D O M
afsagt den 7. februar 2008 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Lilholt, Dorte Jensen og Fabrin med domsmænd) i an-kesag S – 2166-07
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte,
født Dato 1985
(advokat Michael Juul Eriksen, Åbyhøj).
Retten i Herning har den 10. oktober 2007 afsagt dom i 1. in-stans (SS 4-491/2007).
Påstande:
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Tiltalte, har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger:
Tiltalte er blevet mentalundersøgt. Konklusionen i den rets-psykiatriske erklæring af 5. januar 2007, der er afgivet af Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, er sålydende:
”Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været det på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Han er begavet lavt i normalområdet og lider ikke af epilep-si.
- 2 -
Observanden er opvokset under velordnede forhold, såvel mate-rielt som følelsesmæssigt. Hans forældre er samlevende og driver et Butik. Observanden har gennemført 10 års skolegang med afgangsprøve, men skolegangen bar præg af mobning fra kammeraternes side, foruden et behov for specialundervisning pga. betydelige faglige vanskeligheder. Efterfølgende uddan-nede observanden sig som butiksassistent, hvilket han færdig-gjorde i sommeren 2006. Han har herefter haft et kortvarigt ansættelsesforløb som mediekonsulent, men blev afskediget pga. umodenhed og lavt salgstal. Dagen før anholdelsen var han påbegyndt et nyt arbejde. Han har i knapt tre år dannet par og i halvandet år været samboende med nu afdøde.
Ved aktuelle undersøgelse er observanden personlighedsmæssigt fundet afvigende med bl.a. evasive og tvangsprægede træk, tendens til tvivlen, pedanteri og rigiditet samt mindreværds-følelse og en udtalt passiv afhængighed af andre mennesker. Der er ikke fundet mistanke om sindssygdom.
Observanden findes herefter omfattet af den i straffelovens § 69 omhandlede personkreds, men man kan ikke, såfremt han fin-des skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlig end evt. forskyldt straf til imødegåelse af en formentlig kun ringe risiko for fremti-dig ligeartet kriminalitet.”
Supplerende forklaring:
Tiltalte har for landsretten forklaret, at hans og Forurettedes
samliv havde været utrolig godt, og at de havde lagt planer for fremtiden. Ca. en måned før den 1. november 2006 havde Forurettede slået op. Hun gav i den forbindelse udtryk for, at hun ikke rigtigt vidste, hvad hun ville. Det var hans opfat-telse, at det primært skyldtes økonomiske bekymringer. Hun sagde, at hun stadig elskede ham. Hun kom tilbage den følgen-de dag. Da hun ca. 14 dage senere slog op igen, blev han me-get ked af det. Det var om mandagen i ugen før den uge, hvor onsdag var den 1. november. Fredagen før den 1. november flyttede hun fra lejligheden. Hun kom igen om lørdagen for at aflevere hunden. I de følgende dage forsøgte han ofte at kon-takte hende både via sms og opringninger, men han fik ikke fat i hende hver gang. Han var desperat, var meget ked af det og havde selvmordstanker. Han følte, at det var hende, der
- 3 -
kunne løse hans problem. Han vil tro, at de talte sammen fle-re gange hver dag, men hun afbrød også samtalen nogle gange, andre gange råbte hun i telefonen, at hun ikke gad høre på ham, at han skulle lade være med at sige sådan noget, og at han bare kunne tage sit liv. Han sms’ede rimelig t mange gan-ge, men nævnte ikke selvmordstankerne i sms’erne. Nogle gange svarede hun på dem. Om tirsdagen skrev han et brev til hende for at fortælle, hvor glad han var for hende. Inden han fik det afleveret, kom hun samme dag til hans lejlighed. Hun blev sur, muligvis fordi han i desperation samme dag var kommet til at betale en skiferie, som de havde bestilt. Han kørte senere om tirsdagen til By 1, hvor han traf Forurettede. De talte om deres forhold. Han spurgte, om hun havde en an-den. Han følte, at det havde hun måske. Hun havde talt meget om en, der hed Person 1, som hun gik på HD sammen med, og hun havde en gang lånt hans bil. Den forudgående torsdag havde han kontrolleret Forurettedes mobiltelefon, mens hun var til håndbold, og han havde konstateret, at hun havde fået en sms fra Person 1. Under opholdet i By 1 sagde han, at han ikke håbede, at hun havde en ny kæreste, og han ikke håbede, at hun ville begynde at komme sammen med en anden den følgen-de måned eller to, fordi han stadig elskede hende, og hun be-tød så meget for ham. Han forsøgte senere at kontakte hende telefonisk for at tilbyde at hjælpe hende med at flytte nogle ting. Han talte med hendes søster, men senere ringede Forurettede tilbage. Han tilbød, at hun kunne få en nøgle til hans lej-lighed, så hun kunne komme og se hunden. Senere samme aften opsøgte han hende, da hun var til håndbold. Han tilbød hende nøglen, men hun var ikke afklaret på, om hun ønskede den el-ler ej. Da hun kom hjem fra træning, ringede hun til ham. Hun var sur over, at han havde opsøgt hende ved træningen. De havde talt om, at de skulle i biografen om fredagen, og at hun skulle sove hos ham i forbindelse med en fest, som hun skulle til om lørdagen. Hun afviste senere dette, enten samme dag eller den følgende dag.
- 4 -
Da han den 1. november var på vej til sit nye arbejde, kon-taktede han Forurettede telefonisk, fordi han havde det dårligt, men det gad hun ikke høre på. I løbet af dagen sendte han flere sms’er og forsøgte at få telefon isk kontakt. Hun tog ikke telefonen ved de første opringninger, men senere besva-rede hun et opkald, og hun svarede også på nogle af sms’erne. De aftalte, at hun skulle ringe til ham om aftenen, så de kunne tale om hans arbejde. Det var de begge interesserede i. Hun ringede ikke, og det gjorde ham desperat. Han var sammen med sin kammerat Person 2. Tiltalte forsøgte mange gange forgæves at få telefonisk kontakt med Forurettede, og han sendte mange sms’er til hende. Hun svarede ikke på sms’erne. Han havde skjult for Person 2, at han havde så megen kontakt til Forurettede, og derfor sagde han, at han ville hente sit kørekort hos sine forældre. Hans plan var at få kontakt med Forurettede. Han for-søgte forgæves at få kontakt til Forurettede via mobiltelefonen. Han kørte ikke umiddelbart til Adresse 1. Han kørte forbi, og kunne se Person 1's bil, og han mente også, at han kunne se Forurettedes forældres bil. Herefter bakkede han og kunne se, at det var deres bil. Han fik kontakt med hende via telefonen, og hun sagde, at hun var i By 1, og var ved at gå i seng. En af dem afbrød samtalen. Han blev ked af, at hun ikke forstod, at han ville tage sit eget liv. Han hentede en kniv i sin lejlighed. Han valgte netop denne kniv, fordi han var klar over, at det ville gøre mindre ondt at skære sig selv, hvis han tog en skarp kniv. Han kørte tilbage til Adresse 1, forlod bilen og gik rundt og ledte efter Person 1's lejlighed. Han var desperat for at komme i kontakt med Forurettede og for at vise hende, at han ville tage sit eget liv. Det var en slags nødråb. Han havde betroet sig til Forurettede, men hverken til sine forældre eller til nogle kammerater. Han håbede, at de fortsat kunne komme sammen. Han mener ikke, at han forsøgte at ringe til Forurettede, mens han ledte efter Person 1's lejlighed, men han skrev en enkelt sms.
- 5 -
Da han fandt Person 1's lejlighed, ønskede han kontakt med Forurettede, fordi han håbede, at hun kunne hjælpe ham, så det ikke endte med selvmord. Uden for lejligheden ønskede han først at tale med Forurettede og give et nødråb. Det var derfor, at han spurgte Forurettede, om hun var begyndt at komme sammen med Person 1. Hun var ikke afvisende over for dette og sagde, at hun ikke gad høre mere på ham, og at han var en egoist. Hun sag-de, at han bare kunne tage sit eget liv. Han tog kniven frem, mens Forurettede stod ca. 1 m fra ham. Hun råbte ham ind i hove-det, at han bare kunne tage sit eget liv. Hun hånede ham. Det mener han, at han også forklarede under afhøringerne hos po-litiet. Han var jaloux. Han elskede hende stadig meget. Han oplevede det som om, at en anden overtog styringen af hans krop. Han tror ikke, at han, som det fremgår af politirappor-ten vedrørende en afhøring den 9. januar 2007 (ekstraktens side 121, 6. nederste linje), på noget tidspunkt har givet udtryk for, at han ikke kunne forestille sig, at det var ja-lousi, der var årsag til hans handling.
Han mener, at det første stik ramte kroppen, muligvis den nedre maveregion. Han kan ikke huske, om Forurettede havde en hånd i lommen. Han kan ikke huske, hvor hun stod, eller om hun faldt omkuld. Det slog fuldstændig klik for ham. Det næ-ste, han husker, er, at han stod på et hjørne 15 m væk. Han så Person 1 i et kort glimt og løb væk. I en have skar han sig 3 eller 4 gange i håndleddet. Han forsøgte at skære sig selv i halsen, men så blodet. Han var klar over, at en del af blo-det var Forurettedes. Herefter var det som om, at han kom til virkeligheden, at han vågnede op af en drøm. Han ringede ef-ter hjælp, fordi han kom til at tænke på sin familie, sine venner og sit arbejde. Han kan ikke forklare, hvorfor han ik-ke løb tilbage for at hjælpe Forurettede.
- 6 -
Han havde aldrig tidligere tænkt på at slå Forurettede ihjel. Han har på et tidspunkt fortalt sin kammerat Person 2, at han ville tage sit eget liv med den kniv, som han hentede den 1. novem-ber 2006. Han har ikke sagt, at han ville slå Forurettede ihjel. Han og hans kammerater har ofte sagt noget i spøg, men i den forbindelse har han ikke sagt noget om at slå Forurettede ihjel.
Han var klar til at begå selvmord, men ville selvfølgelig hellere have haft Forurettede tilbage. Det var medvirkende til, at det slog klik for ham, at han så Forurettede i en anden mands lejlighed. Han havde skjult sig bag en facade over for sine kammerater og havde spillet hård over for dem. De havde dog sovet hos ham, fordi de var bange for, at han kunne begå selvmord.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Tiltalte har erkendt sig skyldig i at have dræbt Forurettede 9 dage efter, at hun havde meddelt ham, at hun ikke ønskede at fortsætte deres samliv og 5 dage efter, at hun var flyttet fra deres fælles bopæl gennem mere end 1½ år.
Det tiltrædes på denne baggrund, at udgangspunktet efter den praksis, der er fastlagt ved Højesterets domme gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1993.742 og 93.847 og efterfølgende domme, er fængsel i 10 år.
Der kan ikke gives anklagemyndigheden medhold i, at der fore-ligger omstændigheder, der kan begrunde, at dette udgangs-punkt skal fraviges i opadgående retning.
Sagen er behandlet som en tilståelsessag, jf. retsplejelovens § 831.
4 voterende udtaler herefter:
- 7 -
Efter tiltaltes forklaring kan det ikke lægges til grund, at han havde planlagt at dræbe Forurettede, da han, efter at han i umiddelbar forlængelse af, at han havde kon-taktet hende i hendes bekendts lejlighed i Adresse 1 den 1. november 2006, havde fået hende med udenfor. Kort tid før havde tiltalte set Forurettedes forældres bil ved adressen, han havde herefter hentet en kniv i sin lejlig-hed og var vendt tilbage til stedet umiddelbart efter. Forurettede gav, hvad hun ikke tidligere havde gjort, udtryk for, at det var muligt, at hendes forhold til hendes bekendt kunne udvikle sig til et kæresteforhold. På denne baggrund, da der kun var forløbet få dage fra Forurettede havde brudt med tiltalte, efter tiltaltes forkla-ring om, at han havde hentet kniven for at begå selvmord, og på baggrund af tiltaltes forklaring om, hvad Forurettede sagde, lige inden han begik drabet, og om hvordan han begik drabet, tiltrædes det, at tiltalte har handlet un-der stærk sindsbevægelse som nævnt i straffelovens § 82, nr. 7.
Efter Højesterets praksis gengivet i dommen i Ugeskrift for Retsvæsen 1994.249/2 og senere domme og under hensyn til, at tiltalte på gerningstidspunktet var 21 år, stemmer disse vo-terende herefter for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.
2 voterende udtaler:
Der er ved sanktionsfastsættelsen i drabssager i samlivsfor-hold taget højde for de forhold af formildende og undskylden-de karakter, der sædvanligvis ligger bag de ulykkelige om-stændigheder, der fører til, at en person, som har været så tæt inde på en anden person, som man har været, når man har
- 8 -
været ægtefælle eller samlevende med vedkommende, dræber den anden.
På baggrund af at tiltalte, efter at han havde observeret Forurettedes forældres bil på parkeringspladsen ved Adresse 1 og efter telefonsamtalen med Forurettede havde konstateret, at hun løj om sit opholdssted, tog hjem og hentede en stor, skarp køkkenkniv, er det disse vo-terendes opfattelse, at tiltalte, da han begik drabet ikke har været i en sindstilstand, der er omfattet af straffelo-vens § 82, stk. 7, heller ikke hvis det lægges til grund, at Forurettede foran opgangen til Adresse 1, har talt til tiltalte, som tiltalte har forklaret.
I øvrigt har tiltalt dræbt Forurettede under ud-nyttelse af hendes værgeløse stilling og med en så usædvanlig grov hensynsløshed, at disse omstændigheder skal indgå som skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 81, nr. 5 og 10.
Disse voterende stemmer derfor for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
- 9 -
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
LilholtDorte Jensen Fabrin