D O M
afsagt den 7. november 2022 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Henrik Bjørn-ager Nielsen, Claus Rohde og Anne Toftdahl (kst.)) i ankesag
V.L. S – 2452 – 21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1975
(advokat Carsten Hove, Kolding)
Retten i Kolding har den 10. november 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-1967/2021).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.
Tiltalte, har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 16. juli 2018 med bøde på 4.000 kr. for overtrædel-se af færdselsloven og ved dom af 17. januar 2020 for overtrædelse af færdselsloven, hvor forskyldt bødestraf bortfaldt.
- 2 -
Forklaringer
Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Politiassistent Vidne 2 har afgivet forklaring.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke overdrog flaget til politiet. Politibetjentene tog selv flaget ned. Han husker ikke, hvor længe der havde været flaget med det amerikan-ske flag. Der blev også flaget i 2017, som det fremgår af sagen.
Han har ikke erkendt, at han den pågældende dag har flaget med det amerikanske flag, som det fremgår af afhøringsrapporten af 21. juni 2019. Det har politiet misforstået. Det er rig-tigt, at han bad politiet om at henvise til, hvoraf det fremgår, at det ikke er tilladt at flage med det amerikanske flag, men politiet kunne ikke henvise til nogen lovbestemmelse.
Flagningen skete i anledning af et kommende biltræf for amerikanerbiler og ikke af politi-ske årsager.
Politiassistent Vidne 2 har forklaret, at han blev sendt til adressen som den første patrulje, da politiet var blevet opmærksom på, at der på tiltaltes ejendom blev flaget med det amerikanske flag. Politiet havde også tidligere modtaget anmeldelser. Ved ankom-sten kunne han se, at der blev flaget med det amerikanske flag. Han rettede henvendelse til tiltaltes ægtefælle, som nægtede at tage flaget ned. Hun forklarede, at tiltalte havde hejst flaget, og at flaget ikke var hejst samme dag. En kollega fra en anden patrulje tog senere på dagen flaget ned.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen er det bevist, at der den 9. april 2018 blev flaget med det amerikanske flag på tiltaltes ejendom, at tiltalte var til stede på ejendommen, og at tiltalte var bekendt med flagningen med det amerikanske flag. Tiltalte har forklaret, at flagningen skete i an-ledning af et kommende biltræf for amerikanerbiler, som han og hans familie interesserer sig for. Politiassistent Vidne 2 har forklaret, at tiltaltes ægtefælle forklarede, at tiltalte havde hejst flaget.
- 3 -
Landsretten tiltræder herefter, at det er bevist, at tiltalte den 9. april 2018 flagede med det amerikanske flag som beskrevet i tiltalen.
Efter straffelovens § 1 kan straf kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant.
Det fremgår af straffelovens § 110 c, stk. 1, at den, som ”overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til værn for statens forsvars- eller neutrali-tetsforanstaltninger, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 3 år ”.
Spørgsmålet er herefter, hvorvidt der er hjemmel til at forbyde flagning med fremmede nationers flag, og om der i givet fald er hjemmel til at straffe en overtrædelse af et sådant forbud.
Forbuddet mod at flage med fremmede nationers flag følger af den såkaldte flagbekendtgø-relse, bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om forbud mod at benytte fremmede nati-onsflag. Heraf fremgår bl.a. at ”I Tilslutning til de gældende Bestemmelser, jfr. kgl. Reso-lution af 7de Juli 1854, bekendtgjort ved Justitsministeriets Cirkulære af 2den August 1854, forbydes det her i Landet af hejse andet Flag end Dannebrog, ligesom det forbydes under aaben Himmel, samt i Gæstgiverier, Beværtninger og andre offentligt tilgængelige Lokaler at benytte Krigsførende Magters Flag, være sig til Udsmykning eller paa anden Maade.”
Bekendtgørelsen indeholder enkelte undtagelser, herunder at personer efter tilladelse kan flage med ”fremmed Nationsflag ”. Det fremgår videre, at ”overtrædelse af nærværende Bekendtgørelse straffes efter Lov Nr. 200 af 9de September 1914, Tillæg til almindelig borgerlig Straffelov af 10de Februar 1866 ”. Straffebestemmelsen er videreført i straffelo-vens § 104, nr. 3, og senere i § 110 c, stk. 1.
Bekendtgørelsen er ikke udstedt med hjemmel i lov, men er en videreførelse af resolution af 21. december 1833, hvori udtales bl.a., at ingen ”Privatmand maa lade noget Flag vaie fra Sine Eiendomme i Kjøbstæderne eller paa Landet ”. Dette generelle flagningsforbud, som blev bekendtgjort ved kancellicirkulære af 7. januar 1834, blev ved kongelig resoluti-on af 7. juli 1854, bekendtgjort ved Justitsministeriets cirkulære af 2. august 1854, ind-
- 4 -
skrænket, således at flagning med Dannebrog uden split blev undtaget fra flagningsforbud-det. Der er efter flagbekendtgørelsens ikrafttræden i 1915 udstedt forskellige bekendtgørel-ser, som undtager flagning med et særligt færøsk flag, et særligt grønlandsk flag, de nordi-ske landes flag og det europæiske flag fra flagningsforbuddet.
Det må med Højesterets dom gengivet i UfR 1934, side 1042, anses for fastslået, at den kongelige resolution af 21. december 1833 ganske må sidestilles med en lov, og at resolu-tionen ikke kan anses for ophævet ved den senere resolution af 7. juli 1854, hvor flagnings-forbuddet alene blev modificeret.
Forbuddet i flagbekendtgørelsen mod flagning med fremmede nationsflag har således haft den fornødne hjemmel, og de formelle betingelser efter straffeloven for at kunne idømme tiltalte straf er herefter opfyldt.
Landsdommerne Henrik Bjørnager Nielsen og Anne Toftdahl udtaler herefter:
Det fremgår af Højesterets dom gengivet i UfR 1934, side 1042, at bestemmelsen i straffe-lovens dagældende § 104, nr. 3 (nu § 110 c, stk. 1), ikke er begrænset til krigssituationer, men er anvendelig på sådanne ved lov forbudte handlinger, som direkte eller indirekte vil kunne skade Danmarks forhold til fremmede nationer. Herefter og efter udfaldet af højeste-retsdommen, og da tiltalte ikke havde tilladelse til at flage med det amerikanske flag, stemmer vi for at finde tiltalte skyldig efter tiltalen.
Det af tiltalte anførte om hensynet til ytringsfriheden efter grundlovens § 77 og Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 kan ikke føre til et andet resultat.
Landsdommer Claus Rohde udtaler:
Straffehjemlen i straffelovens § 110 c, stk. 1, angår efter ordlyden alene overtrædelse af bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til værn for statens for-svars- eller neutralitetsforanstaltninger.
Danmark er medlem af NATO og kan ikke anses som et neutralt land, og USA må anses som en af Danmarks vigtigste allierede. Jeg finder på denne baggrund, at straffelovens §
- 5 -
110 c, stk. 1, ikke indeholder tilstrækkelig sikker hjemmel til at straffe tiltalte for den fore-liggende ulovlige flagning.
Jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og tiltalte er herefter skyldig efter tiltalen.
Forholdet blev begået den 9. april 2018, og anklageskriftet blev modtaget den 8. marts 2021 i byretten, som afsagde dom den 10. november 2021. Under hensyn til den lange sagsbehandlingstid, som ikke skyldes tiltaltes forhold, og som ikke kan begrundes i sagens karakter eller omfang, findes den forskyldte bødestraf at burde bortfalde, jf. princippet i straffelovens dagældende § 82, nr. 13, og straffelovens § 83.
Påstanden om konfiskation tages til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Efter sagens omstændigheder og udfald skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Den for Tiltalte, forskyldte bødestraf bortfalder.
Hos tiltalte konfiskeres et amerikansk nationalflag.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Henrik Bjørnager Nielsen
Claus Rohde
Anne Toftdahl
(kst.)