettede 2 efter an-meldelsen. Hun tror, at det var efter sagen i byretten. Hun husker, at hun har sendt Forurettede 2 beskeden, men ikke hvornår. Det var før episoden i marts 2022. Foreholdt Forurettede 2's beske-der, ekstrakten side 548, har hun forklaret, at hun har sendt beskeden til Forurettede 2, inden hun anmeldte Tiltalte. Det må have været før, hun anmeldte Tiltalte, men hun husker ikke, hvornår hun sendte beskeden til Forurettede 2.
- 18 -
Efter Tiltalte havde slået hende, tog de hjem til hende, da Tiltalte ville have det. Han skulle med hende hjem, da han vidste, at han havde gjort hende noget. Han skulle kontrollere hende.
Hun husker i dag rækkefølgen i episoden den 20. oktober 2021, sådan som hun forklarede det i byretten. Tiltalte kom ind og skældte hende ud over beskeden. Hun ville ud ad hoved-døren, men han tog hende i armen og fik hende sat ind på en stol, hvor han slog hende. Hun råbte, og derefter fik hun slag. Tiltalte var rasende. Der var mange ting den dag, hun var i byretten og under afhøringerne, og hendes hoved var bare fyldt helt op. Hun var nede at ligge på gulvet, og Tiltalte rev hende i armen for at få hende op. Hun husker ikke, om politiet beskrev det forkert. Hun har ikke efterfølgende talt med en nabo eller genbo, om de havde bemærket noget den pågældende dag. Hun skrev til Tiltalte om hele episoden, og hvad han havde gjort. Hun sendte genpart af beskeden til politiet. Hun tog ikke billeder af sine skader og talte ikke med nogen om, hvad Tiltalte havde gjort. Det ville Tiltalte i givet fald have fået ud af hende. Hun turde derfor ikke.
Hun har vedrørende forhold 8 supplerende forklaret, at hun er sikker på, at Tiltalte slog hende med knytnæve. Hun har gået til behandlinger og har gået mange ting igennem i den forbindelse. Der var ikke skader i ansigtet efter slaget. Hun tog ikke billeder af sig selv. Hun fortalte det til Tiltaltes mor den dag, men ikke til andre. Der var ikke andre end Person 2, der så slaget.
Hun har vedrørende forhold 9 supplerende forklaret, at det fandt sted før, Tiltalte indledte et forhold til Forurettede 2. Det var før, Tiltalte blev dømt for at have truet hende. Foreholdt hen-des forklaring til politirapport den 6. april 2022, ekstrakten side 92 nederst og øverst side 93, har hun forklaret, at hun havde rettelser til politirapporten. Det fremgår nærmere af ekstrakten side 160 og 137. I oktober 2020 opholdt Tiltalte sig hos hende. Han var der bare. De havde ikke frivilligt samleje med hinanden i den periode. Denne dag var den måde, Tiltalte gennemførte samlejet på, så grov. Han var bare meget grovere end sædvanligt. Han behandlede hende, som om hun slet ikke var noget værd. Han tog både sine egne og hendes bukser og underbukser ned. Det var under det hele, at han kaldte hende alt muligt og sagde, at hun var ulækker. Hun fik bukserne op igen, men han trak dem ned igen. Hun stod i dør-åbningen til Person 2's værelse, hvor hun havde fået sine bukser op igen. Der gik højst et par minutter, før Tiltalte kom igen, og samlejet fortsatte på foldemadrassen. Han skubbede hende i ryggen, og hun kom ned på madrassen, hvor han trak hendes bukser ned igen og
- 19 -
flere gange gennemførte samleje. Han kunne ikke få udløsning, og hun trak sine bukser op igen, hvorefter det gentog sig. Der var et eller to samlejer i stuen og to på værelset. Et på foldemadrassen og et på gulvet foran sengen. Hun forsøgte indimellem at samle sig. Tiltalte stillede hende på alle fire både på foldemadrassen og foran sengen. Hun græd og hy-perventilerede. Hun fortalte først politiet om det den 26. marts 2022. Hun var bange, da hun ikke kunne få politiet til at give Tiltalte et tilhold. Hun havde afleveret mange mails til politiet, og de gav ikke grundlag for et tilhold, selv om der var mange trusler i dem. Hun tror, at Tiltalte blev sur over, at hun ikke ville køre ud efter mere alkohol. Hun havde ikke mere alkohol i huset. Tiltalte havde været sur forinden. Foreholdt hendes forklaring til poli-tirapport den 6. april 2022, ekstrakten side 92, har hun forklaret, at hun ikke vidste, hvorfor Tiltalte var blevet sur. Hun har tænkt nærmere over det og tror, at det skyldtes, at hun ikke ville køre efter mere alkohol.
Hun meldte ikke voldtægten sammen med truslerne. Hun fortalte ikke sin papfar om vold-tægten på det tidspunkt. Hun holdt anmeldelsen tilbage, indtil hun var i sikkerhed. Der har ikke været en sag om forældremyndighed i Familieretshuset, men om samvær. Hun fortalte da om voldtægt, og det er denne voldtægt, hun fortalte om. Truslerne, Tiltalte blev dømt for i 2020, blev anmeldt i 2020. Hun husker ikke, om det var i oktober 2020. Denne voldtægt er ikke foregået i 2019. Det er i 2020; det ved hun. Hun kan ikke hænge det op på noget konkret, men det var forud for dommen af 6. oktober 2020.
Tiltalte kunne finde på at skrive til hende, at hun skulle lette røven og komme ind til ham. Det skulle meget gerne fremgå af den korrespondance, hun har givet politiet.
Hun har vedrørende forhold 10 supplerende forklaret, at hun også skulle sende Tiltalte do-kumentation for, hvor hun var. Hun husker denne periode. Hun husker ikke, om hun fortal-te om det ved afhøringen den 26. marts 2022 om eftermiddagen. Foreholdt afhøringsrap-porten, ekstrakten side 20 og 31, har hun forklaret, at det nok skal passe, at hun har forkla-ret som angivet. Hun truede ikke Tiltalte den pågældende dag. Hun husker ikke nærmere hvornår i sommeren 2020, forholdet blev begået. Det er på grund af vejret, at hun husker, at det var om sommeren. Det var også på påklædningen med shorts og bar mave. Hun ved, at hændelsen er sket. Kun Person 2 var til stede. Foreholdt afhøringsrapporten fra den 26. marts 2022, ekstrakten side 31, hvorefter Person 16 skulle have været til stede, har hun forkla-ret, at det var Tiltaltes adfærd, Person 16 har kommenteret på. Det har ikke noget med episoden
- 20 -
med kniven at gøre. Det har politiet misforstået. Hun har talt med andre om episoden, efter Tiltalte blev fængslet, men ikke før.
Hun har vedrørende forhold 11 supplerende forklaret, at Person 2 var lille og sad på skødet af hende, da Tiltalte slog hende i baghovedet. Hun tror, at det kom som et chok for Person 2. Tiltalte gik frivilligt, da han nok selv kunne se, at det skulle han. Tiltaltes adfærd var lidt svingende, når Person 2 var der. Han prøvede at holde facaden og være ordentlig, når Person 2 var der, men det holdt ikke. Hun prøvede at skærme Person 2 for Tiltaltes svingende opførsel. Han kunne under samvær ikke koncentrerede sig om at være sammen med og lege med Person 2 mere end et kvarter ad gangen. Han kunne også råbe ad Person 2. Hun tror, at hun flyttede fra Adresse 4 den 1. juni 2018. Forholdet fandt sted, mens hun boe-de der fra august 2017 og frem til juni 2018. Hun er helt sikker på, at forholdet blev begået i Adresse 4. Person 2 var ikke så stor og kunne ikke gå endnu. Hun var i hvert fald et år og lærte først at gå, da hun var 16 måneder. Så forholdet er måske nærmere foregået i somme-ren 2018. Foreholdt hendes forklaring til politirapport den 6. april 2022, ekstrakten side 90, hvorefter det skulle have været koldt og i efteråret, har hun forklaret, at hun ikke husker det. Hun er sikker på, at forholdet blev begået i køkkenet i Adresse 4.
Hun har vedrørende forhold 12 supplerende forklaret, at Person 2 nok har været 4-6 måne-der, da forholdet fandt sted. Hun husker, at hun til politiet oplyste, at Person 2 var 5 måne-der, og at tidspunktet blev fastlagt på den baggrund. Hun er sikker på, at Person 2 ikke var 7 måneder.
Hun har vedrørende forhold 13 supplerende forklaret, at hun og Tiltalte begyndte at se hin-anden i slutningen af 2014. De havde frivillige samlejer, men ved denne lejlighed havde hun ikke lyst. Hun fandt da ud af, at det hed det ikke. Hun tror, at han var påvirket. Hun ved ikke, hvad der var gået forud. Hun sagde, at hun ikke havde lyst, hvorefter han rev hendes bukser i stykker. Hun gjorde modstand, men han holdt hende fast i benene. Han havde før det tidspunkt ikke begået fysisk vold mod hende, kun psykisk. Det tændte ham, jo mere hun sagde nej og græd. Det kunne hun se og høre på hans måde at udtrykke sig på. Man kunne se på ham, at det var godt for ham. Hun var i forvejen bange for ham, men blev sammen med ham, da hun ikke turde andet. Hun havde forinden prøvet at flygte fra ham. Han var god til at køre på hendes sårbarhed, så hun blev helt underkuet, og han lovede ikke at være sådan igen. Hun kan ikke komme tidspunktet nærmere, men hun husker bare, at han havde lyst, men hun ikke havde det, hvorfor han voldtog hende. Hun husker ikke her-
- 21 -
udover nærmere, hvordan det startede. Han rev hendes leggings i stykker i sengen, da hun ikke ville tage dem ned. Hun kan ikke beskrive det nærmere. Han holdt hende fast i bene-ne. Hun lå på ryggen. Det sluttede, da han fik udløsning. Hun lukkede sine øjne. Hun har ikke talt med andre om episoden, da hun flovede sig.
Hun har vedrørende forhold 4 supplerende forklaret, at Vidne 3 var Tiltaltes ven. Foreholdt beskeder fra vidnets telefon, ekstrakten side 204, har hun bekræftet, at disse be-skeder er skrevet inde i en gruppe. Der må være tekst indimellem. Hun sendte en besked til Tiltalte den 12. marts. 2022. Foreholdt beskeden har hun bekræftet, at det er den, hun har forklaret om.
Der har været meget korte perioder, hvor Tiltalte har været sød imod hende. Ellers har han ikke været sød ved hende helt fra det tidspunkt, hvor de mødte hinanden. Hun skulle for eksempel være ansvarlig for at stå op om natten for at smøre madpakke, og hun skulle stå til rådighed for ham og måtte ikke besøge veninder. Hun skulle behage ham i enhver hen-seende. Tiltalte har muligt en enkelt gang besvaret en besked fra Vidne 4 for sjov. Han styrede ellers hendes telefon og hackede hendes beskeder. Han havde hendes telefon til rådighed hele tiden. Han har svaret på opkald til hende, så han var med til at bestemme, hvad der skulle ske. Han svarede det, han fandt for bedst. Han skulle være sikker på alt, herunder hvad hun og hendes ekskæreste skrev til hinanden, selv om Tiltalte ikke kendte hende den-gang. Det er derfor underligt, at han tænkte, at hun havde kontakt til alle mulige mænd. Selv om de ikke boede sammen, kom han alligevel. Hun prøvede alt for på en god måde at få ham væk. Uanset hvad hun gjorde, kom han igen. Hun er meget bange for ham. Hun tror bare, at han slår hende ihjel. Person 2 kan ikke undvære sin mor, og Tiltalte skal ikke styre hende længere. Før han blev fængslet, var det lettere for hende, at hun havde kontakt med ham, da hun så kunne please ham. Når han ikke var der, kunne hun aldrig vide, hvornår han dukkede op og generede hende. Han har gemt sig bag hækken, lagt ting til hende og Person 2 og har stukket skruetrækkere i dækkene på hendes bil, så hun ikke har kunnet køre i den. Tiltalte virker meget charmerende, hvorfor der er mange, der ikke gennemskuer ham. Han er farlig. Han har ingen empati og er god til at manipulere. Nogle af hendes veninder har også oplevet, hvordan han har nedgjort hende. Tiltalte er doven og har ikke selv gidet at lave mange af de ting, hun har gjort for ham.
Foreholdt lydoptagelsen af afhøringen af hende den 6. april 2022, 01.03.50 til 01.04.02, hvorefter hun forklarede, at hun skulle hjælpe ham, da han ellers ikke kunne hænge sam-
- 22 -
men, herunder med at styre hans e-Boks, har hun forklaret, at hun har forklaret således. Det var nemmere for ham at få hende til at styre alt frem for selv at klare det. I starten af deres forhold så hun en besked på Tiltaltes telefon. Det er den eneste gang, hun har set i hans telefon, da hun ikke kunne få adgang til hans telefon. Hun ved derfor ikke, hvorfor han skulle have skjult beskeder på sin telefon. Hun husker ikke, at Tiltalte i sjov har besvaret en besked fra Vidne 4 til hende.
Foreholdt hendes forklaring til politirapport den 26. marts 2022, ekstrakten side 30, næst-sidste afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret om en besked, hvor Tiltalte indrømmende voldtægt, har hun forklaret, at den besked gav hun politiet. Foreholdt dommen side 27, hvoraf det fremgår, at hun forklarede, at hun ringede til Forurettede 2, har hun forklaret, at det var for at advare hende, da han havde truet med at ville gøre hende noget den 25.-26. marts 2022. Hun husker ikke, hvordan hun oprindeligt kom i kontakt med Person 5, men de har en fælles bekendt på Sjælland. Forevist besked, ekstrakten side 213, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun har sendt denne besked til Person 5. Beskeden siger hende ikke noget. Hun husker ikke, hvorfor hun kom i kontakt med Person 5. Foreholdt beskeden, ekstrakten side 203, har hun forklaret, at hun ikke husker at have sendt denne besked til Person 5. Hun må dog have sendt den. De har inden talt sammen om nogle ting, og Person 5 har nok spurgt, om Tiltalte kontaktede hende. Foreholdt korrespondancen, ekstrakten side 206, har hun forklaret, at Tiltalte gerne ville have et barn mere med hende. Det ville hun ikke. Det er baggrunden for denne besked, hvor Tiltalte havde været hos hende for at sige, at de skulle være familie igen. Foreholdt mail af 2. april 2022, ekstrakten side 212, sendt fra Person 5 til efterforskeren, har hun forklaret, at hun husker, at hun og Person 5 talte sammen i 4 timer. De talte om, at Tiltalte var hos hende, men at hun ikke kunne få ham ud, hvilket hun forsøgte at forklare Person 5. Hun ved ikke, om Person 5 har gengi-vet deres samtale i den korrekte rækkefølge. Forevist korrespondancen, ekstrakten side 207, har hun forklaret, at hun ikke tror, at hun har skrevet som anført. Det er Forurettede 2, der har skrevet det om at bygge sagen større mod Tiltalte. De mødtes ikke. Hun skrev, at hun skulle have hjælp af sin familie. Foreholdt beskeden, ekstrakten side 313, har hun forklaret, at hun sendte dette screenshot til Tiltalte, da han skulle have dokumentation for, at han ikke havde gjort Forurettede 2 noget. Hun husker, at hun også sendte det til Forurettede 2 for at vise hende, at han også havde truet med at slå Forurettede 2 ihjel.
Foreholdt korrespondancen ekstrakten side 208, har hun forklaret, at hun ikke husker, at de blev sendt inde i gruppen. Hun husker ikke samtalen, der fremgår af ekstrakten side 209.
- 23 -
Hun svarede, at Tiltalte fejrede nytår hos hende. Hun ville vise Forurettede 2, at Tiltalte spillede dobbeltspil og manipulerede dem.
Hun husker ikke, om hun har korresponderet med andre piger om Tiltalte under profilen Profilnavn. Foreholdt korrespondancen har hun forklaret, at profilnavnet ikke siger hen-de noget. Hun husker ikke at have sendt denne type beskeder. Hun kan ikke huske korre-spondancen.
Familieretshuset bestemte, at samværet skulle være overvåget af hende. Forholdt retsbogen fra den 8. februar 2022, har hun forklaret, at denne aftale blev indgået efterfølgende. Afta-len blev aldrig gennemført, da Tiltalte selv fortalte, at han ikke kunne aflægge en ren hår-prøve. Hun afviste at gennemføre aftalen, da han var faldet i på ny.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at Tiltalte generede Forurettede 1 ved både at kritisere hendes udseende og den måde, hun var klædt. Selv om Forurettede 1 blokerede Tiltalte, blev han ved med at maile og sende beskeder til hende. Han truede hende på livet. Det har hun set og hørt. Når hun skrev til Forurettede 1, at hun gerne ville komme forbi, kunne Tiltalte som svar herpå fra Forurettede 1 finde på at svare, at hun ikke skulle komme forbi. Hun har aldrig spurgt Forurettede 1, om Forurettede 1 også syntes, det var sjovt, når Tiltalte gjorde det. Det var ment for sjov fra Tiltaltes side. Forurettede 1 har sendt hende billeder, hvoraf fremgik, at Forurettede 1 havde fået skader. Det har bl.a. været af et blåt øje. Hun har gemt disse billeder for Forurettede 1. Det er de billeder, der er på eks-trakten side 276. Hun har ikke modtaget andre billeder end disse fra Forurettede 1. Forurettede 1 har fortalt hende, at hun flere år tilbage skulle have samleje med Tiltalte, selv om hun ikke havde lyst. Hun spurgte Forurettede 1, hvorfor hun fandt sig i det. Hun husker en juleaften, hvor Forurettede 1 havde en ridse på kinden. Forurettede 1 sagde, at det var en kanin, der havde kradset hende. Forurettede 1 fortalte sene-re, at det var Tiltalte, der havde kastet et rundstykke i hovedet på hende.
Hun har et godt forhold til Forurettede 1. Da Tiltalte kom ind i Forurettede 1's liv, mistede Forurettede 1 sin selvsikker-hed og forandrede sig rigtig meget. Der har været episoder efter fængslingen af Tiltalte, hvor hun har måttet samle Forurettede 1 op psykisk. Forurettede 1 er bestemt ikke, som hun var, før hun mød-te Tiltalte.
Hun sås med Forurettede 1 og Tiltalte. I de seneste år var der ikke så megen kontakt, hvis Tiltalte var inde i billedet hos Forurettede 1. Tidligere har hun været sammen med dem begge. Tiltalte har i pe-rioder været ude af Forurettede 1's liv. Hun ved ikke noget om nytåret 2021/22, og hun har ikke væ-
- 24 -
ret til stede, hvis Forurettede 1 og Tiltalte har holdt nytår med en del af Forurettede 1's familie den nytårsaften. Det var sjældent, at Tiltalte var med hos Forurettede 1's familie, også i de perioder, hvor han var inde i Forurettede 1's liv. Han har så siddet alene hjemme. Han har også været decideret udelukket fra at komme i familien.
Tiltalte har stalket Forurettede 1 ved at kontakte hende ved bl.a. at skrive og forsøge at ringe til hen-de, selv om Forurettede 1 havde blokeret ham. Han har både ringet og truet Forurettede 1, men også skrevet truende til hende. Hun har set mange af Tiltaltes beskeder. Hun har set de beskeder med trusler, som Tiltalte er blevet dømt for.
Vidne 5 har supplerende forklaret, at Forurettede 1 til tider virkede bange for Tiltalte. Hun var ofte usikker på, hvordan Tiltaltes reaktion ville være, for eksempel når hun skulle hjem, efter at hun havde været på besøg hos dem. Man kunne mærke, at hun var bange. Han har oplevet, at Tiltalte stod og bankede på Forurettede 1's hoveddør for at komme ind. Han og Forurettede 1's søsters kæreste gik derover og fik sendt Tiltalte væk. Det foregik på Adresse 1, hvorfor det har været i 2018 eller derefter. Han husker ikke tidspunktet nærmere. Han har ikke set blå mærker på Forurettede 1. Det husker han i hvert fald ikke. Forurettede 1 har ikke selv fortalt om samlejer, som hun ikke har været indforstået med. Det har hun holdt helt for sig selv. Hun har fortalt om, at Tiltalte var voldelig. De gjorde ikke noget ved det, da Tiltalte og Forurettede 1 var voksne mennesker. Der var heller ikke tale om vold, der skete lige foran dem. De blandede sig derfor ikke i det.
Forurettede 1's energi forsvandt gradvist, efter hun havde mødt Tiltalte, og hun blev mere og mere usikker. Hun bemærkede ofte, når hun var på besøg hos dem, at Tiltalte givetvis ville skri-ve lige om lidt. Forurettede 1 fortalte bl.a. en gang, hvor der havde været meget sms-korrespondance fra Tiltaltes side under et af Forurettede 1's besøg hos dem, at hun nok ville få et par på hovedet, når hun kom hjem. Tiltalte kunne sende rigtig mange beskeder til Forurettede 1, når hun var på besøg, og han har set nogle af dem, men ikke alle. Forurettede 1 sagde meget ofte, at nu var det ham, der skrev igen.
Han husker ikke, hvad mødet i Familieretshuset, som han deltog i, drejede sig om, og han er ikke bekendt med, at Tiltalte havde søgt om samvær med Person 2. Han har hørt noget om, at Forurettede 1 skulle med til samvær. Hun fortalte, at det ikke fungerede. Hun fortalte også, at der skulle være samvær, hvor Person 2 skulle være alene med Tiltalte. Han har af Forurettede 1 fået oplyst, at Tiltalte er udeblevet fra samvær og ikke har været interesseret i Person 2.
- 25 -
De trusler, der blev talt om på det møde i Familieretshuset, som han deltog i, var dem, Tiltalte blev dømt for. Det var i hvert fald nogle af dem. Forurettede 1 fik åbenbart ikke anmeldt den voldtægt, hun fortalte om i Familieretshuset.
Vidne 6 har supplerende forklaret, at Tiltalte ringede og spurgte ham, om han ville hente ham. Det gjorde han. Han husker ikke, om han spurgte Tiltalte, om det var en god ide at køre ud til Forurettede 1. Foreholdt hans forklaring til politirapport af 30. marts 2022, ekstrakten side 51, hvorefter han skulle have forklaret dette, har han forklaret, at det skal nok passe, at han forklarede det. Tiltalte virkede ikke højtråbende. Han var selv lige kom-met hjem fra arbejde og var træt og blandede sig ikke i Tiltaltes og Forurettede 1's forhold. Tiltalte virkede ikke frustreret, da de kørte ud til Forurettede 1. Det kan godt passe, at han talte med Tiltalte den følgende dag. Det er korrekt, at politiet havde kontaktet ham den 27. marts 2022. Han husker ikke, hvad han fortalte politiet. Foreholdt at han ved den henvendelse ikke ønskede at tale med politiet, har han forklaret, at han selv har haft en fortid og ikke ønskede at tale med politiet. Det havde ikke noget at gøre med, at han havde talt med Tiltalte.
Han gad ikke vente på, at Tiltalte og Forurettede 1 diskuterede, og han husker ikke, at han af Forurettede 1 skulle være bedt om at tage Tiltalte med. Han husker ikke, hvor Forurettede 1 var, da han afleverede Tiltaltes telefon til ham. Han husker ikke, at Forurettede 1 sagde noget til ham. Når man hører folk diskutere, tager man skyklapper på, og han husker ikke, at Forurettede 1 sagde noget om trusler, og at Tiltalte ville slå hende ihjel.
Han husker ikke, hvornår han talte med Tiltalte efterfølgende. Han havde læst om vold-tægtssagen i Medie, og det var det eneste, han vidste.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
Forholdene med Forurettede 1
- 26 -
Det lægges efter forklaringerne til grund, at tiltalte og Forurettede 1 lærte hinanden at kende i 2014/2015, at de Dato 2017 fik en datter sammen, og at de hovedsageligt boede sammen fra 2015/2016 og frem til kort efter datterens fødsel. I perioden herefter og frem til 2022 var der tale om et on/off forhold, hvor tiltalte også havde mange andre part-nere. Der har mellem tiltalte og Forurettede 1 været uenighed om tiltaltes ret til sam-vær med datteren, men ikke om forældremyndighed og bopæl. Der blev mellem parterne indgået forlig om samvær i februar 2022, og tiltalte skulle have haft samvær den 18. marts 2022, hvilket Forurettede 1 aflyste den 15. marts 2022, da hun havde mistanke om, at tiltalte havde fået et tilbagefald vedrørende misbrug af narkotiske stoffer. Det kan endeligt lægges til grund, at Forurettede 1 blokerede tiltalte på sin telefon og sociale medier.
Forhold 1-3
Tiltalte har forklaret, at han var frustreret, men ikke vred, da han kort før midnat den 25. marts 2022 uanmeldt henvendte sig på Forurettede 1's bopæl for at tale om det aflyste samvær. Han har forklaret, at Forurettede 1 bad ham om at gå, men at han overnatte-de hos hende, og at de kortvarigt havde samleje om morgenen den 26. marts 2022. Han har bestridt, at han på nogen måde skulle have optrådt truende over for hende, og at samlejet ikke var frivilligt fra hendes side.
Forurettede 1 har heroverfor forklaret, at tiltalte var vred og påvirket, og at han ville tale med hende, selv om hun bad ham om at gå. Hun har forklaret, at han truede hende som anført i forhold 2 i anledning af det aflyste samvær. Han truede hende også til ikke at an-melde ham for den vold, han tidligere havde udsat hende for, hvilket hun tidligere havde sagt, at hun ville. Hun har endvidere forklaret, at tiltalte udsatte hende for voldtægt som nærmere beskrevet i byrettens dom.
Vidne 6, der havde kørt for tiltalte og kortvarigt var til stede uden for Forurettede 1's bopæl, har i landsretten forklaret, at han hørte tiltalte og Forurettede 1 diskutere, men at han tog ”skyklapperne” på, og at han ikk e huskede, at Forurettede 1 skulle have sagt noget om trusler.
Forurettede 1 anmeldte forholdene den 26. marts 2022, og hun har såvel til politiet som i retten afgivet en detaljeret og præcis forklaring om hændelsesforløbet. Hendes for-klaring støttes af personundersøgelsen af hende. Forklaringen vedrørende forhold 3 støttes
- 27 -
også af indholdet af den besked, Forurettede 1 den 13. marts 2022 sendte til Forurettede 2 om, at hun også selv ville anmelde tiltalte for vold.
På den baggrund og efter det indtryk, som den dokumenterede korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 1 efterlader om deres indbyrdes relation, finder landsretten Forurettede 1's forklaring troværdig.
Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Forhold 5, 6, 7 og 8
Såvel tiltalte som Forurettede 1 har forklaret, at der var episoder mellem dem på de datoer og lokaliteter, der er angivet i disse forhold, og tiltalte har erkendt, at han i forbin-delse med episoden i forhold 7 spyttede Forurettede 1 i ansigtet, og at han i forbin-delse med episoden i forhold 8 tildelte Forurettede 1 et slag i ansigtet, men at det var med flad hånd.
Forurettede 1 har også vedrørende disse forhold afgivet en præcis, detaljeret og tro-værdig forklaring, som lægges til grund.
Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i vold som anført i disse forhold. Da tiltalte ved dom af 8. august 2013 er fundet skyldig i vold efter straffelovens § 244, stk. 1, henføres forholdene under straffelovens § 247, stk. 1.
Forhold 9
Tiltalte har forklaret, at han husker den pågældende aften, og at han og Forurettede 1 havde sex, men at det var frivilligt.
Forurettede 1 har også vedrørende dette forhold afgivet en præcis, detaljeret og tro-værdig forklaring om optakten til, at tiltalte ville have sex, selv om hun ikke ville, og hæn-delsesforløbet i øvrigt. Hun har herunder forklaret, at tiltalte kaldte hende for luder og sag-de, at hun var klam. Hun har forklaret, at han rev hendes bukser ned og trængte ind i hen-de, selv om hun græd og sagde, at han skulle stoppe. Hun har forklaret, at det gentog sig, at han igen trak i hendes ben og trak hende ned og sagde, at han ikke var færdig med hende.
- 28 -
Hun har forklaret, at tiltalte trængte ind i hende 1-2 gange i stuen og to gange på Person 2's værelse.
Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, er det bevist, at tiltalte tiltvang sig samleje med Forurettede 1 en gang i stuen og to gange på værelset ved vold eller under indtryk af den i situationen liggende trussel om vold. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i voldtægt efter dagældende straffelovs § 216, stk. 1, nr. 1, jf. nugældende straffelovs § 216, stk. 1.
Forhold 10, 11, 12 og 13
Gerningstidspunktet i disse forhold ligger forud for de trusselsforhold, som tiltalte blev dømt for ved dommen af 6. oktober 2020. Forurettede 1 har forklaret, at hun ikke anmeldte forhold 10-13 samtidig med disse trusselsforhold, da hun alene havde skriftlig dokumentation for trusselsforholdene og derfor ikke ville risikere, at tiltalte kunne blive frifundet for forhold, som hun ikke havde tilsvarende dokumentation for. Først da tiltalte var fængslet som led i anmeldelsen for forhold 1-3, turde hun anmelde disse ældre forhold i marts 2022.
Landsretten anser under hensyn til det, der er dokumenteret vedrørende Forurettede 1's og tiltaltes forhold, forklaringen for plausibel.
Såvel tiltalte og Forurettede 1 er enige om, at der har været en episode mellem dem på det tidspunkt, der er angivet i tiltalen i forhold 10. De har hver især forklaret, at det var den anden, der truede med en kniv.
Forurettede 1 har også vedrørende dette forhold og forhold 11-13 afgivet en detalje-ret, præcis og troværdig forklaring, der lægges til grund. Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i disse forhold som sket, dog vedrørende forhold 11 og 12 på de under hovedforhandlingen i landsretten berigtigede gerningstidspunkter. Landsretten har vedrø-rende forhold 13 tillige lagt vægt på Forurettede 1's forklaring om, at hun var blevet voldtaget af tiltalte mange gange, men at hun specielt huskede dette forhold, da det var første gang. Da tiltalte tidligere er straffet for vold, henføres forhold 11 og 12 under straf-felovens § 247, stk. 1. Forældelsesfristen er herefter 10 år efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3, hvorfor der ikke er indtrådt forældelse vedrørende nogen af forholdene.
- 29 -
Forhold 4
Dette forhold vedrører perioden fra den 1. september 2019 til den 26. marts 2022. Det er om denne periode oplyst, at tiltalte og Forurettede 1 havde et on/off forhold, og at tiltalte havde andre partnere. Tiltalte var dog ofte hos Forurettede 1 og deres fælles-barn, og han må derfor anses for nært knyttet til Forurettede 1's husstand.
Forurettede 1 har også vedrørende dette forhold afgivet en detaljeret, præcis og tro-værdig forklaring. Hun har herunder forklaret, hvordan tiltalte hurtigt efter, at de havde indledt forholdet, ændrede sig fra at være sød og charmerende til at være kontrollerende, manipulerende, truende og voldelig samtidig med, at han talte nedværdigende til hende. Tiltalte kontrollerede hende, bl.a. fordi han havde vrangforestillinger om, at hun var sam-men med andre mænd. Han brugte deres datter som påskud til at kontrollere hende. Han kontrollerede hende bl.a. ved at holde øje med, hvor hun var, tog kontrol over hendes tele-fon, tjekkede den, besvarede og slettede beskeder, og forlangte at få at vide, hvor hun var. Han kommenterede på nedgørende måde, hvordan hun så ud og var klædt, om hun havde make-up på, og hvordan hun havde sat sit hår. Han kaldte hende luder og lignende, og han nedgjorde hende. Hun kunne ikke gøre noget godt nok, og han kastede med maden, som hun lavede, hvis han ikke syntes, at den smagte godt nok. Han udsatte hende gentagne gange for vold, seksuelle krænkelser og trusler samtidig med, at han nedgjorde hende ver-balt. Hun kunne ikke sige nej til sex med ham, og han tændte på det, hvis hun alligevel sagde nej og blev ked af det. Han manipulerede hende bl.a. ved at give hende skylden for, at han var voldelig, når hun havde konfronteret ham med, at der var andre kvinder i hans liv. Han fordrejede de faktiske forhold således, at det var hendes egen skyld, når han var ubehagelig og udsatte hende for vold. Selv om hun sagde til ham, at deres forhold var slut, accepterede han det ikke, men mødte op hos hende og sendte utallige beskeder med truen-de og nedladende indhold. Hun har forklaret, at det indimellem kunne være nemmere at acceptere, at han var hos hende, da hun så havde mulighed for at ”please” ham og dermed kunne begrænse ubehagelige og uforudsigelige kontakter med ham.
Forurettede 1's forklaring støttes af vidneforklaringerne fra hendes papfar og søster og vurderingen fra hendes praktiserende læge i begyndelsesattesten. Forklaringen støttes også af indholdet, tonen og sprogbrugen i den dokumenterede korrespondance mellem til-talte og Forurettede 1. Det fremgår heraf bl.a., at tiltalte på den ene side kunne være angrende og appellerende og på den anden side være kontrollerende, insisterende og opta-
- 30 -
get af beskyldninger om utroskab fra Forurettede 1's side. Forklaringen støttes endvi-dere af indholdet af de beskeder, som tiltalte blev dømt for efter straffelovens § 266 ved dommen af 6. oktober 2020.
Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Forholdene vedrørende Forurettede 2
Det lægges efter forklaringerne til grund, at tiltalte og Forurettede 2 indledte et forhold i november 2020, og at forholdet blev afsluttet i oktober 2021 forud for gerningstidspunk-tet i forhold 17 og 18 den 12. oktober 2021. Tiltalte var i den første måned af forholdet kun hos Forurettede 2 hver anden uge, hvor hendes tre børn ikke var hos hende, men efter en måned var han hos hende hver uge. Fra sommeren 2021 var tiltalte på et afvænningsop-hold, men blev afhentet af Forurettede 2 hver fredag, og opholdet blev afbrudt i sep-tember 2021.
Forhold 17-18
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 17, men erkendt forhold 18 delvist, idet han har erkendt at have tildelt Forurettede 2 to slag med flad hånd.
Forurettede 2 har afgivet en detaljeret, præcis og troværdig forklaring om hændelses-forløbet. Forholdene blev anmeldt i umiddelbar forlængelse heraf. Forklaringen er under-bygget af vidneforklaringen fra Vidne 1, af fotos af Forurettede 2, per-sonundersøgelsen og indholdet af korrespondancen mellem Forurettede 1 og tiltalte om forholdene.
Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisfø-relsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Da tiltalte tidligere er straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk.1, henføres forhold 18 under straffelovens § 247, stk. 1.
Forhold 19
Det lægges efter det oplyste til grund, at tiltalte og Forurettede 2 i en stor del af den periode, som tiltalen vedrører, havde et forhold til hinanden. Selv om forholdet ofte blev afbrudt, og tiltalte i få måneder under forholdet var på et afvænningsophold, lægges det til
- 31 -
grund, at tiltalte opholdt sig på Forurettede 2's bopæl i et sådant omfang, at han må anses for nært knyttet til Forurettede 2's husstand.
Forurettede 2 har også vedrørende dette forhold afgivet en detaljeret, præcis og tro-værdig forklaring. Hun har bl.a. forklaret, at tiltalte fyldte alt og ville styre alt. Han styrede hende og hendes hverdag. Han var meget jaloux og dannede sig hver dag billeder i sit ho-ved om, at hun var utro. Han mistænkeliggjorde hende, og ved en episode skulle hun gå rundt med sin telefon i sit hjem og filme, for at tiltalte kunne se, at der ikke var andre mænd hos hende. Han kontrollerede hende og hendes telefon. Telefonen skulle ligge i køkkenet, og hun måtte ikke låse døren til toilettet. Ringede han eller sendte beskeder til hende, skulle hun straks svare, og han gennemgik opkaldslisten på hendes telefon, når hun kom hjem efter at have luftet hunden. Tiltalte fortalte hende om andre kvinder, som han var sammen med, for at nedgøre hende. Hun skulle stå til rådighed for ham samtidig med, at han udsatte hende for kritik. Han kaldte hende billig og klam i forbindelse med, at de havde sex sammen, og han slog hende ofte og tog kvælertag på hende. Han havde en hold-ning til alt omkring hendes udseende, tøj, frisure og make-up. Han styrede hendes liv i et sådant omfang, at hun isolerede sig fra andre.
Forurettede 2's forklaring støttes af hændelsesforløbet i forhold 17-18 og af den doku-menterede korrespondance mellem hende og tiltalte, dels i forbindelse med, at Forurettede 2 kom hjem fra et ferieophold, dels i forbindelse med episoden i forhold 17-18.
Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Landsretten stadfæster herefter byrettens skyldafgørelse med den ændring, at forhold 5, 6, 7, 8, 11, 12 og 18 henføres under straffelovens § 247, stk. 1.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens skyldafgørelse stadfæstes med den ændring, at forhold 5, 6, 7, 8, 11, 12 og 18 henføres under str affelovens § 247, stk. 1“.
Straffastsættelse
- 32 -
Straffen fastsættes efter de bestemmelser, der er anført i byrettens dom, og i forhold 5, 6, 7, 8, 11, 12 og 18 tillige efter straffelovens § 247, stk. 1.
Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og 6 måneder.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 6 år.
Ved fastsættelsen af straffen har retten lagt vægt på de samme grunde, som er anført i by-rettens dom.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages Forurettede 2's påstand om godtgørel-se for svie og smerte til følge med 79.580 kr., der anses for dokumenteret. Det tiltrædes af de grunde, der er anført af byretten, at der ikke er grundlag for at tage påstanden om godt-gørelse for tort til følge.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages Forurettede 1's påstand om erstatning og godtgørelse til følge. Kravet vedrørende udgiften til attest og godtgørelsen for svie og smerte anses for dokumenteret. Der er vedrørende kravet på godtgørelse for tort lagt vægt på, at der er tale om tre voldtægtsforhold og karakteren heraf.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Tiltalte straffes med fængsel i 6 år.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 79.580 kr. til Forurettede 2 ved bistandsadvokat Bit-ten Kjærsgaard og 239.500 kr. til Forurettede 1 ved bistandsadvokat Jesper Håkons-son. Forurettede 2's krav forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 15. marts 2024, og Forurettede 1's krav på tort og udlæg med 151.000 kr. fra den 17. marts 2023 og kravet i øvrigt fra den 13. marts 2024.
- 33 -
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Kim Rasmussen Karen Foldager Lene Mortensen
(kst.)