Forhold 1

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han ikke har undersøgt forurettede, Forurettede1s bryster, men at han ikke kan afvise, at han har været tæt på brysterne og måske strejfet dem.

Forurettede har afgivet en sikker og troværdig forklaring, hvorefter tiltalte under en kontrol på Hospital1 løftede op i hendes kjole og tog hænderne op og klemte hendes brystvæv to gange rimelig hurtigt med fingrene. Forklaringen støttes af, at forurettede kort tid efter kontaktede sin læge, Vidne1, da hun ikke ønskede at fortsætte behandlingen på Hospital1, og af at lægen i henvisningen til et andet sygehus anførte, at forurettede var krænket og havde oplevet at være blevet raget på. Vidnet Vidne1 har forklaret, at han havde en fornemmelse af, at det var en klar krænkelse. Forurettedes forklaring støttes endvidere af vidnet Vidne2s forklaring, hvorefter forurettede umiddelbart efter kontrol på sygehuset fortalte, at hun var blevet taget på brysterne af tiltalte, der havde stukket sin hånd ind under kjolen og trykket to gange på brystet. Retten lægger herefter forurettedes forklaring angående det passerede til grund, og efter de lægefaglige oplysninger, herunder det i journalen anførte. læge Vidne1s forklaring og det i øvrigt oplyste om forurettedes sygehistorie, finder retten ikke, at der har været en lægefaglig begrundelse for at beføle forurettedes bryster som angivet, og at dette har været blufærdighedskrænkende. Da et samtykke, både indforstået eller udtrykkeligt, givet i forbindelse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til lægefaglige relevante undersøgelser, er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232.

Retten finder endvidere, at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tåle overgrebet. Efter omstændighederne, hvorunder befølingen er sket, finder retten det endvidere bevist, at tiltalte havde forsæt til at overtræde straffelovens § 232 og 150.

Retten finder det således bevist. at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 3

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han har lavet en række undersøgelser af forurettede, herunder en undersøgelse af forurettedes brystkasse for brækket bryst- eller ribben, der ikke omfattede en brystvævsundersøgelse, og en rektalundersøgelse. Han har ikke lavet en vaginalundersøgelse, og han har ikke haft sit lem mod forurettedes hånd, eller spurgt om hun kunne mærke, at han var begejstret eller lignende. Tiltalte har videre forklaret, at alle undersøgelser, som han har foretaget, har været lægefagligt begrundet.

Forurettede har afgivet en sikker og troværdig forklaring, hvorefter tiltalte, der tidligere havde undersøgt hendes ribben under en sygeplejerskes tilstedeværelse, trak ned i hendes sportstop, top og t-shirt for at undersøge hendes ribben, uden hverken at undersøge bryst- eller ribbenene, men derimod det ene bryst, og at hun herudover også fik en vaginalundersøgelse, da tiltalte sagde, at hun skulle undersøges for indre skader. Ved vaginalundersøgelsen, der foregik i hospitalssengen, fik hun fingre op skeden, hvorefter fingrene først blev trukket den ene vej og derefter taget ud, for at blive indført på ny og trukket den anden vej, samtidig med at tiltalte pressede sit erigerede lem mod hendes hånd og spurgte, om hun kunne mærke, at han var begejstret.

Forurettede har videre forklaret, at tiltaltes spørgsmål vedrørende begejstring ikke kan angå tiltaltes begejstring over, at der ikke var indre skader. Hun fik efterfølgende yderligere en vaginalundersøgelse, der foregik som den første undersøgelse, og hvor hun blev omtalt "…" eller "unge dame", og hvor tiltalte omtalte sig selv som "doktor …", og under undersøgelsen udtalte tiltalte, at hun var stram i forhold til, at hun havde født 7 børn. Forurettede kontaktede efterfølgende tiltalte på Instagram, da der ikke stod noget i journalen om overgrebene, og hun ville have ham til at indrømme det. Forurettedes forklaring understøttes til dels af forklaringen fra forurettedes læge, Vidne3, der har forklaret, at hun talte med forurettede den 18. januar 2022, hvor forurettede sagde, at hun havde fået undersøgt sine bryster og fået lavet indvendige undersøgelser, hvilket der ikke stod noget om i epikrisen, og skønt opfordret til at anmelde det, ville forurettede ikke, da hun var bange for, at der ikke var nogen, der ville tro på hende. Forurettedes forklaring understøttes endvidere delvist af den fremlagte lnstagramkorrespondance, der efterfølgende var mellem tiltalte og forurettede. Retten lægger herefter forurettedes forklaring angående det passerede til grund, og efter de lægefaglige oplysninger, herunder det i journalen anførte, vidneforklaringerne fra lægerne Vidne3, Vidne5 og Vidne6, den fremlagte udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed og det i øvrigt oplyste om forurettedes sygehistorie, finder retten ikke, at der har været en lægefaglig begrundelse for tiltaltes vaginale undersøgelser af forurettede samt beføling forurettedes bryst som angivet. Da et samtykke. både et indforstået eller et udtrykkeligt, givet i forbindelse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til lægefaglige relevante undersøgelser, er det herefter bevist. at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216. stk. 1, jf. § 225. og § 232.

Retten finder endvidere, at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tale overgrebet. Efter omstændighederne, hvorunder overgrebene er sket, finder retten det endvidere bevist, at tiltalte havde forsæt til at overtræde straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, 232 og 150.

Retten finder det således bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i ovennævnte omfang.

Forhold 7

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han lavede en brystkasseundersøgelse, hvor han undersøgte for brud, men at han ikke har trykket forurettede på brysterne.

Forurettede har afgivet en sikker og troværdig forklaring, hvorefter tiltalte trak ud i hendes halsudskæring under hendes bh og tog lidt hårdhændet fat i brystet, hvorefter hun spurgte, hvad han foretog sig. Hun havde ikke fået at vide, at hun skulle undersøges. Hun havde ikke sagt til tiltalte, at hun havde slået ribbenene. Forurettedes forklaring støttes af vidnet Vidne12s forklaring, hvorefter tiltalte ikke sagde, hvad han ville undersøge, men bare gjorde det, og at tiltalte tog hånden ned i forurettedes bluse fra oven, hvilket gjorde vidnet forlegen og afstedkom, at hun tog fotos af forurettede for at kunne dokumentere dennes beklædning. Retten lægger herefter forurettedes forklaring til grund, og efter de lægefaglige oplysninger, herunder det i journalen anførte og det i øvrigt oplyste om forurettedes sygehistorie, finder retten ikke, at der har været en lægefaglig begrundelse for at beføle forurettedes bryster som angivet, og at dette har været blufærdighedskrænkende. Da et samtykke, både indforstået eller udtrykkeligt, givet i forbindelse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til lægefaglige relevante undersøgelser, er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232.

Retten finder endvidere, at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tåle overgrebet. Efter omstændighederne, hvorunder befølingen er sket, finder retten det endvidere bevist, at tiltalte havde forsæt til at overtræde straffelovens § 232 og 150.

Retten finder det således bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 5

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret at han har foretaget en vaginalundersøgelse, en rektalundersøgelse og en brystundersøgelse af forurettede. Han har ikke befølt forurettede på brysterne eller hevet hende i brystvorterne. Han har ikke lavet undersøgelserne for sin egen skyld, men ud fra en lægefaglig vurdering.

Forurettede har afgivet en sikker og troværdig forklaring, hvorefter tiltalte ville undersøge forurettedes bryster for ujævnheder, og under undersøgelse omtalte hende som ''unge frøken", ligesom han på en sjofel måde sagde, at hun skulle huske at få det gjort. Der var ikke tale om en systematisk undersøgelse, og hun blev nevet hårdt i brystvorterne ved den lejlighed. Tiltalte spurgte endvidere ind til hendes personlige forhold, herunder om hun boede alene, på en flirtende måde, ligesom han bad hende lægge sig på maven, mens han, der omtalte sig selv som "hr. doktor", skulle hente nogle remedier. Hun sagde flere gange, at de smerter, som hun havde, skyldtes influenza. Tiltalte tog hendes bukser og strømper af uden at fortælle hvorfor, hvorefter hun skulle vende sig om på ryggen, da tiltalte ville undersøge hendes ind- og udgange. Herefter lavede tiltalte en rektalundersøgelse på hende uden at have bedt om lov, og uden at hun fik at vide, hvilke fund tiltalte gjorde. Derefter skulle hun vende sig om, hvorefter hun fik foretaget en vaginalundersøgelse, uden at hun blev oplyst om grunden dertil. Tiltalte spredte hendes ben, hvorefter han blidt undersøgte hende med to fingre, mens han søgte øjenkontakt med forurettede. Under undersøgelsen trykkede han også hende på maven med den anden hånd, og de frie fingre på denne hånd brugte tiltalte til at sprede hendes skamlæber med og bevidst strejfe hendes klitoris. Tiltalte sagde også under undersøgelsen, at hun ikke måtte tisse på hr. doktor, da hun så skyldte kvajekage. Forurettedes forklaring understøttes i vidt omfang af forklaring afgivet af sygeplejerske Vidne7 til hvem forurettede samme aften delvist betroede sig, og af forklaring afgivet af overlæge Vidne8, med hvem forurettede talte med om episoden den følgende formiddag. Retten lægger herefter forurettedes forklaring angående det passerede til grund, og efter de lægefaglige oplysninger, herunder det i journalen anførte, vidneforklaringerne fra lægerne Vidne9, Vidne8, Vidne10 og Vidne11, den fremlagte udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed og det i øvrigt oplyste om forurettedes sygehistorie, finder retten ikke, at der har været en lægefaglig begrundelse for tiltaltes vaginalog rektalundersøgelse af forurettede samt beføling af forurettedes bryster, herunder at nive i hendes brystvorter som angivet. Da et samtykke, både et indforstået eller et udtrykkeligt, givet i forbindelse med lægelig behandling kun omfatter samtykke til lægefaglige relevante undersøgelser. er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216. stk. 1, jf. § 225. og § 232.

Retten finder endvidere, at tiltalte herved har misbrugt sin lægestilling og i kraft af denne tvunget forurettede til at tåle overgrebet. Efter omstændighederne. hvorunder overgrebene er sket, finder retten det endvidere bevist, at tiltalte havde forsæt til at overtræde straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, 232 og 150.

Retten finder det således bevist. al tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i ovennævnte omfang.

Forhold 2, 4, 6 og 8

Tiltalte er fundet skyldig i forhold 1, 3, 5 og 7. og da alle de i disse tiltalepunkter angivne lovovertrædelser hver især er af en sådan karakter. at tiltaltes handlemåde må betegnes som grov forsømmelse i forbindelse med udøvelse af lægegerningen, er tiltalte skyldig.