D O M
afsagt den 4. april 2012 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne Erik P. Bentzen, John Lundum og Henrik Bjørnager Nielsen) i ankesag
V.L. S – 2024 – 11
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1962
(advokat Gert Lund, Aarhus)
Retten i Aalborg har den 5. september 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 11-2137/2011).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.
Tiltalte har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Person 1 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han i de sidste 10 år har været engageret i organisati-onsarbejde, hvorfor han mest kom i svineproduktionen i weekenderne. Hovedområdet for hans produktion er smågrise. Der er gennemsnitlig 5.000 smågrise i staldene foruden de 1.100 søer. De har kun et begrænset antal slagtesvin pr. år. Hans ansatte er alle faglærte
- 2 -
landmænd og har stor erfaring med pasning af og tilsyn med grise. Den senest ansatte blev ansat sidst i 2007 eller i januar 2008. De har alle fået instruktion i at tilse dyrene. I sygeaf-snittet var der 8 stier med dybstrøelse foruden gummimåtter. I sygestierne er der plads til 2 grise pr. sti, men det er meget sjældent, at der er fyldt op, hvorfor de syge grise får lov til at stå alene. En gris med endetarmsprolaps vil blive isoleret i sygesti og givet antibiotisk be-handling, hvis den ikke aflives. Normalt vil en gris med en endetarmsprolaps af en karakter som i denne sag blive aflivet i hans besætning. Hvis de ikke afliver en gris med endetarms-prolaps, vil grisen blive smertebehandlet. Han ved ikke, om den pågældende gris blev smertebehandlet. En mulig forklaring på, at den pågældende gris ikke blev aflivet eller sat i sygestald, kan være, at prolapsen har været skjult, idet den kan være hoppet ind igen. Det må driftlederen vide.
Afdelingsdyrlæge Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun stadig er afdelingsdyr-læge og også var det dengang. Den pågældende so var, bortset fra endetarmsprolapsen, i øvrigt i fin stand og velpasset. Hun mærkede ikke på prolapsen, mens grisen var levende, da en berøring er meget smertefuld. Da den alligevel skulle aflives, kunne hun undersøge den nærmere efter aflivningen. Det er hendes opfattelse, at grisen har haft smerter i forbin-delse med udviklingen af nekrose, idet det er kendt, at vævsdød hos mennesker er forbun-det med stærke smerter. Vurderingen af prolapsen som en uge gammel baserede kollegaen og hun på fastheden og størrelsen. Det var en forsigtig vurdering. De vurderede, at prolapsen kunne være op til 2 eller 3 uger gammel. Grisen var ikke egnet til transport. Man kan ikke udelukke, at selve transporten kan forværre tilstanden, idet stress kan bevirke, at prolapsen kan presses længere ud. En prolaps af en størrelse som den foreliggende vil kunne give vanskeligheder med at komme af med afføringen. Det er dog sjældent, at grise med prolaps udviser væsentlig påvirket almentilstand. Gummimåtten er uden relevans for grise med endetarmsprolaps, men er et generelt krav til sygestier. Hun er ikke bekendt med, om grise med prolaps sædvanligvis smertebehandles. Det følger af dyreværnsloven, at et dyr skal smertebehandles, hvis dyret fremtræder smertepåvirket.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at det, driftlederen ringede om, var, at han havde en so med en prolaps, som han var i tvivl om det forsvarlige i at transportere. Han sagde til driftlederen, at han ikke kunne svare, før han havde set soen.
Person 1 har supplerende forklaret, at hans vurdering af, at prolapsen på den pågældende so kunne gå ud og ind, var baseret på hans erfaring fra andre grise. Han vurde-
- 3 -
rede sammen med chaufføren, at det var forsvarligt at transportere grisen til slagtning, når den blev transporteret isoleret. Han tilså dyrene i udleveringsstalden dagligt. Det daglige tilsyn vil ikke nødvendigvis indebære, at man opdager en rektalprolaps. Den dag, grisen skulle hentes, tatoverede han det relevante nummer på grisens skinke. Det var i den forbin-delse, at han opdagede prolapsen. Prolapsen kan ikke have været der, da grisen blev sat i udleveringsstalden. I så fald ville prolapsen være blevet opdaget, da man går bagved gri-sene under transporten til udleveringsstalden.
Vidne 3 har oplyst, at han bl.a. var i besætningen den 18. marts 2010 og den 15. april 2010. Han har ikke set den pågældende so. Arvæv/bindevæv vil først udvikle sig efter et par dage. Det er svært ud fra billederne at sige, om en prolaps af en størrelse som den foreliggende vil kunne trække sig ind igen. Umiddelbart ser det ud som om, prolapsen er meget hævet inde ved kroppen, hvilket kunne gøre det vanskeligt, men han har set det ske i nogenlunde lignende tilfælde. Det er ikke hans erfaring, at grise med endetarmsprolaps normalt har vanskeligheder med at komme af med afføringen. Hvis en sådan tilstand op-står, vil det gå ud over grisens almentilstand, idet den så vil gå fra foderet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte har for landsretten gjort gældende, at anklageskriftets beskrivelse af gerningsind-holdet ikke er tilstrækkeligt præcist, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4.
Gerningsindholdet er i anklageskriftet beskrevet således, at overtrædelsen består i, at en gris i tiltaltes besætning i tiden frem til den 13. april 2010 blev behandlet uforsvarligt, idet den var udsat for unødig smerte og lidelse og ikke blev behandlet omsorgsfuldt i relation til grisens sundhedsmæssige behov, idet grisen den 13. april 2010 blev leveret til slagtning med en ca. 10 cm. højrød prolaps.
Landsretten bemærker, at tiltalte på gerningstidspunktet drev en enkeltmandsvirksomhed med 5 ansatte. Forholdet er herefter ikke omfattet af straffelovens § 26, stk. 2. Det må efter bevisførelsen for både byretten og landsretten lægges til grund, at tiltalte ikke selv havde været involveret i tilsynet med og håndteringen af besætningen i den periode, hvor rek-talprolapsen har været der. Et strafansvar for tiltalte må under disse omstændigheder forud-sætte, at tiltalte på anden vis ved uagtsom adfærd har ansvaret for, at den pågældende gris blev påført unødig smerte og lidelse mv. En sådan uagtsom adfærd kunne for eksempel
- 4 -
bestå i en undladelse af at sikre, at hans ansatte, som han havde overladt pasningen af og tilsynet med besætningen, i tilstrækkeligt omfang var bekendt med indholdet af deres for-pligtelser.
Anklageskriftet indeholder imidlertid ikke nogen angivelse heraf. Landsretten finder på den baggrund, at anklageskriftet ikke opfylder betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 4.
Landsretten finder i øvrigt anledning til at bemærke, at det ville have været hensigtsmæs-sigt, hvis anklageskriftet havde indeholdt en mere præcis beskrivelse af den strafbare handling f.eks. ved anførelse af, at relevant smertebehandling var undladt, at grisen ikke havde været opstaldet alene eller lignende.
Landsretten stadfæster med denne begrundelse byrettens frifindelsesdom.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Erik P. BentzenJohn Lundum Henrik Bjørnager Nielsen