Vestre Landsrets dom af 07. september 2001 i sag 5. afdeling, B-2761-99 og B-1125-00

Parter:
A
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Martin Simonsen ved advokatfuldmægtig Kristian Hartlev).

Afsagt af landsdommerne:
Elisabeth Mejnertz, Lilholt og Bjerg Hansen

Under disse sager, der er anlagt ved stævninger modtaget i Vestre Landsret henholdsvis den 13. december 1999 og den 16. maj 2000, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at hans indkomst for indkomståret 1994 nedsættes med 38.907 kr., og at hans indkomst for indkomståret 1996 nedsættes med 31.550 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Subsidiært har sagsøgte påstået ansættelsen af sagsøgerens indkomst for indkomstårene 1994 og 1996 hjemvist til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Der er vedrørende sagsøgerens indkomst i indkomstårene 1994 og 1996 afsagt kendelser af Landsskatteretten henholdsvis den 13. september 1999 og den 16. februar 2000.

Landsskatterettens kendelse af 13. september 1999 lyder således:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har lejet ejendommen beliggende X1-vej 7 i Y1-by. Ejendommen er et fritliggende parcelhus, registreret som en enfamiliesejendom på i alt 240 m², fordelt med 140 m² kælder samt stue og 100 m² 1. sal.

Klageren og ejeren af ejendommen har indgået lejekontrakt af 26. august 1993 og tillæg til lejekontrakt af 20. december 1993, hvorefter klageren betalte 1.500 kr. i leje indtil 31. december 1993, og 1.200 kr. i leje i 1994.

Klageren har ifølge folkeregisterets oplysninger beboet ejendommen i tidsrummet 1. januar 1994 til 1. juni 1994. Ejendommen har i hele lejeperioden været anvendt ejendommen til videreudlejning.

I mangel af dokumentation har skatteforvaltningen ansat klagerens lejeindtægter skønsmæssigt, på baggrund af lejekontrakter fremlagt af lejerne til brug for huslejenævnssager i Y1-by Huslejenævn vedrørende samme ejendom, til 1.700 kr. pr. måned i 1994.

Ligeledes i mangel af dokumentation har skatteforvaltningen godkendt fradrag for de forbrugsudgifter, der utvivlsom har været afholdt, nemlig leje til ejeren, el, vand og fyringsolie.

Y1-by Kommunale Værker har til brug for sagen oplyst, at ejendommen ikke opvarmes med fjernvarme.

Ejendommen blev overdraget til klagerens søn pr. 1. april 1996.

Skatteforvaltningen har opgjort klagerens overskud ved udlejningen efter ligningslovens § 15 P i tidsrummet 1. januar 1994 til 1. juni 1994, og fra 1. juni 1994 til 1. januar 1995 efter reglerne for udlejningsejendomme.

Skatteankenævnet har fundet, at klageren har været skattepligtig af indtægter ved værelsesudlejning i ejendommen X1-vej 7 i indkomståret 1994. I mangel af dokumentation for lejeindtægter har nævnet taget udgangspunkt i en lejekontrakt vedrørende et værelse på 17 m² til en leje på 1.700 kr. pr. måned, der senere er nedsat af huslejenævnet til 1.100 m² kr. pr. måned, sammenholdt med de lejere, der har været tilmeldt folkeregisteradresse på ejendommen. Ved skønnet har der været bortset fra de personer, der har været tilmeldt ejendommen som c/o-adresse samt klageren selv og ægtefællen. Lejeindtægterne er herefter opgjort til i alt 71.858 kr.

Nævnet har ikke anset det for godtgjort af klageren, at udgifterne har oversteget lejeindtægterne, hvorfor de af skatteforvaltningen anslåede forbrugsudgifter til el, vand, lejeudgifter og fyringsolie har udgjort 28.951 kr.

Med 2/3 fradrag af klagerens egen leje i medfør af ligningslovens § 15 P eller i alt 4.000 kr., har nævnet herefter ansat overskuddet ved udlejningen til 38.907 kr. som skattepligtig i den personlige indkomst.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at overskuddet ved udlejningen ansættes til 0, idet forbrugsudgifterne har udgjort i alt 116.238 kr., lejeindtægterne 55.000 kr. og underskuddet derfor 51.238 kr.

Til støtte herfor har klageren bl.a. anført, at folkeregisteroplysningerne ikke har været korrekte, idet flere har været tilmeldt registeret uden at bebo ejendommen. Endvidere har forbruget været enormt, da udlejningen fortrinsvis skete til unge studerende. Skatteforvaltningens skøn vedrørende olieforbruget på 4.000 liter er ukorrekt, og skal i stedet ansættes til mellem 9.000-12.000 liter årligt. Ydermere er lejekontrakten misvisende, da klageren kun lejede ca. 120 m² eller ca. halvdelen af ejendommen.

Landsskatteretten skal udtale:

Indledningsvis bemærkes, at lejeindtægter er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Landsskatteretten lægger ved afgørelsen til grund, at klageren har haft bolig på ejendommen X1-vej 7 i perioden 1. januar 1994 til 1. juni 1994, og i indkomståret 1994 har lejet hele ejendommen.

Det fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 1, at en lejer, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen lejet lejlighed til beboelse, ved indkomstopgørelsen kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et nærmere angivet bundfradrag. Ligningslovens § 15 P er en valgfri ordning, og en udlejer kan i medfør af § 15 P, stk. 3, vælge at anvende en regnskabsmæssig opgørelse af lejeindtægter og udgifter efter statsskattelovens regler. Udlejeren kan herved få fradrag for samtlige udgifter og afskrivninger, som kan henføres til udlejningen.

For så vidt angår lejeindtægterne finder retten, at sagens mangelfulde dokumentation for størrelsen af klagerens lejeindtægter ved værelsesudlejningen i indkomståret 1994, har nødvendiggjort ansættelser af skønsmæssig karakter.

Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte den af skattemyndighederne foretagne opgørelse over lejeindtægterne, samt de med udlejningen forbundne udgifter, henset til folkeregisteroplysningerne, samt det forhold at der anses at have været en vis kontinuitet i værelsesudlejningen. Nettolejeindtægterne for klageren er korrekt opgjort i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

..."

Landsskatterettens kendelse af 16. februar 2000 lyder således:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt: