VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 1. november 2023
Sag BS-38150/2022-VLR
(5. afdeling)
Skatteministeriet Departementet
(advokat Tim Holmager)
mod
Sagsøgte
(advokat René Bjerre)
Landsdommerne John Lundum, Malene Værum Westmark og Mads Høeg Sørensen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Retten i Horsens den 23. maj 2022. Ved kendelse af 3. okto-ber 2022 er sagen henvist til behandling ved Vestre Landsret efter retspleje-lovens § 226, stk. 1.
Sagen drejer sig om, om der kan ske nulstilling af A-skat og arbejdsmarkedsbi-drag, og om et eventuelt krav er forældet
Påstande
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om, at Sagsøgte skal anerkende, at der i indkomståret 2015 ikke kan ske godskrivning for indeholdt, men ikke afregnet A-skat på 53.046 kr. og AM-bidrag på 14.385 kr., at der i indkomståret 2016 ikke kan ske godskrivning af indeholdt, men ikke afregnet A-skat på 107.565 kr. og AM-bidrag på 26.715 kr., og at der i indkom-ståret 2017 ikke kan ske godskrivning af indeholdt, men ikke afregnet A-skat på 26.904 kr. og AM-bidrag på 6.165 kr.
2
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsfremstilling
Den 18. maj 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse om at nulstille indeholdt, men ikke afregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for Sagsøgte i indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskat-teretten, der den 22. februar 2022 traf følgende afgørelse:
”…
Faktiske oplysninger
Virksomhed ApS med CVR nr. blev stif-tet den 15. maj 2010 af ApS KBUS 38 nr. 3117. Klagerens fader, Person, sad i direktionen fra den 18. oktober 2011 til den 9. maj 2017, ligesom han var registreret ejer af selskabet fra den 31. de-cember 2016.
Ved dekret af 9. maj 2017 blev Virksomhed ApS ta-get under konkursbehandling af Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling.
Virksomhed ApS indeholdt i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 A-skat og AM-bidrag i klagerens løn med følgende beløb:
PeriodeA-skat AM-bidrag
Maj 201515.156 kr. 4.110 kr.
Juni 201515.156 kr. 4.110 kr.
Oktober 20157.578 kr. 2.055 kr.
December 201515.156 kr. 4.110 kr.
I alt53.046 kr. 14.385 kr.
PeriodeA-skat AM-bidrag
Januar 201617.010 kr. 4.110 kr.
Marts 201622.515 kr. 6.165 kr.
Maj 20168.505 kr. 2.055 kr.
August 201617.010 kr. 4.110 kr.
PeriodeA-skat AM-bidrag
Januar 201717.936 kr. 4.110 kr.
Februar 20178.968 kr. 2.055 kr.
I alt26.904 kr. 6.165 kr.
Den 17. januar 2020 send te Skattestyrelsen forslag til afgørelsen til kla-geren om nulstilling af A -skat på i alt 187.515 kr. og AM-bid rag på i alt 47.265 kr. vedrørende ind komstårene 2015, 2016 og 2017.
3
Klagerens repræsentant fremsendte den 20. marts 2020 følgende mail til Skattestyrelsen:
”I forlængelse af vores behagelige telefoniske drøftelser i sidste uge angående ovenstående sager skal jeg venligst anmode om at fristen for at fremkomme med bemærkninger, til forslagene til afgørelse af 17. januar 2020, udskydes i 4 uger grundet corona-virussen, hvor min klient er i karantæne.
For at undgå nogen former for udfordring i forhold til overholdelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvor der for så vidt angår ændringer, der gennemføres ekstraordinært, skal foretages en ansættelse senest 3 måneder ef-ter fremsendelse af forslag til afgørelse, skal jeg venligst bekræfte, at vi er fuldt ud indforstået med, at denne frist, under de foreliggende omstændigheder, til-lige udsættes i 4 uger på samme måde som vores frist for bemærkninger. Hvis omfanget af vores bemærkninger eller eventuel ny dokumentation, som vi fremlægger, måtte give anledning til et ønske om en yderligere fristforlængelse end de nu foreslåede 4 uger, er vi fuldt ud indstillet på at imødekomme et så-dant ønske ved at indgå aftale herom.
[…]”
Skattestyrelsen svarede den 20. marts 2020 følgende:
”På baggrund af din skrivelse og ønske om at få udsat fristen 4 uger for Person og Sagsøgte. Udskyder vi fristen for at fremkomme med bemærk-ninger til forslagene af 17. januar 2020, fra mandag d. 23. marts 2020 til mandag d. 20. april 2020.”
Den 16. april 2020 skrev Skattestyrelsen følgende til repræsentanten:
”Efter vores telefonsamtale, jeg har opsummeret, hvad vi har aftalt: I har anmodet om at få forlænget jeres frist, til at komme med bemærkninger, til forslagene til afgørelse af 17. august 2020.
Vi har aftalt, at fristen ændres fra den 20. april 2020 til den 30. april 2020 for bå-de Person og Sagsøgte.
I forhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, bedes I venligst bekræfte, at I er indforstået med at vores frist til at foretage en ansættelse også udsættes, på samme måde som jeres frist for bemærkninger. Således at vi har 4 uger til at gennemgå jeres bemærkninger, det vil sige til den 1. juni 2020. Med mindre vi aftaler andet efter modtagelsen af jeres bemærkninger, hvis om-fanget af jeres bemærkninger eller eventuel ny dokumentation gør at vi har bruge for yderligere fristforlængelse.”
Klagerens repræsentant svarede samme dag:
”Vi bekræfter, at vi er indforstået med, at Skattestyrelsens frist til at foretage en ansættelse også udsættes, på samme måde som vores frist for bemærkninger, således at Skattestyrelsen har 4 uger til at gennemgå vores bemærkninger, det vil sige til den 1. juni 2020. Dette medmindre vi aftaler andet efter fremsendelse af vores bemærkninger, hvis omfanget af bemærkningerne eller eventuel ny dokumentation gør, at Skattestyrelsen har brug for yderligere fristforlængelse.”
4
Skattestyrelsen traf den 18. maj 2020 afgørelse om nulstilling i overens-stemmelse med det fremsendte forslag (den påklagede afgørelse).
…
Landsskatterettens afgørelse
Ifølge forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra det tid-ligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.
Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen for fordringer er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Praksis vedrørende nulstilling af A-skat er dannet på grundlag af Hø-jesterets dom af 26. maj 1982, refereret i UfR 1981.473.
I Skattestyrelsens juridiske vejledning 2021-1 om Nulstilling og erstat-ningsansvar, afsnit A.D.6, er praksis og følgende betingelser for nulstil-ling gengivet:
”[...]
a. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset an-svar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
b. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.
c. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat mv. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb mv. for personer, som er omfattet af punkt d. Perioderne behø-ver ikke være sammenhængende.
d. Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.
e. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk rea-litet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid, og at der heller ikke er udsigt til at der senere vil kunne ske betaling.
[…]”
Ved dekret af 9. maj 2017 blev Virksomhed ApS ta-get under konkursbehandling af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafde-ling.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at den konstate-rede insolvens på tidspunktet for konkursdekretet, må anses for at være det tidligste tidspunkt for, hvornår Skattestyrelsen kunne kræve beta-ling, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Dette henset til, at én af betingel-serne for nulstilling er, at virksomhedens insolvens skal være konstate-ret ved ophør, konkurs eller lignende.
Skattestyrelsen traf afgørelse om nulstilling af A-skat og AM-bidrag den 18. maj 2020.
5
Af SKM2018.465.LSR, fremgår det blandt andet af præmisserne, at:
”Idet SKATs behandling af sagen foreligger mere end 3 år efter Skifterettens afsigelse af konkursdekretet den 24. januar 2013, an-ses SKATs krav på A-skat og AM-bidrag for at være forældet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.”
Retten finder ikke, at der med SKM2018.465.LSR er taget stilling til, hvorvidt et forslag til afgørelse afbryder forældelse.
Landsskatteretten finder ikke, at forældelsen er afbrudt ved det forslag til afgørelse, som er sendt til klagerens repræsentant den 17. januar 2020, jf. forældelseslovens § 16. Et forslag til afgørelse må i denne hen-seende anses som en sagsoplysende foranstaltning, der ikke medfører afbrydelse af forældelse. Det bemærkes tillige, at mailkorrespondancen af 20. marts 2020 og 16. april 2020 ikke ses at opfylde betingelserne for afbrydelse af forældelsen efter forældelseslovens regler.
Da Skattestyrelsens afgørelse forelå mere end 3 år efter skifterettens af-sigelse af konkursdekret den 9. maj 2017, er Skattestyrelsens krav på A-skat og AM-bidrag forældet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.
Landsskatteretten annullerer derfor Skattestyrelsens afgørelse af 18. maj 2020 vedrørende nulstilling.”
Sagsøgtes far, Person, overtog ande-lene i Virksomhed ApS (herefter selskabet) den 31. decem-ber 2016 fra Sydjysk Ejendomsinvest ApS, som Sagsøgte var ejer af.
Det fremgår af selskabets seneste årsrapport for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015 bl.a., at selskabet havde fravalgt revision, og at årets resultat var på 1.418.860 kr., hvilket blev anset for tilfredsstillende.
Selskabet blev taget under konkursbehandling den 9. maj 2017 af Sø- og Han-delsretten på baggrund af en begæring fra SKAT (nu Skattestyrelsen). Det fremgår af retsbogen fra Sø- og Handelsretten, at selskabets direktør, Person, ikke var mødt, da skifteretten behandlede konkursbegærin-gen, men at han telefonisk havde oplyst, at der ikke længere var drift i selska-bet, og at selskabet erkendte at skylde det opgjorte beløb til SKAT, hvorfor han var indforstået med, at selskabet blev taget under konkursbehandling.
Af kurators redegørelse fra den 19. maj 2017 fremgår, at der ikke var registreret aktiver, men alene passiver med 1.459.125,22 kr.
Kurator meddelte i redegørelse af 12. september 2017, at han endnu ikke havde afsluttet sin undersøgelse af, hvorvidt der kunne være forhold, der kunne give
6
anledning til at anmode om en politimæssig efterforskning, jf. konkurslovens § 110, stk. 4. Det fremgår endvidere af redegørelsen, at det var kurators opfattel-se, at der var tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, og at der var grundlag for at indlede en sag om konkurskarantæne mod selskabets direktør.
Den 19. oktober 2017 indleverede kurator processkrift til Sø- og Handelsretten med påstand om, at Person skulle pålægges kon-kurskarantæne. Af processkriftet fremgår bl.a.:
”Som anført ovenfor blev Virksomhed ApS (nu un-der konkurs) stiftet med virkning fra den 15. maj 2010 og havde entre-prenørvirksomhed som sit formål.
Kurator har konstateret, at selskabet alene sporadisk har foretaget lov-pligtige indberetninger af moms, A-skatter med videre i de seneste to år forud for konkursen.
Kurator har videre konstateret, at selskabet i perioden fra et år inden fristdagen og frem til afsigelsen af konkursdekretet systematisk har for-sømt at indbetale moms, A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag og selskabs-skat. Den 29. marts 2016 udgjorde selskabets gæld til SKAT således kr. 653.103,64, mens den på tidspunktet for afsigelsen af konkursdekretet udgjorde kr. 1.029.247,11, hvorfor gælden er forøget markant i den på-gældende periode.
…
Virksomhed ApS aflagde den 5. januar 2016 årsrap-port for perioden 1. juli 2014 – 30. juni 2015 (…). Herefter har selskabet ikke aflagt årsrapport, uanset det har været pligtig hertil, jf. årsregn-skabslovens § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.
Det bemærkes, at den seneste årsrapport ikke var revideret, hvilket svækker validiteten af de oplysninger, der er anført heri.
Det bemærkes endvidere, at det fremgår af balancen, at der pr. 30. juni 2015 var foretaget ”udlån” for kr. 348.165,00. Årsrapporten specificerer ikke nærmere hvilke(n) person(er), der er foretaget udlån til.
…
Konkursboet har, trods gentagne henvendelser til Person, ikke modtaget hverken regnskabs- eller bogføringsmate-riale vedrørende selskabet.”
I processkriftet gjorde kurator gældende, at Person ikke havde sikret, at selskabet rettidigt havde betalt skatter og afgifter, idet sel-skabet havde opbygget en betydelig restance til SKAT i perioden fra den 29. marts 2016 og frem til dets konkurs. Ledelsen havde undladt at overholde sine forpligtelser til at afregne bl.a. A-skat og AM-bidrag i en sådan grad, at det måt-
7
te anses som groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt. Herudover gjorde kurator gældende, at Person havde fortsat driften af selskabet efter håbløshedstidspunktet, og at:
”Den omstændighed, at SKAT som følge af forretningsførelsen ville lide tab, må anses for påregneligt for Person, herunder i særdeleshed når driften blev videreført, desuagtet at selska-bets likviditet i vidt omfang blev anvendt til udlån til selskabets ledelse, jf. ovenfor, pkt. 3.3.
…
Det må i den forbindelse anses for en skærpende omstændighed, at sel-skabets drift blev fortsat trods kontinuerligt voksende og betydelige re-stancer til SKAT i både 2016 og 2017.”
Den 27. november 2017 sendte kurator en mail til Skattestyrelsen vedlagt pro-cesskriftet om konkurskarantæne og kopi af en foreløbig orientering til politiet (og Skattestyrelsen) i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4. Af mailen fremgår bl.a.:
”Vi er bekendt med, at Sydjysk Ejendomsinvest ApS var ejer af det nu konkursramte selskab i perioden fra 1. marts 2015 – 31. december 2016. Vi har ikke modtaget en overdragelsesaftale fra direktøren, der ikke er videre samarbejdsvillig.
Det nu konkursramte selskabet har overført beløb til …, hvilket angive-ligt skulle være betaling af renter for et lån ydet til Sagsøgte. Herudover er det konstateret, at der er overført beløb til en ”… privat” . Denne transaktion er vi ved undersøge nærmere.”
Den 17. januar 2020 sendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse om ændring af skat og nulstilling af indeholdt A-skat og am-bidrag til Sagsøgte. Skattestyrelsen modtog Sagsøgtes indsigelser mod forslaget den 28. april 2020.
Den 18. maj 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse i overensstemmelse med forsla-get. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår bl.a.:
”Selskabets voksende gæld til os udgør, ud over A-skat og am-bidrag efter ovenstående, blandt andet også manglende indbetaling af moms for 2. til 4. kvartal 2015 og aconto selskabsskat for 2015 hvilket også fremgår af kurators processkrift om konkurskarantæne af 19. oktober 2017. Det er vores vurdering, at selskabet har haft økonomiske proble-mer fra midten af 2015, og dette er baggrunden for, at der ikke løbende er sket indbetalinger af indeholdt af A-skat og am-bidrag mv.
At selskabet har indbetalt en del af de indeholdte A-skatter og am-bidrag, ændrer ikke på vores opfattelse af, at selskabet har haft økono-
8
miske problemer. Indbetalingerne tyder på, at de er sket sporadisk og har været afhængig af, om der har været fri likviditet til rådighed i sel-skabet.”
Det fremgår af kurators redegørelse af 10. september 2021, at der ikke er fundet aktiver i selskabet af betydning, hverken tilgodehavender, driftsmidler eller inventar. Det fremgår endvidere heraf, at der er afsagt dom over selskabets di-rektør, som er pålagt at betale 2.830.836,98 kr. til konkursboet som følge af sel-skabets overførsler til nærtstående selskaber og personer.
Anbringender
Skatteministeriet Departementet har anført, at betingelserne for nulstilling af indeholdt, men ikke afregnet A-skat og AM-bidrag er opfyldt, og at de nulstil-lede beløb derfor kan opkræves hos Sagsøgte.
Betingelsen om, at Sagsøgte vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogfør-te A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid, og at der ikke var ud-sigt til, at der senere kunne ske betaling, er også opfyldt. Det er i den forbindel-se ubestridt, at Sagsøgte er nærtstående til direktøren i selskabet, og at der kan ske identifikation mellem deres viden eller burde viden om sel-skabets økonomi, jf. Højesterets dom i U 2013.1843 H.
Selskabets regnskabsførelse og bogføring blev ikke foretaget i overensstemmel-se med bogføringsloven og årsregnskabsloven mv. I forbindelse med selskabets konkurs har kurator ikke modtaget regnskabs- eller bogføringsmateriale, og der foreligger således ikke dokumentation for, at der er foretaget bogføring i 2015-2017. Igennem en længere periode har selskabet systematisk oparbejdet en be-tydelig gæld til det offentlige, og det påhviler Sagsøgte at påvi-se, at der ikke alene var tale om forbigående økonomiske vanskeligheder. Sagsøgte har ikke ved fremlæggelse af bogføring eller andet regn-skabsmateriale mv. påvist, at der var nogen realistisk udsigt til, at de indeholdte beløb kunne betales. Oplysningerne i selskabets seneste årsrapport kan ikke tillægges nogen bevisværdi for selskabets økonomiske forhold, idet årsrappor-ten ikke er revideret, og idet der ikke er fremlagt bagvedliggende bogførings-materiale. I mangel af andre oplysninger må det i henhold til kurators proces-skrift af 19. oktober 2017 om konkurskarantæne lægges til grund, at selskabet har fortsat driften efter håbløshedstidspunktet.
Vedrørende forældelse gøres det principalt gældende, at der ikke var indtrådt forældelse, da Skattestyrelsen traf afgørelse den 18. maj 2020, idet forældelses-fristens begyndelsestidspunkt har været udskudt efter forældelseslovens § 3, stk. 2, fordi Skattestyrelsen har været ubekendt med fordringen mod Sagsøgte. På tidspunktet for konkursdekretets afsigelse var Skattesty-relsen ikke i besiddelse af alle relevante og nødvendige oplysninger til at kunne
9
foretage en vurdering af, om samtlige betingelser for nulstilling var opfyldt, og herefter træffe afgørelse herom. Styrelsen havde heller ikke sådanne oplysnin-ger 3 år forud for afgørelsen den 18. maj 2017, hvilket var blot 9 dage efter kon-kursens indtræden. Skattestyrelsen blev først på et senere tidspunkt bekendt med oplysningerne om selskabets bogføring og den culpøs adfærd hos Person og Sagsøgte, der kan begrunde nulstillingen. Det har ikke betydning for sagens udfald, præcist på hvilket tids-punkt efter den 17. maj 2017 forældelsesfristen begynder at løbe. Det tidligste tidspunkt for forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, er den 27. november 2017, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af de faktiske oplysninger, som gjorde Skattestyrelsen i stand til at vurdere, om der var grundlag for at træffe afgørelse om nulstilling.
Det gøres subsidiært gældende, at selv hvis forældelsesfristen skulle regnes fra konkursens indtræden, ville der ikke være indtrådt forældelse, idet Skattesty-relsens høring i forbindelse med fremsendelse af forslaget af 17. januar 2020 har fristafbrydende virkning, jf. forældelseslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3. Som følge heraf er kravet ikke forældet.
Sagsøgte har anført, at betingelserne for at foretage nulstilling af de indeholdte beløb ikke er opfyldt.
Selv om der kan ske identifikation med Person i for-hold til Sagsøgtes viden eller burde viden om, hvorvidt selska-bet havde udsigt til at betale de indeholdte skatter, er betingelse ”e” i Den juri-diske vejledning 2022-1, afsnit A.D.6 ikke opfyldt.
Hverken han eller Person vidste eller burde have vidst, at der ikke var realitet bag selskabets indeholdelser af A-skat og AM-bidrag i årene 2015-2017. Det er Skatteministeriet, der skal bevise, at Sagsøgte har udvist en sådan culpøs adfærd. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Det fremgår af selskabets seneste årsrapport, at det oplevede en stigning i brut-tofortjeneste på 3.748.605 kr. i forhold til forudgående regnskabsperiode og et resultat på 1.418.860 kr. mod det forudgående års negative resultat på 1.144.294 kr. På baggrund af selskabets fremgang var det derfor deres klare forventning, at selskabet også for fremtiden ville være overskudsgivende og kunne opfylde sine forpligtelser.
Der er ikke grundlag for at drage den konklusion, at årsrapporten skulle være behæftet med betydelig usikkerhed. Det er ikke unormalt, at et selskab fravæl-ger revision, når der ikke er krav herom. Der er løbende betalt indeholdt A-skat og AM-bidrag i 2015-2016. Den omstændighed, at Person
10
ikke har udleveret regnskabs- og bogføringsmateriale, beviser ikke, at årsrapporten ikke er retvisende.
Det krav, Skatteministeriet rejser, er endvidere forældet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, jf. § 3, stk. 1. Et skattekrav som i denne sag forældes efter 3 år, jf. foræl-delseslovens § 3 og Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit A.A.9.6. Forældelses-fristen skal i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse regnes fra tidspunktet for konkursdekretets afsigelse den 9. maj 2017, idet dette var det tidligste tidspunkt, Skattestyrelsen burde have været klar over et eventuelt krav mod ham, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, og eksempelvis SKM2018.225.BR. På tidspunktet for konkursdekretets afsigelse burde Skattestyrelsen have være klar over sit eventuelle krav mod Sagsøgte, idet styrelsen selv indgav konkursbegæringen mod selskabet på baggrund af et krav på 1.324.696 kr., hvoraf en del netop var restancer med betaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag af løn til ham. På konkurstidspunktet var det muligt for styrelsen at kon-statere, om alle 5 betingelser for nulstilling var opfyldt, idet styrelsen var i be-siddelse af alle relevante og nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, hvorvidt Person havde handlet culpøst. Oplysnin-gerne i kurators løbende redegørelser mv. var Skattestyrelsen allerede bekendt med. Den omstændighed, at kurator fandt anledning til at rejse sag om kon-kurskarantæne mod Person, har ingen selvstændig betydning for styrelsens beslutning om nulstilling. Kravet var dermed forældet 9 dage, før Skattestyrelsen traf afgørelse den 18. maj 2018.
Det bestrides, at forældelsesfristen blev afbrudt ved Skattestyrelsens fremsen-delse af partshøring den 17. januar 2020. Partshøringen var ikke et nødvendigt retligt skridt med forældelsesafbrydende virkning, jf. forældelseslovens § 16, stk. 1, og 3, og kan ikke sidestilles med anlæggelse af en sag eller opstart af en voldgiftsproces. Partshøring med forslag til afgørelse er blot en sagsoplysende foranstaltning uden selvstændige retsvirkninger. Bestemmelsen om partshøring i forvaltningslovens § 19, stk. 1, gælder ikke, hvis udsættelse vil medføre over-skridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. Forældelsesfristen i forældelseslovens § 3, stk. 1, udgør en sådan lovbestemt frist, hvorfor partshøring kunne undlades, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.
Det bestrides endvidere, at forældelsesfristen først løber fra et senere tidspunkt, hvor fordringshaveren med fuldstændig sikkerhed kan fastslå, at denne har et krav mod skyldneren.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår dels, om SKAT kan foretage nulstilling af A-skat og arbejdsmar-kedsbidrag, som er indeholdt i Sagsøgtes løn for årene 2015 til
11
2017, og dels, om Skattestyrelsens krav er forældet efter forældelseslovens reg-ler.
Nulstilling
Efter kildeskattelovens § 60, stk. 1, kan en skattepligtig person ved opgørelsen af sin slutskat foretage modregning med nærmere angivne beløb, herunder blandt andet skattebeløb, som et selskab har indeholdt i A-indkomst og ar-bejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a. Den skattepligtige er således efter bestemmelsen frigjort for skattetilsvar med det beløb, som selskabet eller virksomheden har indeholdt.
Højesteret fastslog ved dom af 26. maj 1981 gengivet i U 1981.473 H, at skatte-myndighederne i visse tilfælde kan se bort fra virksomhedens posteringer af de indeholdte skattebeløb med den virkning, at den skattepligtige ikke kan modregne beløbet i slutskatten og dermed ikke er frigjort for skattetilsvaret ef-ter kildeskattelovens § 60, stk. 1, det såkaldte nulstillingsprincip.
Der er enighed mellem parterne om, at tvisten i denne sag vedrørende nulstil-lingsprincippet alene drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte i kraft af sin tilknytning til Virksomhed ApS vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i hans løn for indkomstårene 2015-2017, og dermed at selskabet ikke ville kunne afregne den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbi-drag til forfaldstid.
Sagsøgte var via sit ejerskab af Sydjysk Ejendomsinvest ApS reel ejer af selskabet frem til den 31. december 2016, hvor anparterne blev overdra-get til hans far og selskabets direktør, Person. Der er enighed mellem parterne om, at der vedrørende Sagsøgtes ind-sigt i selskabets økonomiske forhold kan ske identifikation mellem ham og Person.
Fra maj 2015 til selskabets konkurs har selskabet løbende angivet, men ikke af-regnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med lønudbetalinger til Sagsøgte. Landsretten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at selskabet alene sporadisk har foretaget indberetninger af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag de seneste to år forud for konkursen, og at selskabet i året frem til fristdagen systematisk har forsømt at betale moms, A-skat, ar-bejdsmarkedsbidrag og selskabsskat. Selskabets gæld til Skattestyrelsen består af manglende indbetaling af moms for 2. til 4. kvartal 2015, aconto selskabsskat for 2015, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og gælden til det offentligt blev for-øget fra 653.103,64 kr. til 1.029.247,11 kr. fra marts 2016 til afsigelse af konkurs-dekretet den 9. maj 2017. Selskabet seneste årsrapport dækkede perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2015 og var ikke revideret, og selskabet har ikke
12
siden offentliggjort årsrapporter. Det lægges endvidere efter oplysningerne i sagen til grund, at kurator forgæves har forsøgt at få Person til at udlevere selskabets bogførings- og regnskabsmateriale, herunder det, der lå til grund for den seneste årsrapport, og Person er efterfølgende blevet dømt til at betale konkursboet 2.830.836,98 kr. som følge af overførsler til nærtstående selskaber og personer.
Disse omstændigheder skaber en formodning for, at den omtvistede betingelse for nulstilling er opfyldt. Efter bevisførelsen har Sagsøgte ikke afkræftet denne formodning. Landsretten finder det herefter godtgjort, at Sagsøgte vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk rea-litet bag den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at selskabet der-med ikke ville kunne afregne det til forfaldstid.
Sagsøgte kan derfor ikke modregne den indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i slutskatten og kan herefter ikke anses frigjort for skatte-tilsvaret efter reglerne i kildeskattelovens § 60, stk. 1.
Forældelse
Parterne er enige om, at Skatteministeriets krav mod Sagsøgte udspringer af en nulstilling, og at der derfor ikke skal foretages ansættelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskatten, hvorfor kravet er underlagt den 3-årige forældelse i forældelseslovens § 3, stk. 1, og ikke de særlige frist- og for-ældelsesregler i skatteforvaltningsloven.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelses-lovens § 2, stk. 1. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen, regnes for-ældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde ha-ve fået kendskab hertil. Forældelsesfristen må herefter regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket styrelsen kunne kræve kravet opfyldt.
Det er en forudsætning for Skattestyrelsens afgørelse om nulstilling, at styrelsen var bekendt med, at Sagsøgte eller Person vidste eller burde have vidst, at der ikke var realitet bag de indeholdte beløb, og at selskabet ikke kunne betale beløbet til forfaldstid. Efter bevisførel-sen er der ikke grundlag for at antage, at Skattestyrelsen havde de nødvendige oplysninger til at foretage denne vurdering allerede ved konkursdekretets afsi-gelse den 9. maj 2017 eller på et tidspunkt inden den 18. maj 2017. Landsretten lægger herefter til grund, at Skattestyrelsen først på et senere tidspunkt - efter den 18. maj 2017 - på baggrund af oplysninger fra kurator havde det fornødne grundlag for at foretage vurderingen og træffe afgørelse om nulstillingen. Skat-testyrelsens krav er derfor ikke forældet, idet der ikke er gået mere end 3 år fra
13
det tidspunkt, styrelsen kunne krævet kravet opfyldt, og til afgørelsen den 18. maj 2020.
Skatteministeriets påstand tages herefter til følge.
Efter sagens udfald skal Sagsøgte i sagsomkostninger betale 54.500 kr. til Skatteministeriet Departementet. 50.000 kr. af beløbet er til dæk-ning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 4.500 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sa-gens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte skal anerkende, at der i indkomståret 2015 ikke kan ske godskrivning for indeholdt, men ikke afregnet A-skat på 53.046 kr. og AM-bidrag på 14.385 kr., at der i indkomståret 2016 ikke kan ske godskrivning af indeholdt, men ikke afregnet A-skat på 107.565 kr. og AM-bidrag på 26.715 kr., og at der i indkomståret 2017 ikke kan ske godskrivning af indeholdt, men ikke afregnet A-skat på 26.904 kr. og AM-bidrag på 6.165 kr.
I sagsomkostninger skal Sagsøgte inden 14 dage betale 54.500 kr. til Skatteministeriet Departementet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 01-11-2023 kl. 10:26
Modtagere: Sagsøger Skatteministeriet Departementet, Sagsøgte